Hermed velkommen til et indlæg i debatten om skolens opgave nu og fremover.

Situationsrapport: Skolen står i øjeblikket for skud, børnene kan ikke læse, fagligheden er ikke høj nok, der er ikke nok computere per elev.

Godt nok - lad os da gøre rent bord. Vi lukker butikken for at koncentrere os om den egentlige opgave om børn og undervisning: Hvad skal den enkelte elev have med sig i rygsækken, når han/hun forlader skolen, og hvad er baggrunden for dette? Så skal vi nok åbne igen.

Er der nogen, der ved sine fulde fem tør give et bud på, hvorledes samfundet ser ud om ti år - politisk, kulturelt, teknologisk og socialt? Jeg tør i hvert fald ikke - det er ganske simpelt umuligt. Hvem ville have forudset de klassiske eksempler: Murens fald og hele opbruddet i øst, den teknologiske udvikling, der farer af sted med eksponentiel hast.

Denne uforudsigelighed har utrolig stor betydning for, hvilken opgave skolen har over for eleverne. Det betyder nemlig, at vi ikke længere kan fylde standardviden i hovederne på dem. Øvelsen består for en stor del i at lære eleverne at forholde sig til informationer, for herefter at kunne handle i overensstemmelse med det, de ved.

Vi har vel nok en fornemmelse af, at vi her i den vestlige verden er vældig godt orienteret om, hvad der foregår rundt om i verden. Men reelt er vi fortsat nødsaget til at 'nøjes' med, hvad vore nyhedsmedier vælger ud til os. Er det i grunden ikke mærkeligt, at vi råder over to tv-stationer (Danmarks Radio og TV 2), og de stædigt fastholder at fortælle os de samme nyheder?

Men tilbage til opgaven for skolen. For at eleverne kan lære at forholde sig aktivt til informationer, er det nødvendigt, de lærer at indsamle forskellige informationer, vurdere dem over for hinanden og så omsætte dem til et givet produkt.

Men hov, hvad er nu det, skal de nu ikke længere lære at læse, skrive og regne?

Jo, det skal de, disse færdigheder er jo forudsætninger for, at det i det hele taget kan lade sig gøre at indsamle informationer. Herudover er mange informationer stadig tekstbåret.

Nået hertil skal vi også ind omkring de informationer, der ikke er tekstbaseret, nemlig lyd- og billedmedierne. Disse er inden for de seneste ti år ikke blevet færre, tværtom, og selv om jeg godt ved, at der bliver læst flere og flere bøger, så er det lige så uomtvisteligt, at flere og flere mennesker udelukkende henter deres viden om verdens tildragelser og kulturelle oplevelser i lyd- og billedmedierne. Allerede før børn kan gå og tale, sættes de til at opleve noget af verden gennem tv. Derfor skal skolen tage dette faktum særdeles alvorligt og allerede fra skolestarten anvende tid på at behandle og producere både i lyd- og billedmedierne.

Derfor er det da også almindeligt, at man i skolen mere og mere arbejder under fælles temaer, hvor eleverne vælger deres interesseområder ud for nærmere bearbejdelse. Hermed ligger det snublende nært, at man anvender medierne til at formidle den opnåede viden til hinanden, for at klassen får en så stor viden på det fælles tema som muligt.

Dermed når vi hen til, at undervisningen i meget høj grad bør beskæftige sig med medier. Alene fordi det er fornuftigt for udbyttet af undervisningen, men også fordi den teknologiske udvikling kræver, at eleverne skal kunne anvende disse efterhånden bærende kulturteknikker. Men det gør undervisningen ikke - overhovedet ikke! Hvorfor ikke?

Dette behandler jeg i min afdeling af efterårets bagsmæk.

Per Sloth Møller er leder af Medieværkstedet, Svendborg.