Det er lykkedes forskere på baggrund af en række opsigtsvækkende arkæologiske fund i en større udgravning at få et unikt indblik i, hvordan undervisere for helt op til 12 måneder siden afviklede hedenske midvinterfester.

De såkaldte »lærerjulefrokoster« havde en række særprægede kendetegn, som forskerne nu er i færd med at kortlægge, og der tegner sig allerede et billede af en fascinerende, men også meget fremmedartet kultur fra en fjern fortid. Disse ejendommelige gilder har været præget af megen løssluppenhed, eksotiske skikke og gådefulde riter, som menes at skulle hjælpe deltagerne igennem den mørke tid.

Ingen afstand - og ingen mundbind

»Mad og drikke indgik som absolut vigtige bestanddele i disse arrangementer, det har de mange velbevarede fund givet os meget tydelig dokumentation for«, fortæller en forsker i folkemindevidenskab. Det er således muligt at sammenstykke ganske præcise rekonstruktioner af de kolossale ceremonier, som har haft deltagelse af et meget stort antal mennesker - ofte langt over ti personer, som er vore dages naturlige grænse.

»Ikke blot sad man foruroligende tæt - og tit helt uden værnemidler - meget tyder også på, at der mellem deltagerne i mange tilfælde er blevet udvist en adfærd, som nu om dage ville betragtes som stærkt grænseoverskridende«, forklarer forskeren og fortsætter: »Ikke mindst i den sidste del af disse arrangementer, hvor de øverste høvdinge typisk var taget hjem eller faldet i søvn«.

Livsfarlig adfærd

I løbet af den langsommelige proces med det arkæologiske arbejde har de forbløffende fund blandt andet bragt belæg for den omdiskuterede teori om de såkaldte »buffeter«. Efter alt at dømme er det nemlig her, man har fordelt goderne, og det er sket på en måde, der afslører, hvor lavt et udviklingstrin disse mennesker har befundet sig på, beretter forskeren: »Efter nutidige standarder ville vi ikke tøve med at kategorisere denne ekstremt lemfældige omgang med fødevarer som livsfarlig, ganske enkelt«.

Gådefulde ritualer

Flere af de forhistoriske fund vidner desuden om, hvordan deltagerne ved rituelle seancer efter måltidet i det, der formentlig har været ment som en slags hyldest til frugtbarheden og fællesskabet, har kastet sig ud i hvirvlende ek­statiske bevægelser i dyrkelsen af kultiske afguder med navne som Wham og Volbeat.

Uskolet er Folkeskolens bagside med satire, som ikke umiddelbart går meget op i fakta. Skulle enkelte navne, hændelser eller undervisningsministre alligevel føles bekendte, er man velkommen til at tro, hvad man vil.