Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Læsning prioriteres som et nationalt indsatsområde, som understøtter og viderefører læseindsatsen med henblik på, at alle kommuner og skoler udarbejder handleplaner.
Læseundervisning og dansk som andetsprog skal være en obligatorisk del af læreruddannelsen.
Der skal etableres samarbejde mellem skoler og daginstitutioner om børnenes sproglige udvikling.
Der skal sættes ind med en systematisk indsats for at styrke forældrenes muligheder for at støtte deres børns læseindlæring.
Alle skoler bør råde over veluddannede resursepersoner i læsning, der kan give faglig sparring til kolleger.
Alle lærere, der har ansvaret for læseundervisning, skal inden for en kort årrække have den nødvendige efteruddannelse på området.
Der skal etableres et fagligt miljø for lærerne omkring læseindlæring.
Der skal sættes fokus på læseindlæring gennem hele skoleforløbet også med fokus på de tosprogede og de ældste elever.
Naturfag prioriteres som et nationalt indsatsområde, som skal understøtte kommuner, skoler og lærere i deres lokale initiativer.
Folketinget følger indsatsområdet op med reel satsning på den naturfaglige undervisning.
Der bør udarbejdes en »overfaglig« læseplan for hele naturfagsområdet.
Alle skoler bør råde over veluddannede resursepersoner i naturfag, som kan give faglig sparring til øvrige kolleger.
Der skal sikres videnspredning på tværs af kommuner og skoler.
Alle skoler bør kortlægge de fysiske rammer på og omkring skolen for at sætte yderligere fokus på og skabe muligheder for den eksperimenterende. undervisning tilpasset de lokale vilkår.
Faglige kompetencer bør vægtes højt ved fagfordeling og teamdannelse på skolerne.
Seminarierne alene kan ikke levere et tilstrækkeligt antal lærere med kompetence til undervisning i natur/teknik og fysik/kemi. Der bør derfor afsættes særskilte midler til, at interesserede lærere kan kvalificeres til undervisning på området gennem efteruddannelse.
Erhvervslivet opfordres til at formulere et skoleansvar på linje med virksomhedernes sociale ansvar for på den måde at styrke samarbejdet mellem folkeskolen og erhvervslivet.
Kommunerne må etablere socialt afbalancerede skoledistrikter. Frit valg til de stærke må ikke ske på de svages bekostning.
Skolens integrationsindsats over for de tosprogede børn og deres forældre må suppleres med en indsats med fokus på beskæftigelse og bolig.
Skoler og institutioner udarbejder handleplaner for, hvordan forældrene kan understøtte institutionens eller skolens opgave. Forældrebestyrelserne spiller en nøglerolle i arbejdet.
Klassen og klasselærerrollen skal styrkes.
Øget fokus på socialt vanskeligt stillede børn i samarbejdet mellem pæ-dagoger, børnehaveklasseledere og lærere.
Gratis bespisning for alle elever.
Undervisningsministeriet, KL og Danmarks Lærerforening gør den lø-bende evaluering til det fælles indsatsområde i skoleåret 2005/2006.
De tre parter udsender i fællesskab inspirationsmateriale til skolerne.
Lærerens evaluering af den konkrete undervisning er helt afgørende for kvalitetsudviklingen i skolen. Derfor skal evalueringskulturen i folkeskolen styrkes.
Evaluering skal understøtte udviklingen af undervisningen og må ikke blive en bureaukratisk belastning.
Lærere, børnehaveklasseledere og skoleledere må i fællesskab udvikle den løbende evaluering.
Den enkelte skole forpligtes til ved skoleårets afslutning at redegøre for, hvordan man har grebet opgaven an.
Hele rapporten ¨Gør en god skole bedre findes på www.dlf.org
