To lærere i Esbjerg dannede i 1906 'Esbjerg ikke-Ryger Forening' for skoleeleverne. Foreningen udgav sit eget blad, der blev solgt af medlemmerne ved dørsalg.

Ning de Coninck-Smith, lektor i barndommens historie, har netop skrevet bogen 'For Barnets Skyld', og de to ikke-rygende lærere er et af mange eksempler på, at lærere ud over at undervise børnene også tog ansvar for deres opdragelse, og hvad de foretog sig i fritiden.

Men det var ikke altid populært. Både forældre og elever kunne finde på at klage over lærernes adfærd, og i tilfældet med rygerforeningen blev sælgerne af bladet overfaldet og drillet. Senere lavede de forskellige lærerforeninger en kampagne for at få et forbud mod salg af tobak til børn under 16 år, og man ønskede, at forældre kunne idømmes bødestraf, hvis børnene røg på offentlig gade.

I bogen, der har undertitlen 'Byen, Skolen og Barndommen 1880-1914', beskriver Ning de Coninck-Smith også, hvordan mulktering - bøder til forældrene, hvis børnene forsømte skolen - blev taget i anvendelse. Bøderne kunne blive ganske store. I gentagelsestilfælde kunne de blive op til en krone om dagen, og da fædrenes dagløn ofte kun var på et par kroner, var det mange penge.

Muligheden for at give bøder havde eksisteret i skoleloven i mange år, men i 1889 udsendte ministeriet to cirkulærer, der opfordrede til stramning af den gældende bødepraksis. De første år blev der strammet op i nogle byer, men ikke i andre. I 1899 blev bødesatserne hævet.

'Bødesystemet betød faktisk, at børnene kom i skole. Arbejdslivet rettede sig ind efter skolegangen, og for forældrene kunne det betale sig at sende børnene i skole, selv om de ikke skulle læse videre.

Børnene arbejdede stadig, så de inklusive skolegang kom op på 10-11 timers arbejdsdag. Men der blev gjort op med børn som fuldtidsarbejdskraft', siger Ning de Coninck-Smith.

Det er typisk de store drenges erhvervsarbejde, der har været registreret. Pigernes arbejde med at hjælpe til i husholdningen og passe de mindre søskende har ikke været synlig.

Sociale forhold

Skolen og lærerne ønskede at omforme barndommen, og de fik hjælp af det omkringliggende samfund, læger, filantroper, reformvenlige politikere. Der var skolebespisning for de fattige børn, svagbørnskolonier, fysisk træning, tandlæge og skolebade, der var med til at rette op på børnenes dårlige helbred.

'Især var pigernes helbredstilstand dårlig. Det skyldes i nogen grad, at de altid arbejdede indendørs. De kom ikke ud, som drengene gjorde.

Man forsøgte virkelig at gøre noget for at afhjælpe skaderne af dårlige sociale forhold, og det var en enorm indsats', siger hun.

Ning de Coninck-Smith har især beskæftiget sig med de tre købstæder Nakskov, Esbjerg og Holbæk, og hun siger, at det konservative bystyre i Nakskov var meget længe om at opkræve bøder - ligesom det var imod en mere demokratisk skole.

'Man kan jo ikke se på skolehistorie og børnenes historie uden samtidig at se på socialhistorie, og viljen til at sende børnene i skole hænger meget sammen med, hvilke muligheder der er for børnearbejde, der kunne give familien en ekstra indtægt'.

Det var kun i folkeskolerne, der kunne gives bøder, hvis ikke eleverne mødte op, da der jo ikke er skolepligt, men undervisningspligt.

'Derfor valgte nogle familier at sætte deres børn i 'smugskoler', der kunne oprettes, uden at ejeren havde nogen særlige forudsætninger. På den måde kunne forældrene undgå bøderne', forklarer hun og understreger, at der selvfølgelig også var forskelle på, hvordan folk er blevet mulkteret. De store bønder fik jo ikke bøder, fordi de hindrede deres tyendes børn i at komme i skole.

Demokratidiskussioner

Ning de Coninck-Smith har valgt perioden omkring forrige århundredskifte, fordi det moderne gennembrud er grundlaget for vores tænkemåde i dag.

'Der var forskellige processer omkring at lave skole, og det skete meget forskelligt fra by til by. Jeg har valgt de tre byer, fordi der virkelig skete noget', siger hun.

'Tiden var præget af demokratidiskussioner og tanker om, at alle skulle have mulighed for at få en undervisning, der svarede til deres evner.

Men der var bestemt også dem, der slet ikke mente, at en demokratisk skole var interessant. Det præger Nakskov langt senere end de andre to byer. Desuden var der diskussion om, hvad 'demokratiets skole' er. Betød det lige ret for alle til at gå i skole, eller betød det, at alle skulle have det samme tilbud', siger hun.

Et andet forhold, Ning de Coninck-Smith har hæftet sig ved, er den vold, der blev anvendt overalt i samfundet. Drengene sloges, arbejdsgiverne tævede de ansatte - og spanskrøret blev hyppigt anvendt.

'Det var helt legitimt at slå børn. Der var ingen, der satte spørgsmålstegn ved det. Når forældrene klagede, var det over, at børnene blev slået for hårdt og for meget, så de kom blodige hjem. En af ministeriets fagkonsulenter erklærede også, at der ikke skete noget ved at slå børn. Fordelen ved dem er, at de glemmer så hurtigt', fortæller hun.

'Og jeg begyndte på min doktordisputats i slutningen af firserne, da Bertel Haarder, Schlüter og Margaret Thatcher dominerede debatten. Jeg syntes, det var frygteligt at tænke på, at de var ved at ødelægge det velfærdssamfund, der var bygget op', siger hun.

Hun synes ikke, at dagens Danmark er et 100 procent børnevenligt samfund, selv om børnenes elementære behov - mad og tøj - er tilgodeset. Men vi har skabt et 'børneovervågningssamfund', hvor børnenes opvækst er tilpasset de voksnes behov.

Hun synes i øvrigt, at nutidens forældre har tendens til at have for store ambitioner på skolens vegne.

'Min disputats handler om en tid, hvor interessemodsætningen mellem forældrene og lærerne var markant. Men heller ikke i dag har de sammenfaldende interesser. For forældrene drejer det sig om 'vores barn', for læreren drejer det sig om hele klassen.

Forældrene skal respektere, at skolen er børnenes arbejdsplads, og den skal de ikke blande sig i. De skal selvfølgelig være med til at sikre, at der er nogle ordentlige spilleregler, og at sikkerhedsnettet er i orden. Men eleverne har sammen med lærerne ansvaret for, hvad der sker henne i skolen. Det er ikke forældrenes ansvar', siger hun.

Ning de Coninck-Smiths bog er skrevet som en doktordisputats. Hun forsvarede den fredag den 26. maj, og den 20. juni tildeles hun doktorgraden.

Hun er lektor i Barndommens Historie på Syddansk Universitet i Odense. De kommende to semestre tager hun sammen med hele familien til Berkely i Californien, hvor hun og hendes mand begge skal forske.