Det er onsdag den 12. maj, klokken er 16.12. Sidder i toget og skriver. Jeg skal til kronprinsens bryllup. Fra min vinduesplads falder jeg i trance ved synet af vores smukke, forårsklædte land, nyudsprungne syrener i mørk- og lyslilla som levende hegn i lange strækninger langs banelegemet, skriggule rapsmarker i et farvesmæld foran blikket. Hvor fortryllende.

Jo, vi elsker vort land og må vist godt sige det højt nu.

Rejsen varer fem timer og 35 minutter. En DSB-stemme beder os om ikke at efterlade bagage, en mindelse om terrorfaren. Jeg må være tapper. Der bliver meget at berette, kan ikke få plads her. Mine 2.270 enheder vil på ingen måde slå til, og jeg kan jo ikke lade Frede gå som føljeton over flere numre i et seriøst blad. Det ville tilmed stride lodret mod mine små-republikanske tendenser.

Jeg ville så gerne opleve kronprinsen som konge, men det forudsætter Margrethes død, og hun er en smule yngre end mig, nej, det bliver mig nok ikke forundt. Stakkels mand, tænk at vågne op hver evige morgen og i samme sekund skrækslagen tænke: »Åh, nej, nej, nej, jeg er konge ...«. Men jeg har en idé om, at han bliver god i jobbet. Et fint miks af sin morfars jævne, muntre folkelighed og forældrenes skarpe intellekt og pli. Det ser ud til, at han har det hele, og Mary minder om Alexandra-scoopet. Men hvis det mod forventning går galt, og Mary stikker af til Tasmanien med et par tronarvinger for at få fred og frihed hun må nok tage vores/deres børn med, siger loven, det er okay for mig, det kan vel tænkes, at også dronninger har moderfølelse i så fald håber jeg, man er forstandig nok til at nedlægge monarkiet og indse, at det ikke egner sig til mennesker af kød og blod, dette levn fra enevældens tid (men jeg får det ikke at vide, desværre).

Nu er jeg i København om 32 minutter. Endnu er vi rejsende ved godt mod, omend et ondt vejr tog fat lige efter Middelfart. Derimod frygter jeg, at mine enheder er ved at være brugt op. Men det hele går nok, som det skal. Der bliver sagt ja i kirken, og jubelen vil ingen ende tage. Den næsegruse idoldyrkelse vil nå uanede højder i København i overmorgen. Kronprinsparret bliver det smukkeste brudepar, noget menneske har set. Frederik vil blive rørt og glad, og Margrethe vil se strålende lykkelig ud og måske endda være det lidt. Så lad os nu bare hygge os uden kættersk tale og sikkert se det hele gentaget i tv om aftenen hjemme ved sønnen. Jeg vil nok ringe hjem til husbond og sige: »Hvor ER du gået glip af meget ... det er noget HELT andet live ... hvad, har du slet ikke lukket op?«

Sidste: Nu er det overstået. Det er så godt som umuligt at være anti-royalist. De kan det her til perfektion i kongehuset. Hvilket formidabelt skue.

Else