Kolindisering

Tidsånden står på foranderlig. For nylig havde Folkeskolen på forsiden et billede af en mand, der havde fravalgt livet som lærer til fordel for en stilling som sælger. Hans livsperspektiv var nu at flytte markedsandele fra én virksomhed til en anden. Tidligere havde han haft en nøglefunktion som udvikler af kommende generationer. Men nu var han glad - og vist også lidt stolt.

Teknologien inden for høreapparatur har taget spring fremad i de senere år - sikkert på baggrund af et grundlag lagt i skolesystemet. En dansk erhvervsmand, Lars Kolind, har haft andel i den udvikling - hvilken kan være svært at afgøre - og det har han haft glæde af. Tidsånden har placeret ham centralt som en person, man lytter til.

Når erhvervsfolk for få år siden optrådte på undervisningsministerens årlige Sorø-møde, gik det sjældent godt. Patentløsninger, smarte overhead-foredrag og forslag om genindførelse af realeksamen gjorde ikke rigtig indtryk på dem, der kendte de faktiske forhold inden for undervisningssektoren.

Men i dag forsøger skolen på mange måder at agere, som var den en kommerciel virksomhed, og Lars Kolind optræder med glæde som trendsætter. Hans tanker om skole og uddannelse har Folkeskolens chefredaktør givet en venligtsindet, men kritisk karakteristik af. Et sekstal.

Som sprogmenneske vil jeg give det samme for hans tanker i Vidensamfundet. Han erklærer sin kærlighed til det danske sprog, men opfatter det som mere truet, end det er. Han tror vist, at fremtidens dansker er en Lars Kolind med 210 arbejdsdage om året uden for landet og nogle få rekreative stunder i fædrelandet. Vi skal derfor blive tosprogede, vore børn skal undervises i edb så tidligt som muligt, og de skal kunne gå på Internettet, samtidig med at de lærer at læse og skrive.

Men en fornuftig omgang med informationsteknologien kræver beherskelse af alle skolens kulturteknikker. Og dem er der ingen genveje til. Det forudsætter omverdensforståelse, baggrund for at prioritere, sikkerhed i læsning og stavning, fremmedsprogskendskab - og viden.

Præmisserne for Lars Kolinds dagsorden er forkerte, diagnosen er overfladisk, og hans tro på signalværdien i at melde sig som tosproget nation er misforstået. Et land, som ikke vil vedkende sig sit eget sprog, er der meget lidt respekt for. Projektet er dødsdømt: Vi kan blive bedre til engelsk og andre fremmedsprog, men vi kan ikke blive tosprogede, og forsøget på at gøre os til det vil i årtier gå ud over vores kreativitet. Man associerer nu engang hurtigst på sit modersmål.

Professor Higgins