Det ved jeg ikke', siger Uffe Meincke til spørgsmålet om, hvad han vil sige, når han første gang står over for et voldsoffer, som han skal rådgive.

'Men jeg vil lytte, for det var det, der hjalp mig. Det var godt at få snakket om det med én, der hørte efter og prøvede at forstå', siger han.

'Men jeg har aldrig tænkt over, hvad jeg selv vil sige'.

'Der er ingen mirakelkure', indskyder Steen Møller Jensen. Han har været lærer i 22 år, men sidste år fik han orlov for at blive projektleder på pilotprojektet 'Unge ofre for Vold' i Esbjerg.

Det var ham, der kom i kontakt med Uffe og hjalp ham med at komme sig over det skræmmende overfald.

'Jeg er ikke psykolog, jeg er lærer', understreger han.

Men efter de første samtaler turde Uffe igen sove i sit eget værelse, og han hørte ikke længere lyde om natten. Steen Møller Jensen er ikke i tvivl om, at psykologhjælp er nødvendig for nogle voldsofre, men Uffe havde ingen glæde af de timer, han fik tilbudt hos en psykolog.

'I mange tilfælde kan de unge være en bedre hjælp for hinanden, end en voksen rådgiver er.

De unge kommer de samme steder, kender den samme personkreds og den samme angst', siger han.

De unge offerrådgivere har været på kurser, hvor de blandt andet lærer at lytte aktivt, lærer om, hvor vigtigt kropssproget er, og de har besøgt politistationen, skadestuen og en retssal. De ved, hvad der foregår de forskellige steder, og de opfordrer altid ofrene til at anmelde vold til politiet.

Forklaring skal findes

'Som offer for vold føler man, man har lidt nederlag, og leder som en gal efter en forklaring. Det er lettere at acceptere, hvis man kan finde en forklaring', siger Steen Møller Jensen og henviser til, at Uffe fortæller, at de 'gav voldmændene fingeren'. Det kunne være en slags forklaring på overfaldet.

'De fleste vil jo helst vise, at de kan klare tingene. Det er svært at indrømme, at man har brug for hjælp', siger han.

Han konstaterer også, at drenge i dag ikke har lært at slås. De har ikke lært at stoppe, når modstanderen ligger ned. Derfor bliver overfald så alvorlige.

Offerrådgivningens opgave er at komme ofrene i møde, så de psykiske eftervirkninger bliver begrænset.

'I Danmark er der ikke tradition for at hjælpe voldsofre. Mange, der er blevet ofre for vold, har en modvilje mod at gå til psykolog - både fordi det er for dyrt, og fordi de har modvilje mod at blive registreret', forklarer han.

I hele landet

De unges offerådgivning har eksisteret i et par måneder og har i den periode haft tre henvendelser. Men de regner med, at efterhånden som den bliver mere kendt, vil flere henvende sig. Der er tale om et pilotprojekt, som efterhånden skal efterlignes i alle politikredse. Det er en del af regeringens 'voldspakke' fra 1997, at voldsofre overalt i landet skal have adgang til rådgivning fra den type frivillige.

Der er ingen tvivl om, at behovet er stort. I Esbjerg er der over 200 anmeldte voldssager om året. Men skadestuen behandler tre gange så mange. De fleste tilfælde bliver bare ikke anmeldt.

En tredjedel af ofrene er unge mellem 14 og 24 år.

I Esbjerg er der uddannet 12 unge offerrådgivere. Uffe er én af dem, Rikke Jørgensen er en anden. Hun er 18 år og er gået med, fordi andre har fortalt hende, at hun er god til at snakke med folk.

'Min mor er fængselsbetjent, så jeg har jo hørt meget om ungdomsproblemer gennem hele min opvækst', siger hun.

Hun er fuldstændig klar over, at man påtager sig et stort ansvar, når man stiller sig til rådighed som rådgiver for andre. Men hun kan også se, at man selv har stor glæde af at hjælpe andre til at få det bedre.

Offerrådgivningen i Esbjerg fremstiller pjecer, plakater og en cd, der med budskabet 'Vold gør ondt - også i sjælen' opfordrer unge til at henvende sig, hvis de har traumer efter vold, overfald eller trusler. De får at vide, at angst, skælven, hukommelsestab, følelse af uvirkelighed og kaos, hjertebanken, kvalme og opkastninger er hyppige reaktioner efter at være blevet udsat for vold.

Unge ofre for vold

Socialforskningsinstituttet foretog sidste år en undersøgelse af de unge voldsofre i Esbjerg.

Antallet af anmeldte voldstilfælde i Esbjerg svarer nogenlunde til landsgennemsnittet. De anmeldte tilfælde i Esbjerg er faldet med 34 procent fra 1994 til 1998.

Der er også færre unge mellem 14 og 24 år, der kommer på skadestuen efter at være kommet til skade på restaurant eller bar. I 1996 var der 94 tilfælde, i 1998 70.

95 procent af volden blandt de unge sker i forbindelse med, at de går i byen. Ofrene er næsten altid mænd (i modsætning til den generelle voldskriminalitet, hvor ofrene som regel er kvinder).

Offer eller gerningsmand har næsten altid drukket alkohol, og 84 procent af tilfældene foregår i weekenderne, heraf 71 procent i nattetimerne. En stor gruppe af de unge i undersøgelsen siger, at de efter endt behandling på skadestuen bliver overladt til at klare sig selv.

Også lektor i psykologi på Aarhus Universitet, Ask Elklit, har undersøgt de unges udsættelse for vold og ulykker. Han har bedt de unge selv rapportere, og hans undersøgelse viser, at blandt elever i 8. klasse har 4,2 procent af pigerne og 5,1 procent af drengene oplevet voldelige overfald. 21,9 procent af pigerne og 31,8 procent af drengene har oplevet at blive truet med bank eller lignende.