Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
I de sene nattetimer i sidste uge blev der indgået et meget interessant forlig, der indebærer, at der afsættes 340 millioner til IT og medier i folkeskolen. Baggrunden var, at man ikke kunne enes om den helhedsskole, som pengene oprindeligt var afsat til.
Fair nok og måske en kærkommen håndsrækning til folkeskolens IT-udvikling. Næste spørgsmål, der rejser sig, er, hvordan denne pose penge skal anvendes. Efteruddannelse af lærerne - ja - det er en forudsætning for, at IT kan integreres ordentligt i folkeskolen. Softwareudvikling er ligeledes et godt sted at anvende pengene, men man kunne måske også være en smule mere visionær.
Vores helt uautoriserede bud kunne vi kalde 'to fluer med et smæk-strategien'. Nu var pengene jo oprindeligt afsat til helhedsskolen, hvis konkrete indhold ikke skal til diskussion her, men man kunne tænke skolen som et andet rum og sted, som trods alt lugter lidt af helhedstankegangen. Vores bud hedder 'Skolen som lokalt videnscenter'.
Altså folkeskolen som et sted, hvor ikke kun elever og lærere, men også forældre og andre kan komme og finde viden og blive klogere. Da en af de ting, der ligger i forliget, netop er netopkobling af alle skoler, er det oplagt, at udgangspunktet for skolen som lokalt videnscenter netop er Internetadgang. Her kan elever efter skoletid søge efter oplysninger og indhente viden til deres hjemmearbejde og så videre. Forældre kunne komme, sende brev til moster Gerda, slægtsforske eller følge et online-kursus på Nettet i fred og ro eller lave aktiviteter med ungerne. Man kunne måske på linie med de succesfulde datastuer, man har oprettet i Næstved Kommune, have lidt barfodsrådgivning i brugen af de nye medier. Det kunne være en lærer, men for så vidt også andre, som kunne ansættes til at rådgive og hjælpe i videnscentret. I stedet for at sortere flasker nede i den lokale Brugs kunne elever med IT-kendskab måske udfylde denne funktion. Mulighederne er mange, og under alle omstændigheder kunne det være med til at ændre den måde, vi tænker skolen i dag. Man kunne tænke sig audiovisuelle værksteder, hvor eleverne kunne lege Lars von Trier, og adgang til andre faciliteter såsom farveprintere til billeder, adgang til bøger/undervisningsmaterialer og så videre.
I England har man lavet disse forsøg med stor succes. For med videnssamfundet (eller netværkssamfundet, om man vil) er skolen et naturligt omdrejningspunkt for den vidensudvikling, som også foregår lokalt - også efter klokken 16.00. I England er disse videnscentre åbne til klokken 22.00 - og der er fuldt hus.
I første omgang kunne man lave et forsøg for en lille sjat af de penge, som tilfaldt folkeskolen i sidste uge. Derudover skal man, som DLF's formand gav udtryk for efter den gode nyhed, selvfølgelig også bruge penge på at følge op på de mange initiativer, som er i gang. Det eneste, som for undertegnede stadig skurrer i ørerne, er dog det faktum, at man fortsat i Danmarks Lærerforening gør sig til talsmand for, at mere IT i undervisningen ikke må ske på bekostning af noget andet i skolen. Det signal forstår vi ikke. IT skal efter vores bedste overbevisning ikke ses som et særskilt fænomen, men som en naturlig integration i menneskelig gøren og laden, herunder også i undervisningen generelt. IT er et integreringsmedie og ikke en særskilt kundskab eller disciplin.
Læs yderligere på http://www.uvm.dk
Denne uges NETopNU er skrevet af Jimmi Hansen og Christian Ravn