1. I samarbejde med KL, DLF m.fl. iværksætter ministeren en offentlig debat om forventninger, politik, praksis og grundskolens resultater. (afsnit 280)

2. Ministeren opretter en afdeling i ministeriet, som skal overvåge kommunernes til overvågning af kommunernes egen evaluering af skolevæsenet. (afsnit 299)

3. Ministeren bemyndiger Danmarks Evalueringsinstitut til at gennemføre årlige undersøgelser af elevers faglige niveau i forskellige aldre i udvalgte fag med det formål at opstille en national præstationsprofil. (afsnit 300)

4. Ministeren bestiller et udviklingsprojekt til etablering af kriteriebaserede prøver i et udvalgt fag (kriteriebaserede i modsætning til normative det vil sige, at der fastlægges et kriterium for, hvornår testen er bestået, fremfor en vurdering af elevens præstation i forhold til andres. Formålet er at undgå en forstækning af den sociale ulighed). (afsnit 315)

5. Ministeren iværksætter en evaluering af forskellige metoder og materialer til vurdering af elevernes præstationer. (afsnit 317)

6. KL, DLF og ministeren finansierer i fællesskab et forskningsprojekt om metoder til læreres selvevaluering. (afsnit 292)

7. Sammen med kommunerne og DLF opretter ministeren en arbejdsgruppe, der skal fastsætte forventede standardniveauer i hovedfagene på forskellige alderstrin.(afsnit 287)

8. Ministeren opretter en arbejdsgruppe, der skal undersøge effekten af forskellige former for selvstudier/lektier i skoler og SFO. (afsnit 318)

9. Udviklingsprojekt sammen med KL og DLF skal udvikle en dansk model for vurdering af elevernes udbytte af skolegangen. (afsnit 298)

10. Hver kommune (eller kommuner i samarbejde) opretter et skoleudviklingsteam, der yde støtte til skoler med problemer. (afsnit 307)

11. København som den største kommune overvejer at udvikle en forsknings- og statistikfunktion til at styre relevant dataindsamling med hensyn til elevernes præstationer set i forhold til de enkelte skolers elevgrundlag (afsnit 296)

Ledelse

12. Kommunerne gør kompetencegivende lederuddannelse obligatorisk for ansøgere til skolelederstillinger. (afsnit 323)

13. En mentorordning, hvor en erfaren leder er mentor for en skoleleder gennem det første år på posten. (afsnit 324)

14. Kommunerne (via KL) udvikler metoder til at højne skolelederes status. (afsnit 322)

15. De kommuner, der ikke gør det på nuværende tidspunkt, overvejer løntillæg til ansatte, der påtager sig poster med ledelsesansvar. (afsnit 325)

16. Skoleleder-foreningerne går sammen om forskning i de forskellige opfattelser af elevadfærd i klasseværelset (hvor danske skoleledere tilsyneladende er mere tolerante over for uro end deres udenlandske kolleger). (afsnit 354)

Læreruddannelse og efteruddannelse

17. Ministeren bør overveje at en opdeling af den nuværende læreruddannelse i mere specialiserede kurser samt eventuelt at forlænge den. (afsnit 325)

18. Ministeren bør overveje en opdeling af læreruddannelse i moduler rettet mod forskellige aldersgrupper. (Underafsnit 327-331)

19. Ministeren bør overveje, hvordan man bedst skaber sammenhæng i mellem læreruddannelsen, efteruddannelse og pædagogisk forskning. (afsnit 332)

20. Kommunerne (via KL) etablerer i samarbejde med DLF et program, der gør målrettet årlig efteruddannelse obligatorisk for samtlige folkeskolelærere. (afsnit 337)

Læreroverenskomsten

21. KL og DLF sikrer, at lærernes overenskomst bliver mere fleksibel. (afsnit 341)

22. En genforhandlet overenskomst bør indeholde, at en betydelig del af lærerens arbejdstid afsættes til obligatorisk efteruddannelse. (afsnit 343)

23. Kommunerne holder øje med skolernes tidsforbrug, så tiden til læring maksimeres (OECD-teamet har oplevet, at flere skoler ligger langt under lovens maksimumtimetal). (afsnit 344)

24. KL opretter en gruppe, som skal overveje, hvordan man bedst sikrer, at folkeskoleelever får optimal støtte på de ikke-uddannelsesmæssige områder (som OECD-gruppen mener fylder for meget i undervisningen) (afsnit 353)

25. KL undersøger de oplevede barrierer mellem lærere og pædagoger. (afsnit 359)

26. KL vurderer mulighederne for en mere fleksibel udnyttelse af skolens arealer, herunder, hvor det er relevant, at arealerne deles mellem skole og sfo. (afsnit 359)

Tosprogede elever og elever med behov for specialundervisning

27. Ministeren iværksætter et forskningsprojekt for at undersøge fordelingen af tosprogede elever i specialundervisning og komme med anbefalinger i henhold til resultaterne. (afsnit 366)

28. Ministeren får gennemført en ny undersøgelse af det tilgængelige materiale om brugen af modersmål blandt lærere, der underviser tosprogede elever i dansk. (afsnit 367)

29. KL sikrer videreformidling af de metoder, der bruges af kommuner med anerkendt ekspertise i undervisning af tosprogede elever. (afsnit 367)

30. KL gennemgår efteruddannelsessystemet for at sikre, at tilstrækkelig mange lærere efteruddannes til at undervise elever med behov for specialundervisning. (afsnit 363)

Andre nødvendige tiltag

31. Ministeren overvejer, om der er behov for yderligere lovgivning for at imødegå de problemstillinger, vi rejser i rapporten. (afsnit 279)

32. Der gennemføres en politik, som siger, at resultater af diagnostiske test og elevvurderinger ikke offentliggøres i form af ranglister. (afsnit 306)

33. Danmark fortsætter med at deltage i undersøgelser som PISA for at fastholde et eksternt, internationalt perspektiv. (afsnit 308)

34. Skole og Samfund diskuterer konsekvenserne af vores anbefalinger med skolebestyrelsesformændene. (afsnit 282)

35. DLF samarbejder med skolernes pædagogiske råd om at drøfte konsekvenserne af vores anbefalinger. (afsnit 283)

De 35 anbefalinger fra OECD: »Pilot review of the Quality and Equity of Schooling Outcomes in Denmark«. Folkeskolens oversættelse.