At børn fra 0.-3. klasse går i skole fra 8-14, er der sådan set ikke meget nyt i. Rigtig mange skoler har allerede prøvet en model med flere timer i indskolingen, ofte kombineret med inddragelse af pædagogerne fra skolefritidsordningen i undervisningstiden.

Et af de mest omtalte forsøg med udvidet skoledag er Leg og Læring fra Skive. Det begyndte på en enkelt skole helt tilbage i 1996 og bredte sig til samtlige skoler i kommunen i 1998/1999, i første omgang som et treårigt forsøg. Skoledagen blev forlænget med to timer, og det primære formål var at skabe en sammenhængende skoledag for eleverne og give dem mere tid til fordybelse. Der blev stillet krav om, at pædagoger fra skolefritidsordningen skulle indgå i undervisningen i indskolingen, men indholdet i de ekstra timer kunne skolerne i samarbejde med forældrene selv fastlægge. PLS Rambøll evaluerede projektet i 2001, og konklusionen var, at Leg og Læring havde styrket elevernes læring og sociale kompetencer.

I dag er der kun to skoler i Skive, som stadig arbejder efter principperne om Leg og Læring. På Resen Skole har de valgt at fortsætte samarbejdet mellem lærere og pædagoger, selvom der ikke længere følger midler med fra kommunen.

»Den lange skoledag betyder jo, at man når mere. Og de ekstra hænder gør, at man bedre kan nå rundt til alle eleverne. Samtidig har vi mulighed for holddeling eller forskellige værksteder, fordi vi er så mange voksne. Så vi kan slet ikke undvære det«, siger lærer Lisbeth Skjærlund.

Lange skoledage i Randers

I Randers havde cirka halvdelen af kommunens skoler udvidet indskolingsordning i sidste skoleår. I dette skoleår vil alle indskolingselever i Randers have 30 lektioner om ugen. Formålet er ifølge kommunens helhedsplan at »skabe sammenhæng i børnenes læringssituationer, hvor der dels er plads til de faglige udfordringer, dels plads til at tilgodese børnenes behov for, at de mere kropslige og sociale udfoldelser kan integreres i skoledagen«. Håbet er, at man på denne måde også kan få inkluderet nogle af de elever, som ellers ville blive henvist til specialtilbud.

Skolerne kan selv bestemme, hvordan de vil bruge de ekstra lærer- og pædagogtimer. På Munkholmskolen betyder det, at eleverne i indskolingen har mange deletimer, hvor der både er en lærer og en pædagog i klassen. Pædagogerne har enkelte timer selv, og så står der Leg og Lær på skemaet torsdag og fredag i de to sidste lektioner. Her er det typisk pædagogerne, der står for indholdet, og der bliver ofte arbejdet på tværs af klasser.

»Det har givet nogle spændende udfordringer, men vi har haft det meste af et skoleår til at forberede os, og vi har et rigtigt godt samarbejde mellem lærere og pædagoger«, fortæller skoleleder Lars Skov Andersen.

Send flere penge

En af de største udfordringer for både nuværende og tidligere indskolingsprojekter er økonomien. Leg og Læring kostede tilbage i 2001 Skive Kommune 3,5 millioner kroner om året. Selvom man derefter skar et par lektioner af om ugen, endte det alligevel med at blive for dyrt, da kommunen blev udvidet med 15 nye skoler, og projektet blev lukket ned.

Også i Randers bliver der skåret i indskolingsbudgettet. I første omgang var der afsat 21,6 millioner kroner til ordningen, men allerede i år skal der spares. Et forslag om at skære den første lektion væk, så skoledagen blev fra 9-14, rejste voldsomme protester fra forældrene, og derfor er der i stedet skåret i både lærer- og pædagogtimer. Men det kan være en stakket frist for den udvidede skoledag, for i kommunens budgetforslag til 2012 er indskolingsordningen helt sparet væk.

Formand for Randers Lærerforening, Kurt Sørensen, kalder indskolingsordningen for en discountudvidelse. »Eleverne har fået flere lektioner, men fra dette skoleår vil de reelt have færre lærertimer, end de havde, inden ordningen gik i gang. Til gengæld skal pædagogerne så læse flere timer«, siger han.

I Holbæk har skolerne måttet kæmpe med usikre budgetter, siden helhedsskolen blev indført i 2007. Det har betydet, at eleverne i indskolingen er gået fra 30 til 27 til nu 28 lektioner om ugen. Og der er ingen garantier for, at kommunen fastholder tildelingen på længere sigt.

»Det giver selvfølgelig en usikkerhed, holder det eller holder det ikke?« siger indskolingsleder på Absalonskolen, Esther Voldby.

Plads til leg i undervisningen

Inge Schoug Larsen er psykolog og i gang med at skrive en bog, der har fokus på samarbejdet om det skolestartende barn. Hun har tidligere gennemført en undersøgelse af, hvordan børn oplever en forlænget skoledag. Konklusionen var, at lange skoledage kan blive et problem for mange, hvis dagen ikke er varieret nok.

»En længere skoledag, hvor man også skal lære mere, kræver en nytænkning af, hvordan undervisningen bliver tilrettelagt, og hvordan man bruger de fysiske rammer«, siger hun.

Derfor er det ikke nok at lægge legepauser ind i løbet af dagen. Der skal skabes rum for, at børnene kan lege som en del af undervisningen.

»Man må holde op med at tænke leg og undervisning som modsætninger og i stedet tage udgangspunkt i at skabe en meningsfuld og varieret skoledag, hvor det også er sjovt at lære«, siger Inge Schoug Larsen.

Signe Lukowski

»Den lange skoledag betyder jo, at man når mere. Og de ekstra hænder gør, at man bedre kan nå rundt til alle eleverne. Samtidig har vi mulighed for holddeling eller forskellige værksteder, fordi vi er så mange voksne. Så vi kan slet ikke undvære det«. Lærer Lisbeth Skjærlund»Eleverne har fået flere lektioner, men fra dette skoleår vil de reelt have færre lærertimer, end de havde, inden ordningen gik i gang. Til gengæld skal pædagogerne så læse flere timer«. Formand for Randers Lærerforening Kurt Sørensen»En længere skoledag, hvor man også skal lære mere, kræver en nytænkning af, hvordan undervisningen bliver tilrettelagt, og hvordan man bruger de fysiske rammer«. Psykolog Inge Schoug Larsen