Eleverne på Skærbæk Skole evaluerede et undervisningsforløb ved at sætte krydser i et skema. I et andet forløb formulerede de sig på skrift, og i et tredje tog de en snak med lærerne om, hvad de havde lært.

Lærerne på skolen uden for Fredericia manglede et ensartet værktøj til at evaluere både læring og trivsel. For halvandet år siden fik de tilbudt et elektronisk redskab - godskole.dk - hvor eleverne logger sig på en portal og besvarer spørgsmål som: Har du haft lyst til at lære i undervisningen? Har undervisningen været spændende? Har du fået ros, når du har fortjent det? Men også: Har du været tryg i frikvartererne? Har du været bange for at blive mobbet?

Efter de i alt 40 spørgsmål kan elev og lærer se på grafer, hvordan eleven oplever undervisning og frikvarterer, og de kan sammenligne med tidligere svar på nøjagtig samme spørgsmål.

Hele Skærbæk Skole arbejder med godskole.dk fra 3. klasse og op, og når der i løbet af i år kommer et godskole.dk målrettet indskolingen, tager man også det i brug. Klasselærer Line Seistrup bruger værktøjet i dansk, matematik og kristendom i sin 7. klasse.

»Godskole evaluerer på samme måde hver gang. Det gør det nemmere for børnene, at spørgsmålene går igen. Samtidig får den stille pige, der ikke har det godt, chancen for at komme igennem til os«, siger Line Seistrup.

Skærmen giver ærlige svar

Nogle elever sidder uroligt på stolen, når de skal vurdere, om de er tilfredse med deres egen indsats. Lærerne kan se på dem, at de tænker nøje efter.

»Der er stor forskel på, om eleverne får stillet spørgsmålene af en voksen, eller om de sidder ved en computer. Eleverne siger selv, at de kan svare ærligt ved skærmen, fordi de ikke skal møde den voksnes øjne«, fortæller Helle Futtrup Jørgensen, viceskoleleder og klasselærer i 4. klasse.

Resultaterne kommer dog aldrig helt bag på lærerne.

»Hidtil har vi ikke fået noget at vide, som vi ikke var klar over i forvejen, men vi får vores kendskab til eleverne systematiseret. Vi arbejder med læringsstile, og både Line og jeg er meget analytiske, så vi kan godt lide at slå op på en graf og få et billede af, hvordan eleverne har det«, siger Mette Philipsen, klasselærer for skolens anden 7. klasse.

Tanken bag godskole er at hjælpe lærerne med at sikre, at eleverne både bevarer og udvikler lysten til at lære i skolen. Så når lærerne på Skærbæk Skole diskuterer elevernes besvarelser, ser de på, hvad der er godt for det enkelte barn.

»Måske har en elev været mere engageret end normalt, fordi vi har haft et forløb, hvor han selv kunne vælge, hvad han ville arbejde med. Vi gentager ikke nødvendigvis forløbet, men hvis en pige ligger i bund med sin trivsel, kan vi sige: 'Okay, nu skal hun i en gruppe, hvor vi ved, hun har det godt'«.

»Hvis hun ikke har det godt i klassen, spekulerer hun på dét i timerne, og så lærer hun ingenting«, siger Line Seistrup.

Lærerne kan ikke bruge svarene til at se, præcis hvordan de kan gøre undervisningen mere spændende for eleverne. Men de kan tydeligt se, når den ikke har motiveret dem.

»Jeg bruger godskole til at finde ud af, hvordan eleverne har det, og om de selv synes, de får noget ud af undervisningen. Men jeg kan ikke se, om de når de faglige mål. Derfor supplerer jeg med faglige test. Godskole kan ikke stå alene«, siger Line Seistrup.

Svarene kvalificerer samtalen

Det er en fordel, at evalueringsværktøjet også spørger til frikvartererne, hvor lærerne ikke ser eleverne hele tiden.

»Fordi spørgsmålene er de samme hver gang, ved vi med sikkerhed, at vi ikke glemmer at spørge til noget. Godskole er blevet en del af børnenes hverdag, så de husker på negative og positive oplevelser, til de skal svare«, siger Mette Philipsen.

En pige svarer konsekvent, at hun bliver mobbet. Lærerne er uenige med hende, men de er opmærksomme på, at hun ikke har det supergodt i klassen. Med godskole kan de se, om der sker en udvikling.

»Hvis hun har haft det godt i en periode, kan vi analysere os frem til, om det skyldes, at hun har været i en bestemt gruppe, eller om det er, fordi hun har fået lov at vælge selv«, siger Line Seistrup.

Hos de fleste elever svinger svarene på de forskellige spørgsmål fra gang til gang. Enkelte ligger dog altid helt lige, fortæller Mette Philipsen og skærer en hånd vandret igennem luften.

»De er tilfredse med deres indsats. Men det er ikke altid det, vi ser. Deres svar er snarere udtryk for umodenhed, og dem sidder der to-tre stykker af i hver klasse. Men vi kan bruge godskole til at holde dem fast på, at de også selv har et ansvar for at få noget ud af undervisningen. De kan ikke stikke af fra deres egne svar«, uddyber hun.

Det bliver også tydeligt for lærerne, hvilke elever de skal være særlig opmærksomme på og måske give en fastere struktur, når der skal løses opgaver.

Resultaterne er gode at have med, når lærerne skal tale med forældrene om børnenes hverdag i skolen.

»Forældrene kan se på graferne, hvordan det står til, og de spiller mere ind med spørgsmål til skole-hjem-samtalerne«, siger Helle Futtrup.

»Det er også lettere for os at tale med eleverne om, hvorfor det går op eller ned ad bakke for dem. Det er dejlig konkret at tage udgangspunkt i deres svar, når vi har elevsamtaler«, supplerer Mette Philipsen.

Godskole skal både indgå i elevplanerne og bruges som dokumentation i skolens kvalitetsrapport til kommunen.

Ti skoler i Fredericia Kommune bruger i forskelligt omfang godskole.dk fra 3. klasse og op. Skolerne betaler licens for at få adgang til spørgeskemaet.

Det rare liv

Har du været tryg i undervisningen?

Har du oplevet at have god energi i undervisningen?

Har du været bange for at blive mobbet?

Det engagerede liv

Har du haft lyst til at lære i undervisningen?

Har du haft gode muligheder for at vælge i undervisningen?

Har du været god til at hjælpe med at gøre undervisningen spændende?

Har jeres regler virket godt i undervisningen?

Hvis du har kedet dig i undervisningen, har du så hurtigt kunnet gøre noget?

Har du haft det sjovt i frikvartererne?

Det meningsfulde liv

Har du glædet dig til noget i undervisningen?

Har du kunnet bruge det, du har lært i undervisningen (for eksempel derhjemme eller i fritiden)?

Har du oplevet, at du og dine kammerater respekterer hinanden?

Undervisningsformen

Har du kunnet lære godt, når læreren underviste hele klassen samtidig?

Har du kunnet lære godt, når du arbejdede i par?

Har du nået det, du ville, i undervisningen?

Der testkøres en udgave specielt beregnet til 0.-3. klasse.