Vi befinder os i en klasse i en kristendomstime, hvor klassen har om islam. Læreren har lovet Ela, den muslimske elev, at komme med en dansk udgave af koranen. Hun kalder Ela til sig og smækker herefter koranen på bordet og siger: 'Værsgo Ela!' Ela kigger forfærdet først på læreren, derefter på koranen, og siger stille: 'Du kan da ikke smide en hellig bog på denne måde...'

Problematikken i denne autentiske skildring er ikke manglende respekt for den andens religion. Det er nærmere en situation, hvor en dansk lærer ubevidst træder en elev over tæerne. Eksempler som denne er utallige og forekommer i alle fag og bunder vel egentlig i manglende viden omkring en tosproget elevs kultur.

Folkeskolelærere er i dag nødsaget til at favne utrolig bredt, når det drejer sig om den enkelte elevs forudsætninger. Man skal blot tænke på, hvor forskellige familiekulturer og værdinormer de danske elever repræsenterer. Opgaven bliver bestemt ikke lettere, når der er tale om andre nationaliteter end den danske i en klasse. Mange lærere står måske af, før de er kommet på, idet de ikke føler, at de kan overkomme denne uoverskuelige opgave, når man ser på den meget sparsomme tid, der er til den enkelte elev, fordybelse og efteruddannelse.

Sidstnævnte er til tider meget givende, men et skal dog pointeres, nemlig at der er meget i bogform, vi som lærere kunne få gavn af, og som kunne være behjælpelig med at udstyre os med værktøjer, vi kunne bruge i hverdagen. Dette kunne gøre arbejdet med andre kulturer nemmere for os, netop fordi vi får en bedre forståelse.

Tit er det ikke sværere, end at vi blot skal lave lidt research omkring området: kulturforståelse.

Dette kunne gøres ved at se, hvor mange forskellige nationaliteter der er i en klasse, for derefter at prøve at finde ud af, hvilken mentalitet der er tale om for hver gruppe børn. Så tror jeg nemlig, at man som lærer får en bedre forståelse for elevernes forskellige reaktionsmønstre. Det er bestemt ikke en opgave, der er ligetil, men der er heller ingen, der har påstået, at lærerjobbet er nemt.

Den bog, jeg har haft meget glæde af, har titlen 'Kultur, kulturanalyse og kulturetik' og er skrevet af Hans Gullestrup 1. I denne bog kan man læse om, hvilke elementer man skal/kan være opmærksom på, når man skal analysere en given kultur. Denne analysemodel kan bane vej for en bedre kulturforståelse. Den går i store træk ud på at inddele kulturanalysen i to dele, en vertikal og en horisontal kulturanalyse. Den vertikale kulturanalyse er det vanskeligt observerbare strukturlag, som kan være svært at forstå og acceptere for en, der ikke har samme baggrund som den enkelte elev. Den horisontale kulturanalyse, derimod, opererer med det umiddelbart observerbare symptomlag, det vil sige det, vi umiddelbart kan se.

En svær, men dog ikke umulig opgave må være at kombinere den horisontale og den vertikale analyse og have en forståelse for og accept af både den enkelte elevs og elevgruppens ligheder og forskelle og omsætte denne forståelse i organiseringen af undervisning. Forudsætningen er viden.

Halime Dogan er lærer

'Kultur, kulturanalyse og kulturetik' af Hans Gullestrup. Akademisk Forlag 1992