Hverdagen i skolen og lærernes psykiske arbejdsmiljø- det er de emner, Danmarks Lærerforenings medlemmer helst vil læse om, når det ugentlige nummer af Folkeskolen dumper ind ad brevsprækken, viser en ny læseranalyse.

Siden den seneste læserundersøgelse fra anlysefirmaet Scharling Research i 1994 er medlemmerne blevet endnu mere ivrige læsere af bladet. 88 procent af de adspurgte svarede denne gang, at de læser samtlige numre. 85 procent nævnte på eget initiativ Folkeskolen på spørgsmålet om, hvilke fagblade eller magasiner, de havde set den sidste måned. 83 procent erklærede sig enig i et udsagn om, at Folkeskolen er et godt blad, lige så mange, at det har en høj troværdighed. 19 procent finder bladet kedeligt, mens 69 procent mener, at det er spændende og vedkommende.

Læserne er imidlertid også blevet spurgt om, hvad de synes, der mangler i bladet, og her efterlyses mere pædagogisk debat, stof om den almindelige lærer og den konkrete undervisning. Desuden så nogle læsere gerne en bedre profilering af lærerne. Der kommer også mange kommentarer til bladets nye layout, som ifølge flere mangler spræl, mens andre ønsker det mere roligt og konservativt . . .

Analysen viser, at de lærerstuderen-de gerne så mere 'tungt' stof i bladeti form af dybdeborende baggrundsartikler og mere videnskabeligt præget stof - den interesse er faldende med alderen.

Den tilsvarende undersøgelse i 1994 viste en meget lille interesse for skolestof fra udlandet, og interessen er stadig lav - allermindst for stof om EU's betydning for skoler og arbejdsforhold i Danmark. Derimod viser det sig, at skole- og lærerstof fra Norden interesserer 78 procent. Artikler fra skolens hverdag og fagligt-pædagogisk stof topper læsernes ønskeliste.

Og hvem er de så, læserne? Det viser en anden undersøgelse fra Index Danmark/Gallup. Lidt overraskende er det måske, at kun cirka halvdelen har studentereksamen eller tilsvarende og en videregående uddannelse af mellemlang varighed, men i begge tilfælde er det væsentlig højere andel end i befolkningen som helhed. Ifølge analysen er det kun 42,3 procent, der er beskæftiget inden for undervisning eller daginstitution, mens godt 28 procent ikke er i arbejde - heriblandt studerende og pensionister. Flertallets husstandsindkomst ligger pænt mellem de 200.000 og 600.000 kroner.

Politisk er lærerne/læserne tilsyneladende noget mere venstreorienterede end den øvrige befolkning. Socialdemokratiet ville få 20,6 procent stemmer, hvis læserne skulle have stemt i sidste halvdel af 1996, SF følger lige efter med 16,9 procent. Begge partier har dog tabt lidt i forhold til, hvad lærerne rent faktisk stemte ved seneste valg. 15,3 procent ville stemme Venstre, 8,6 procent på de Radikale, 6,2 procent på de Konservative og 3,5 procent på Enhedslisten. Det er småt med tilslutningen til CD, Dansk Folkeparti og Fremskridtspartiet.

kara