KL imod studiemiljølov

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Står det til Kommunernes Landsforening (KL) og dens formand Anker Boye bliver der ingen studiemiljølov for elever og studerende. Det skriver dagbladet Aktuelt.

KL skønner, at planen vil koste adskillige hundrede millioner kroner årligt at gennemføre. Det vil sprænge skolebudgetterne, og derfor opfordrer Anker Boye regeringen til at droppe lovforslaget.

'Forslaget er helt forrykt og voldsomt udgiftskrævende. Hvis regeringen forestiller sig, at det ikke skal finansieres, vil det betyde, at der fjernes ressourcer fra andre vigtige dele af folkeskoleområdet som IT og undervisningsmidler. Det er fuldstændig uacceptabelt. Og jeg kan ikke forestille mig, at regeringens forslag gennemføres på tværs af os', siger Anker Boye til avisen.