»Skal vi ikke bare spille noget bold?« spurgte eleverne kritisk, da lærerne på Gørding Skole i Sydvestjylland ville til at evaluere idrætstimerne. Men på et år er stemningen vendt. Det er blevet et særsyn, at elever »glemmer« idrætstøj.

Skolen deltog sidste år i et projekt for Skoleidrættens Udviklingscenter for at forbedre idrætsundervisningen. Der blev især fokuseret på evaluering blandt lærere og elever. Gørding Skoles vigtigste mål var at få en idrætsprofil.

»Det er pinligt, men vi havde faktisk ikke nogen idrætsprofil tidligere. Hver gjorde bare sit. Derfor kunne klasser godt komme igennem den samme undervisning på forskellige klassetrin«, fortæller idrætslærer Tina Hansen.

Fem af skolens idrætslærere deltog. De udarbejdede forskellige idrætsprofiler for henholdsvis indskoling, mellem- og udskoling.

»Vi fandt en rød tråd. På den måde har vi et overblik over, hvad de har været igennem, og hvad de skal nå. Vi kan bedre bygge videre på elevernes færdigheder, selvom de får en anden lærer«, siger Tina Hansen. Hun fremhæver, at det også har været et godt redskab i år, hvor de har ansat nye idrætslærere.

Lærer med kroppen

For 8. klasse begynder årets første idrætsundervisning med en måneds atletikprogram. Dagens fokus er sprint, og klassen bliver bedt om at beskrive fire elevers løb. Lærerne kommenterer ikke beskrivelserne, men sætter dem trinvis til at øve sprint. Først med samlede ben:

»Hvordan vil du starte - sådan?« spørger Malou Østergaard fra 8.a lettere anstrengt lærerne. Efter forskellige forsøg og drøftelser erfarer de efterhånden, hvordan benene skal stå forskudt for at komme hurtigst ud af startklodserne:

»Eleverne skal jo lære ved at reflektere. Her konkluderer de selv ud fra deres egen krops erfaringer«, siger lærer Ole Olesen. Dagens læring går ud på både at øve den tekniske side af sprint, og hvordan de bliver bedre til at arbejde sammen, fordi de bruger hinanden som startklodser. Idrætslærerne forsøger generelt at se bredere på undervisningen, så de også kan inddrage social eller personlig udvikling.

»Tidligere havde man bare sat nogle kegler op på en fodboldbane. Læreren havde stået med sit stopur, og så skulle eleverne bare løbe«, siger idrætslærer Tina Hansen.

Svømmer sig til ansvarsfølelse

Også Gørding Skoles svømmehold fra 4. og 5. klasse har deltaget. Den faste bustur til svømmehallen brugte lærerne på at gå rundt og evaluere sammen med eleverne, hvor de gav udtryk for, hvad de mestrede, og hvad de gerne ville arbejde mere med i svømmehallen.

»Jeg tror, at medbestemmelsen udviklede en form for ansvarsfølelse, for de var meget bevidste og målrettede i vandet«, vurderer svømmelærer Lise Høegh. Hun er især begejstret for initiativet, fordi hun ikke tidligere har set elever udvikle sig så hurtigt:

»Jeg havde et hold elever, der var meget utrygge i svømmehallen. De begyndte med nærmest at kravle i vandet, men ved afslutningen sprang alle i det dybe bassin«.

Der er også blevet plads til elever, der normalt ikke dominerer i idræt. I den såkaldte »bold med fod-periode« satte lærerne fire elever med hver sit fodboldmål sammen på en bane. Uden regler skulle de selv finde ud af, hvordan de kunne score mål:

»Det gav først lidt panik. Men pludselig begyndte de mere boglige elever at træde i karakter. De planlagde, hvem der skulle ofre sit mål for at score i stedet«, siger Ole Olesen.

Den største ændring er i hovedet

For tre år siden gennemførte evalueringsinstituttet Eva en generel undersøgelse af idræt i folkeskolen. Konklusionen var blandt andet, at idræt var et nedprioriteret fag. Sådan var det også på Gørding Skole. Idrætslærerne har især brugt en del energi på at overbevise forældrene om det gode ved den anderledes idrætsundervisning. Til forældremøderne mødte de op og fortalte om deres krav til påklædning, deltagelse og årsplan. Ikke alle forældre var helt enige:

»Det skyldes nok, at kravene til det boglige er steget. Forældrene mente, at børnene havde brug for en ekstra pause. Men idræt er ikke et frikvarter«, siger Tina Hansen. I begyndelsen af idrætstimerne bliver eleverne råbt op, og lærerne noterer, hvem der har glemt tøj og sko, men det er ikke mange. Senere har forældrene også vist stor interesse, fordi de kunne se glæden hos børnene.

»Det er sjovere også at lære teknikken bag i stedet for bare at løbe. Nu ved jeg, hvordan jeg kan blive bedre«, siger Malou Østergaard om dagens undervisning.

Succesen skyldes også, at Gørding Skole har fokuseret på at være en sundhedsfremmende skole, mener lærerne. Ledelsen har derfor bakket lærernes appel op om, at kun uddannede idrætslærere underviser i idræt på skolen:

»Man kan jo ikke stille alle disse krav om en rød tråd i undervisningen, hvis lærerne ikke er faguddannede«, bemærker Ole Olesen.

Idrætslærerne fremhæver, at man ikke har haft ekstra resurser. De beskriver skolens idrætsfaciliteter som beskedne, så mange andre skoler kan sagtens gøre noget lignende.

»Som idrætslærer skal man blot være klar over, at det indebærer væsentlig mere forberedelse end at pakke tasken med idrætstøj«, siger Ole Olesen med et grin.

Skoleidrættens Udviklingscenter (SKUD) arbejder på at højne kvaliteten af idrætsundervisning.

. Efter sidste års projekt, hvor Gørding Skole sammen med ti andre deltog, kom SKUD med følgende anbefalinger:

. Evaluer med elever og lærere

. Arbejd med klare, konkrete og få mål i undervisningen

. Tænk i længere forløb, så eleverne kan arbejde med egne mål og nå at opleve en forbedring

. Udarbejd årsplan i skitseform først på året, så den kan ændres løbende efter evaluering

. Læg den endelige årsplan i klassens idrætsmappe, når skoleåret er slut, så eventuelle nye lærere kender elevernes mål.