Fuld tid er ikke nok, hvis man som lærerstuderende vil have både dansk og matematik som linjefag. Så skal man yde 103,75 procent.

Det fremgår af den lov om uddannelse af lærere, som et bredt flertal vedtog, dagen før Folketinget gik på sommerferie.

- Det er jo hjernedødt, siger formanden for Lærerstuderendes Landskreds, Hanne Holm Nielsen, mens formanden for pædagogisk udvalg i Danmarks Lærerforening, Jørgen Stampe, siger:

- Gad vide, om man vil udlevere hormoner til dem. Når man på den måde kan få en hamburgerryg til at yde lidt ekstra, fungerer det måske også på lærerstuderende.

Han finder det tankevækkende, at regeringen, som har lagt stor vægt på at nedbringe den økonomiske inflation, sætter inflationen i gang på uddannelsesområdet.

D en nye lov om uddannelse af lærere, som fik støtte fra alle partier minus Enhedslisten, giver lærerstuderende ret til at vælge både dansk og matematik som linjefag. Til det sidste var der ellers tvivl om dette punkt. I den betænkning, udvalget afgav efter Folketingets andenbehandling, står det nemlig klart og tydeligt, at de lærerstuderende skal vælge enten dansk eller matematik plus tre andre linjefag.

Som omtalt i sidste nummer af Folkeskolen var det en tanketorsk, som kunne gøre det meget svært at tilfredsstille skolernes behov for matematiklærere. Hvis de studerende skal vælge enten dansk eller matematik, vil for få tage matematik, mente mange, blandt dem Aage Frandsen fra SF og rektor Hans Nygaard Jensen fra Zahles Seminarium i København.

Politikerne blev imidlertid først opmærksomme på problemet efter andenbehandlingen, som fandt sted 27. maj, og så fik de travlt. En række sonderinger, et udvalgsmøde og et samråd med ministeren førte til et nyt møde i uddannelsesudvalget, hvor forligspartierne aftalte, at erstatte enten eller med eller. De studerende fik således ret til at vælge både dansk og matematik.

Det er den løsning, som slipper inflationen løs. For mens dansk og matematik hver vejer 0,70 årsværk, er de andre linjefag normeret til 0,55 årsværk.

De, der vælger både matematik og dansk, skal tage fag, som sammenlagt svarer til 4,15 års fuldtidsstudium, men de får kun fire år til det. På det punkt står partierne nemlig urokkeligt fast: Lærerstudiet varer fire år.

Det kan lyde lidt underligt, at man skal studere mere end fuld tid, indrømmer formanden for Folketingets uddannelsesudvalg, Hanne Severinsen fra Venstre, som også gerne medgiver, at forligspartierne kom til at give og tage flere årsværk, end der er dækning for.

- Der var nogle sammenhænge og problemer i forliget, som vi ikke var tilstrækkeligt opmærksomme på, siger hun.

Alligevel er hun glad for aftalen.

- Vi giver de studerende, som har lyst til at give den en ordenligt skalle, mulighed for at tage både dansk og matematik.

Nils-Georg Lundberg, formand for seminarielærerne i Dansk Magisterforening, deler ikke Hanne Severinsens glæde for løsningen, som han kalder en forlegenhedsløsning:

- Ministeren og forligsparterne ønsker en læreruddannelse på et højt, fagligt niveau, men de vil ikke være med til at forlænge uddannnelsen. Derfor bider løsningerne sig selv i halen. I den sammenhæng kan man jo kun grine af, at ministeren, som har afvist al snak om at udvide uddannelsen, bliver offer for en logik, som betyder, at nogle studerende får en uddannelse på 4,15 årsværk, siger Nils-Georg Lundberg.

Jørgen Stampe er enig.

- Forligsparterne har skabt problemer for sig selv ved hele tiden at regne baglæns. I stedet for at overveje, hvor lang tid man skal bruge for at indfri de faglige ambitioner, har de fra begyndelsen fastholdt, at det hele skulle være inden for fire år. Det har ikke været muligt, og derfor opstår de her problemer, siger han.

Chef for pædagogisk kontor i DLF, Jørgen Marcher, peger i den forbindelse på, at mange fagområder, som partierne ellers lægger stor vægt på, slet ikke er integreret i den nye uddannelse. Undervisningen i de praktisk-musiske fagområde, i småbørnspædagogik og specialpædagogik er således henvist til kurser. Kurserne er så vigtige for forligspartierne, at seminarierne skal udbyde dem, men på den anden side så ubetydelige, at de holdes uden for det obligatoriske fire-årige studium. De kommer altså oven i alt det andet, den studerende skal fordøje.

- Også i dag kender vi til kurser, som ligger uden for det almindelige studium, men i den nye lov får det et helt ekstremt omfang, siger Jørgen Marcher.

Mikkel Hvid er freelancejournalist