Hendes 4. klasse larmede og hang oppe i gardinerne. Katrine Andersen var helt nyuddannet.

Men så skete miraklet: En helt ny elektronisk tavle blev installeret i klasselokalet.

»Pludselig kunne jeg styre det hele med den der åndssvage tavle. Lave farver og striber og filmklip, og kig lige her!« siger Katrine Andersen.

»Eleverne sad som tryllebundne. Helt stille og tog noter. Jeg kunne undervise i halvanden time. Det var helt fantastisk«.

Katrine Andersen arbejder på tredje år som lærer på Enghøjskolen i Hvidovre. Eleverne går nu i 7. klasse, men hun har for længst ændret undervisningen radikalt.

Den nye, skønne virkelighed med lærerforedrag og ro i klassen havde en bagside, som hun ikke så, før der kom besøg udefra.

Hun fortalte og fortalte om sin helt vidunderlige hold-kæft-og-hør-efter-maskine, lige indtil gæsten - hendes tidligere it-underviser fra Zahle - spurgte: »Er det sådan en lærer, du gerne vil være, Katrine?«

Det skal fremme læringen

Den bemærkning ramte og fik hende til at gentænke både planlægning, læringsmål og undervisning.

»Ved at benytte ny teknik kunne jeg pludselig få lov til at lire nogle ting af på en ekstremt gammeldags måde. Det var en færdighedspræget præsentation med mig - læreren - i fokus«.

Blot med den forskel at tavlen nu var hvid og med strøm til. Efter besøget gik Katrine Andersen i gang med at udforske, hvordan man kan igangsætte it-baserede elevaktiviteter, som ikke bare giver ro, men som fremmer læringen.

»Så nu udsættes eleverne ikke bare for it-undervisning. Jeg bruger it som en integreret del af min undervisning. Det er en farve mere på lærerpaletten, når jeg skal vælge, hvilke former der i den konkrete situation understøtter elevernes læring bedst. I nogle tilfælde er det tåbeligt at tænde en computer, men rigtig meningsfuldt at gøre noget andet. It skal bruges, når det giver eleverne en ny dimension at lære i«.

Det har lærere altid gjort

Teknologien er ny, men tilgangen til at bruge tekniske hjælpemidler er det ikke, mener Katrine Andersen:

»I virkeligheden gør jeg det samme, som innovative lærere til enhver tid har gjort. Da spritduplikatoren var ny, var det dens muligheder, man udforskede. Den elektroniske tavle er noget stort, fordi man ikke bare kan én ting, men en måde at sætte gang i en skabende proces på, som eleverne kan bruge til at udforske noget stort«.

Den skabende og undersøgende proces, som den nye tavle gør mulig, giver eleverne ejerskabsfølelse til arbejdet, mener hun. Ikke mindst fordi de oplever, at alle kan bruge netop deres kompetencer. Det får dem til at hænge på i stedet for at melde sig ud, når der er noget, de ikke lige kan finde ud af.

»Den elev, der måske endnu ikke kan bøje verbet rigtigt, er måske den, der kan huske, hvordan man gør ordet grønt på skærmen, for sådan markerer vi verber i vores univers. En anden kan endnu ikke lige huske, at det hedder et verbum, men véd, at det er 'et grønt ord'. Funktionen er forstået, nu mangler der kun et navn«.

Det sker også tit, at en elev melder sig til at komme op til tavlen, vel vidende at han eller hun overhovedet ikke kan løse opgaven selv, fortæller Katrine Andersen.

»Så kan han være pennefører, udspørge de andre og så skrive klassens svar på tavlen«.

Ja, principielt kunne man gøre det samme ved den sorte eller grønne kridttavle, erkender hun.

»Men nu bliver det tydeligt, at tavlen ikke længere kun er et lærerværktøj. Det er et arbejdsredskab for hele klassen. Derfor er den elektroniske tavle altid et af 'værkstederne', når jeg - rimelig tit - bruger dén arbejdsform«.

Jeg er ikke teknik-nørd

Det er ikke alle eleverne i Katrine Andersens 7. klasse, der er lige rutinerede it-brugere, eller som overhovedet er interesseret i teknikken. Dem har hun stor forståelse for.

»Jeg er heller ikke selv teknik-nørd, og hvis der pludselig på skærmen står, at 'programmet har udført en ulovlig handling og afsluttes', er jeg lige så lost, som størstedelen af den danske befolkning vil være. Min interesse for it i skolen handler om det didaktiske«, understreger Katrine Andersen, der ofte føler, at hun må deltage på lige fod med eleverne, når nye muligheder skal prøves.

Da klassen for første gang skulle skabe en hjemmeside - noget, hun aldrig selv havde prøvet - brugte hun forberedelsestid på at gå ind på mono.net og oprette en hjemmeside til hver af eleverne og orienterede sig så i, hvordan man kan sætte tekst og billeder ind.

»På den måde var jeg et skridt foran eleverne. Men heller ikke mere end det ene skridt! Der gik ikke mere end et kvarter, før de begyndte: 'Kunne man egentlig ikke gøre sådan?' og 'Jeg har engang set en hjemmeside, hvor der lå en YouTube-film på'. Så måtte vi jo undersøge det i fællesskab«.

»Jeg har ingen interesse i at have et videnmonopol. Eller i at lade, som om jeg har det. Det er ikke det, der giver mig autoritet som lærer.

For mig er det helt ufarligt, når jeg må sige 'Det lyder da interessant' eller 'Det undersøger jeg til næste gang'. Heller ikke før nettet vidste lærere alt. Der var altid en elev, der havde sat sig grundigt ind i et eller andet nicheområde.

Jeg har geografi, samfundsfag og dansk på linje, men min kompetence ligger ikke i, at jeg er geograf eller cand.mag. i dansk. Min faglige kompetence er, at jeg er lærer. Jeg ved, hvordan man lærer noget om noget! Det er det, der gør, at jeg har autoritet«.

Gå ind på folkeskolen.dk og klik på temaet »Lær med it«. Her kan du tilmelde dig adgang til danskhistorie.dk, kristendomskundskab.dk og samfundsfaget.dk fra Clio Online og til danske-dyr.dk og verdens-dyr.dk med opgaver og nyhedsbreve fra ConDidact og i-bøger til den elektroniske tavle fra Gyldendal.

Du kan også hente inspiration og ideer til andre it-forløb på »Lær med it«.