I 1980 kunne lærerne ringe til tre statslige fagkonsulenter i matematik for at få svar på matematikdidaktiske spørgsmål. I 1986 var der to konsulenter og i 1995 én, som havde fire fagkonsulentdage om ugen. Sådan var det også, da Karsten Enggaard søgte jobbet i 2001, men allerede året efter blev jobbet beskåret til tre dage om ugen. Dernæst havde han kontrakt for tre år med en passus om, at hvis der skete væsentlige ændringer, skulle han have besked senest 1. april. Den 31. marts 2005 om aftenen blev han ringet op med beskeden om, at der nu kun var råd til to dage.

»Samtidig fjernede man vores ret til den høje kørselsgodtgørelse, så man var nødt til enten at tage tog og rutebil eller have udgifter til at køre i sin egen bil til møder«, fortæller Karsten Enggaard, der i stedet sidste år søgte og fik jobbet som leder af Center for Anvendt Naturfagsdidaktik på Jysk CVU.

Som fagkonsulent oplevede han, at der var meget lidt tid og økonomi til at tage ud på skoler og amtscentre. Og selvom det er fagkonsulenten, der har ansvaret for det faglige indhold i afgangsprøverne, så er der ikke længere afsat tid til, at konsulenten kan deltage i Opgavekommissionens arbejde med at udarbejde de skriftlige afgangsprøver.

»Ministerbetjening kommer foran alle andre opgaver, og det betyder, at formidlingen over for lærerne nedprioriteres«, siger Karsten Enggaard.

For formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, der begyndte som lærer i 1980'erne, var det utroligt givende at have besøg af en fagkonsulent på skolen:

»Det var virkelig noget, der gav inspiration. Fagkonsulenten er nøgleperson, hvis vi skal styrke de faglige miljøer i skolen«, siger Anders Bondo og er overbevist om, at fagligheden i folkeskolen havde haft det bedre, hvis fagkonsulentkorpset ikke var blevet beskåret i en grad, så man aldrig ser dem på skolerne længere.

Flere fag deler konsulent

Anders V. Thomsen er formand for Biologforbundet og så ung, at han ikke har oplevet en fagkonsulent, der kom ud på skolerne. Men som formand for biologilærerne har han fulgt tiden til og med 2002, hvor faget biologi havde sin egen fagkonsulent fire dage om ugen:

»Han kom altid, når vi inviterede ham til vores bestyrelsesmøder for at holde oplæg eller bad ham skrive i vores blad. Det sker ikke længere, nu hvor biologi, natur/teknik og geografi deler én fagkonsulent. Samtidig er konsulenternes rejsebudgetter jo blevet barberet, så der er ikke længere det nærvær, der betyder meget«, siger Anders V. Thomsen, der ser nedskæringerne på fagkonsulentordningen som ét af en hel stribe eksempler på nedskæringer i forhold til fagligheden, herunder at det kun blev til ét år med en mundtlig biologiprøve, hvorefter faget biologis faglighed skal testes via multiple-choice.

»Man skyder hele tiden på lærernes faglighed, samtidig med at man også har udsultet deres uddannelse, så man nogle steder får 40 procent mindre undervisning i linjefagene«.

Også formanden for Danmarks Matematiklærerforening, Lene Christensen, kalder det meget betænkeligt, at skiftende regeringer har skåret i fagkonsulentordningen.

»Lærere har brug for at blive inspireret, og fagkonsulenterne er med til at holde liv i faget. Tidligere var der også en del kommuner, der havde matematikkonsulenter, men der er meget få tilbage. Faglige miljøer stiger ikke op af sig selv. Der er brug for en dynamo«, siger hun.

Viden rejser godt med mennesker

Tidligere undervisningsminister Margrethe Vestager har spurgt Bertel Haarder om udviklingen i antallet af fagkonsulenter og fik i sit svar bekræftet mistanken om betydelige nedskæringer.

»Jeg er af den overbevisning, at viden rejser godt med mennesker - meget mere effektfuldt end via bøger, artikler og sider på internettet«, siger Margrethe Vestager.

»Konsulenter, der er udadgående og opsøgende, står for kursusforløb og skaber faglige netværk, vil være et værdifuldt bidrag til at udvikle folkeskolen - på den måde arbejder man med lærerprofessionen og lærerfagligheden på en helt anden måde end via test og kontrol«, tilføjer Margrethe Vestager og er meget bekymret for den dybe og brede faglighed, når man for eksempel i de nye elektroniske afgangsprøver kun tester en del af de gældende slutmål for fagene.

De Radikale arbejder på et forslag om et helt nyt fagkonsulentkorps i relation til de kommende professionshøjskoler eller CVU'er, hvor også amtscentrene vil blive placeret, når amterne nedlægges:

»På den måde kan man sikre, at konsulenterne både er forankret i et fagligt miljø og er fysisk til stede ude regionalt«, siger den radikale uddannelsesordfører og er overbevist om, at nedskæringen i fagkonsulentordningen har haft en negativ effekt:

»Det er klart, at jo større ambitionerne er med hensyn til en bred og en dyb faglighed, jo mere ambitiøs skal man også være med de redskaber, man stiller til rådighed. At hæve fagligheden med nationale test er som at sætte nogen til at grave en grusgrav med en teske«, siger hun og tilføjer:

»At omsætte fag til god undervisning via personlig inspiration er jo en videreførelse af det, regeringen kalder best practice - bare meget mere direkte overført«.

»Det anbefales endvidere Undervisningsministeriet at finde veje og midler til at skaffe bredere og mere omfattende faglig og fagdidaktisk rådgivning, end det er muligt at opnå fra en enkelt fagkonsulent med mange opgaver og et beskedent timetal til sin rådighed« Sådan skrev Udvalget til forberedelse af en handlingsplan for matematik i folkeskolen for nylig i sin rapport, selvom det havde fået udtrykkelig besked på, at forslagene ikke skulle koste penge