Elever lærer for lidt om miljøproblemer, viser en spørgeskemaundersøgelse, som to forskere ved Danmarks Lærerhøjskole har gennemført blandt 446 elever i 9.-klasser på 31 folkeskoler og 196 gymnasieelever fordelt på 21 gymnasier.

Undersøgelsen viser, at kun cirka 40 procent af eleverne i folkeskolen og 60 procent af gymnasieleverne svarer ja til, at de har arbejdet med miljøproblemer i undervisningen.

Undersøgelsen testede også elevernes paratviden. De blev præsenteret for en række udsagn og skulle afgøre, hvilke der var sande og falske. Spørgsmålene handlede om drivhuseffekten, økologisk landbrug, vandmiljøplanen og mennesket som forbruger.

For de i alt 21 rigtige svarmuligheder havde eleverne et gennemsnit på 7,10 svarende til cirka 30 procent rigtige svar. Det vurderer forskerne bag undersøgelsen som et relativt lavt tal.

Som forventeligt trak eleverne i 9. klasse gennemsnittet ned (5,38 rigtige svar i gennemsnit), mens gymnasieeleverne lå bedre med 9,03 rigtige svar svarende til 43 procent rigtige svar.

Der er også ros til miljøundervisningen i forskernes undersøgelse. Hele 40 procent af eleverne fortæller, at undervisningen har haft betydning, at de har lært noget, og at de tror på, at de kan gøre noget ved miljøproblemerne.

En central del af undersøgelsen gik på at koble elevernes paratviden med bløde, holdningsorienterede spørgsmål. Her viser det sig, at de elever, der har størst paratviden, også har den største tro på, at de kan være med til at løse miljøproblemerne.

Til gengæld var der ikke nogen sammenhæng mellem stor paratviden og den faktiske lyst til at handle. Det leder forskerne Kirsten Nielsen og Finn Mogensen frem til en dobbeltsidet konklusion i deres rapport:

'På den ene side er det vigtigt, at der arbejdes med denne videnskomponent. Men det viser på den anden side også, at dette ikke er fyldestgørende, hvis eleverne også skal have udviklet deres lyst til at beskæftige sig aktivt med miljøet'.

'For otte år siden blev det proklameret, at hele den danske undervisningssektor skulle inddrage det grønne islæt som en naturlig del af undervisningen. Vores undersøgelse viser, at det endnu ikke er lykkedes i skolerne', fastslår Kirsten Nielsen og Finn Mogensen.

Undgå dommedagsbudskaber

I Undervisningsministeriet understreger kontorchef Jørgen Skovsgaard, at det er nødvendigt med en solid uddannelse til børnene om de miljømæssige trusler, og at det er vigtigt, at undervisningen ikke skaber unødig angst og promoverer dommedagsbudskaber.

Han efterlyser mere efteruddannelse på miljøområdet for folkeskolens lærere og advarer mod, at skolen bliver påtvunget for mange opgaver:

'Skolen skal ikke være trækplaster for samfundets dårlige samvittighed, men være kompetencegivende over for eleverne', siger han.

Naturfagene er et vigtigt omdrejningspunkt for miljøundervisningen, men på læreruddannelsen er naturfag ikke længere obligatorisk.

Leder af Rådvad Naturskole og lektor på Blaagaard Statsseminarium, Vibeke Lyngholt, siger, at kun meget få lærerstuderende vælger naturfag som led i deres uddannelse:

'I år på Blaagaard Statsseminarium har kun otte valgt liniefaget natur/teknik, otte fysik/kemi og 30 biologi. Dette skal sammenholdes med, at i alt 300 studerende skal vælge to liniefag - altså skal i alt 600 liniefag vælges - og at det eneste obligatoriske naturfag fra 1.-6. klasse er natur/teknik med en-to ugentlige timer'.

Som eksempel på, hvor problematisk det kan være for miljøundervisningen, at naturfag bliver nedprioriteret, og at fremtidens lærere bliver dårligere uddannet til at undervise i naturfagene, fremhæver Vibeke Lyngholt gensplejsningsområdet:

'Det er et langt mere kompliceret stofområde at undervise i end mere traditionelle emner som skovens dyr og kornsorter på markerne. Samtidig er gensplejsning et eksempel på en moderne naturvidenskabelig teknologi, som vil blive en del af hverdagen for fremtidens unge, og hvor etiske spørgsmål og miljøproblemer er væsentlige at kunne tage stilling til'.-Søren Jensen er miljø- og videnskabsjournalist