En lærer fra en af Koldings skoler gik længe med en mistanke om, at en pige i en af hendes klasser havde været udsat for et overgreb. Men hun havde svært ved at sætte ord på, hvad det mon kunne være, pigen dækkede over. Både over for sig selv og dermed over for andre.

'Jeg kunne se, at pigen trivedes dårligt i klassen, og hun havde også et meget stort fravær. Men jeg turde ikke tro, at min mistanke skulle være rigtig, så jeg sagde ikke noget til nogen', fortæller læreren.

Hun har altid haft et godt samarbejde med skolens sundhedsplejerske, så da hun en dag fortalte hende, at hun var bekymret for pigen, foreslog sundhedsplejersken, at læreren tog med til et tværsmøde.

Her havde hun stadig svært ved at få sagt, hvad det præcis var, der nagede hende.

'Jeg sad længe og vævede rundt i, at pigen altid så træt ud, og at hun var indadvendt og ikke havde knyttet sig til nogen af de andre i klassen. Men socialrådgiveren ville helt konkret have at vide, hvad det var, jeg egentlig ville fortælle, så til sidst gav jeg efter og fortalte, at jeg havde mistanke om, at hun havde været udsat for et seksuelt overgreb'.

Normalt ved tværsgruppen ikke, hvilken elev læreren taler om, men i dette tilfælde havde forældrene givet tilladelse til, at læreren måtte nævne pigens navn. Samtykkeerklæringen gav samtidig sundhedsplejersken mulighed for at fortælle, hvad hun vidste.

'Lige efter mødet var det bare dejligt, at det var overstået. Men det var slet ikke så farligt, som jeg havde troet. Vi havde hver især tavshedspligt, så vi talte åbent om pigen. Sundhedsplejersken kunne fortælle, hvad pigen havde været udsat for, og at der allerede var gjort en hel del for at hjælpe pigen og hendes familie. Men familien var i dyb krise og gjorde kun små fremskridt', siger læreren.

Efter mødet besluttede læreren at lave et emne i klassen om, at det er legalt at reagere på sine følelser. At man er god nok, selv om man har været ude for en grim oplevelse. Det fik pigen til at åbne sig.

'Jeg ser hende som en mere glad pige nu. Hun er i højere grad blevet en del af klassen, og fagligt klarer hun sig også bedre', siger læreren, der gerne går til tværsgruppen en anden gang.

'Det er ikke rart at gå med en mistanke om, at en elev har været udsat for noget alvorligt, uden at kunne tale med andre om det. Man kan kun lære af at vende eleven med andre fagfolk, der også arbejder med børn og unge'.stan

Af hensyn til eleven er læreren anonym. Redaktionen kender hendes navn og arbejdsplads.