»Husk at kigge rundt, før I logger på denne gang, så der ikke opstår en prop i netværket igen«, advarer lærer Nicolai Larsen. Han har 5.a i historie. Det er lige gået galt én gang, fordi alle 19 elever loggede de bærbare på samtidigt.

Efter at Nicolai Larsen ved den elektroniske tavle har gennemgået Valdemarernes indviklede og blodige familierelationer, skal eleverne selv i aktivitet. De bærbare fra klassesættet hentes frem, en håndfuld elever, der gerne vil have arbejdsro, forsvinder ud på gangen. Der logges på igen. Denne gang uden problemer. Nogle klikker straks ind på de tekster, som Nicolai Larsen netop har sendt til deres elektroniske lektiemappe, andre går i gang med spillet »Saxos Rejse«.

Valhøj Skole i Rødovre vest for København har valgt at bruge mange penge på licenser til digitale læremidler, blandt andet danskhistorie.dk, som eleverne nu sidder og bruger. Det er et valg, som Nicolai Larsen støtter fuldt ud.

Svage elever fastholdes

»Jeg vil gerne have, at mine elever bruger computere«, siger han. Og begrundelsen er enkel: Hvis han bruger en traditionel historiebog, vil en del af eleverne falde fra. Når de bruger computeren, hænger også de bogligt svageste på meget længere.

»Jeg kan godt lide eventyrspil, og det her minder ret meget om dem«, fortæller Natasja. Hun har ikke tid til at tale ret meget med Folkeskolen, for Saxo lokker på skærmen. Natasja er godt klar over, at det »ikke er helt det samme«, men historie er »altså ikke nær så spændende i en bog«, siger hun.

Den indstilling bekymrer ikke Nicolai Larsen. Faktisk tværtimod. For spillet åbner interessen for historie.

»Hvis jeg kun gav dem spillet, ville de ikke forholde sig til andet end det. Men når jeg taler med dem om spilforløbet, kan de måske huske, at Esbern Snare kom, og så begynder de at relatere elementer fra spillet med det historiske. Sammen hiver vi altså ting ud, som de har kædet sammen med deres egen opfattelse af historien, og så bliver det brugbart. Spillet som sådan er en leg. Forståelsen af det historiske kommer, når vi arbejder med det bagefter«.

At svage elever får mere ud af undervisningen, demonstrerer han med programmets statistikfunktion, som viser, hvor mange af linkene til hjemmearbejdet eleverne har haft åbnet, og hvor længe de har været på.

»Jeg kan ikke se, om de bare har klikket sig ind uden at læse, men sammen med andre former for evaluering er det med til at give mig et overblik«.

Tvivlsomme evalueringsformer, men .

Historieundervisningen skal give eleverne en kronologisk forståelse, står der i Fælles Mål. Det er nu nemmere sagt end gjort, mener Nicolai Larsen. Danskhistorie.dk indeholder en tidstavle, som løber på tværs øverst på tavlen.

»Eleverne fatter bare ikke kronologien. De ved, at noget er 'for lang tid siden'. Jeg kan godt banke igennem, at vikingetiden kommer før middelalderen. Tidstavlen hjælper dog eleverne i vid udstrækning, hvis de har computeren til hjælp i en given opgave. Men som I hørte, kan de finde på at sige, at 'så tog de over til Estland og sprængte dem alle sammen i luften'. Hvornår det der med bomber blev en mulighed, har de ikke fanget. Det gør de til gengæld, hvis spørgsmålet indgår i en af materialets mange quizzer«.

Det er ellers en evalueringsform, Nicolai Larsen ikke har meget tilovers for.

»De der quizzer er så dårlige!« lyder det med temperament.

Det er ligegyldige standard-multiple-choice-spørgsmål.

»Men«, fortsætter han så, »jeg sætter dem alligevel på lektielisten, fordi en del af drengene gerne vil have sådan en 'kontrolting'. Og det gode ved de dårlige quizzer er, at når eleven har svaret forkert, kan han bare begynde forfra og så svare rigtigt denne gang«.

På den måde kan man håbe, at de måske udenadslærer ti centrale årstal fra danmarkshistorien. Nicolai Larsen efterlyser i det hele taget flere elementer til ordentlig evaluering i danskhistorie.dk

»Med de fleste onlinelæremidler på dansk er der for meget, der er op til den enkelte lærer, og det er ærgerligt«.

Ud over hjælp til evalueringen mangler han gode oplæg til kildekritik. Det dur ikke, at eleverne blot præsenteres for én udlægning af de historiske begivenheder. De skal lære at vurdere forskellige typer kilder. Men man kan en masse med digitale læremidler, som man ikke kan med bogen, understreger han.

»Og så har Clio Olines programmer en rigtig god 'værktøjskasse', oplysninger og overvejelser om årsplaner, didaktik med mere for lærere, som har brug for noget at læne sig op ad«, siger han.

Var ikke imponeret

»Da danskhistorie.dk blev præsenteret, var jeg ikke begejstret. Tværtimod. Der var alt for lidt stof. Og det var for forenklet«.

Men der kommer hele tiden nyt til. Materialet bliver aldrig færdigt. Det samme gælder med samfundfaget.dk. Dér kan forlaget løbende opdatere og bygge ud.

»Vores viden om 11. september 2001 vokser, men vurderingerne er forskellige, og betydningen af det, der skete, ændrer sig. Den slags kan der så hele tiden udbygges med på helt andre måder end med en bog. Hvis man går på YouTube for at se noget om 11. september, er der 327.000 klip. Det er uoverskueligt, og de fleste er komplet ubrugelige. På samfundsfaget.dk er materialerne udvalgt af en med faglig baggrund, så de er relevante. Og ikke kun tekster. Lyd- og billedklip, animeringer, link, spil og så videre. Og der kan de løbende tage højde for brugernes tilbagemeldinger«, fortæller Nicolai Larsen.

Teknikforskrækkelse ingen hindring

Ikke alle lærere er lige begejstrede over at få erstattet den grønne tavle med et lysende monster, men det anser Nicolai Larsen for et spørgsmål om tid. Yngre lærere er vokset op med it som et naturligt hjælpemiddel i dagligdagen, og skolens bibliotekar og it-vejleder tager sig altid tid til at forklare, hvordan programmerne virker.

»Og hendes kompetencer viser, at det langtfra kun er alder, der gør udslaget«, lyder vurderingen.

Elektroniske læremidler kan bruges på mange forskellige niveauer, mener Nicolai Larsen.

»Som linjefagsuddannet er jeg glad for at undervise i historie. Men for den lærer, der har fået faget, selv om hun ikke har det som linjefag, er der også meget at hente. Man får en god basis i det elektroniske materiale«.

Da han første gang blev præsenteret for danske-dyr.dk, tænkte han, at det bare var en bog med strøm til.

»Men jeg var straks solgt, da jeg så den animerede forklaring af koens fordøjelse«, fortæller Nicolai Larsen, mens han på tavlen med få klik henter koens fire maver frem og demonstrerer sit synspunkt.

»De digitale læremidler skal nok ikke afløse bogen, men de kan altså noget andet og noget mere. Og de får flere med«.

Gå ind på folkeskolen.dk og klik på temaet »Lær med it«. Her kan du tilmelde dig adgang til danskhistorie.dk, kristendomskundskab.dk, samfundsfaget.dk, danske-dyr.dk, verdens-dyr.dk og i-bøger.

Du kan også hente inspiration og ideer til andre it-forløb på »Lær med it«.