Nu bliver Fælles Mål revideret. 83 faglige eksperter mødtes første gang i midten af august og skal på få måneder stille med fagmål, slutmål, trinmål, læseplaner og undervisningsvejledninger.

Det hele skal afleveres inden jul, så det kan træde i kraft august 2008.

Man synes måske nok, de kunne have ventet, indtil resultatet af evalueringen af de nuværende Fælles Mål foreligger 1. november. Alle kommunale forvaltninger, alle skoleledere og fem lærere per skole har modtaget et spørgeskema. De er om hvert enkelt fag blevet spurgt, om der er behov for »justeringer og præciseringer« af trinmålene. I den første rapport, der blev afleveret februar 2006, svarede halvdelen, at det var der ikke, men en meget stor del svarede »ved ikke«. Muligvis fordi Fælles Mål dengang endnu ikke var slået rigtigt igennem. Gad vide, hvad de vil svare nu? Kan det lade sig gøre at nå op på de ambitiøse slutmål i for eksempel tysk og samfundsfag med de lave timetal?

Baggrunden for den nuværende revision er regeringens strategi fra marts 2006 »Fremgang, Fornyelse og Tryghed«.

Det var den, der for første gang slog fast, at formålet med internationalisering i grundskolen er kompetenceudvikling. »Viden om andre lande, sprogfærdigheder og international kultur- og samfundsforståelse er væsentligt for at deltage aktivt i et samfund præget af globaliseringen. Det er grundlæggende kompetencer, som de unge skal have allerede i folkeskolen. Alle børn skal deltage i mindst ét internationalt projekt«, hedder det, lærer- og elevudvekslinger skal styrkes, og den internationale dimension skal præciseres i forbindelse med revisionen af trin- og slutmål for fagene.

Det skulle gerne betyde, at alle lærere og elever kommer til at arbejde internationalt, både i fagene og i form af grænseoverskridende samarbejde. Det skal ikke længere være noget, kun de særligt interesserede - ildsjælene - tager sig af. Omvendt: Hvis ikke den internationale dimension indgår i trinmål og slutmål, er der risiko for, at den forsvinder ud af undervisningen, at der simpelthen ikke bliver plads, fordi målene jo er bindende og ikke blot vejledende. De internationale emner og aktiviteter skal ind som organiske dele af fagene, det skal ikke være en ekstra byrde for lærerne.

Men der står faktisk ikke ét ord om det internationale i arbejdsgrundlaget for ekspertgrupperne. Kompetence er ikke synonymt med viden, færdigheder og forståelse. Det er derimod det at kunne bruge det, man kan, har trænet og har oplevet i praksis.

De interkulturelle kompetencer er evnen til at kunne kommunikere, det er at kunne anvende it interaktivt, det er at kunne sætte sig i andres sted, at kunne forestille sig, at tingene kan være anderledes, end de er for én selv lige her og nu. Disse kompetencer indgår formentlig i flere fags mål.

Men den vigtigste interkulturelle kompetence er evnen til at indgå i nye grupper og arbejde sammen med nogen, der ikke ligner en selv. Det kræver ikke kun viden om andre lande og kulturer, men også om værdier og normer, lidt gruppepsykologi var heller ikke af vejen. Men frem for alt kræver det erfaringer med at gå ind i eksisterende grupper, i at organisere en ny, i at kunne se en sag fra flere sider og kunne udnytte mangfoldigheden til at kvalificere de opgaver, man løser i fællesskab.

Netop denne kompetence har trange kår i den eksisterende folkeskole med dens faste klassedannelser. Hvis den skal fremmes i den nuværende struktur, skal den skrives ind i fagene.

Tove Heidemann er ph.d., Head of International Relations,CVU Sønderjylland, University College