En konference med input til fremtidens skole. Et møde med fri dummeret. En opfordring til at komme med bud på de værdier, der skal med. Det var DLF, der stod for invitationen, og buddene fra deltagerne var mange. Politikere, arbejdsgivere, forældre, lærere og læreruddannere var indbudt til at komme med inspiration til Fremtidens Skole. Konferencen blev holdt i Nationalmuseets festsal.

»At have en velfungerende folkeskole er vigtigt for alle. Det er afgørende for virksomhederne, at de får nogle fremragende medarbejdere«, sagde Lars Goldschmidt, direktør i Dansk Industri.

»Folkeskolens opgave er at skabe stolthed, identitet, relationer, livs- og erhvervskompetence for alle typer elever og for alle medarbejdere på skolerne. Eleverne skal møde mange forskellige slags voksne. Vi skal have lærere, der ikke kun er læreruddannede. Vi skal kombinere leg og læring så tidligt som muligt, og eleverne skal lære at producere noget, der har værdi for andre. Det er væsentligt«.

Lars Goldschmidt talte om, at eleverne i skolen skal møde det begejstrede menneske, læreren. At de skal lære at have pligter og udfordres til grænsen af deres kompetencer. De skal vænnes til at arbejde.

»Og så skal vi ud over den grøft om at kræve flere resurser, for det får vi ikke. Det handler om, hvordan færre kan undervise flere. Ikke fordi det er ønskeligt, men fordi det er sådan, det bliver«, lød hans bud.

Nødvendig selvforvaltning

En oplægsholder foreslog engelsk fra 0.klasse, fordi engelsk ikke er et fremmedsprog i dag, en anden spurgte, om dansk mon er hovedsproget i folkeskolen om ti år.

Eleverne skal gå i skole til klokken 16, og en skoledag kan godt have ét fag og ikke være opdelt i lektioner. Man skal forsøge sig med forskelligt. Der kom også et forslag om at lære eleverne tifingersystemet i skolen. Fordi de sidder og skriver med to fingre på computerens tastatur, og fordi computere bruges til alting hele tiden, og det vil give mere hensigtsmæssige arbejdsstillinger.

»De vigtigste kvalifikationer i fremtidens samfund bliver ikke viden. Det bliver derimod evnen til at finde, sortere og destillere viden, hvilket betyder, at de nuværende skolebiblioteker bliver en endnu vigtigere del af skolen, ligesom evnen til at samarbejde bliver en vigtig kvalifikation«, sagde fremtidsforsker Jesper Bo Jensen.

»Allerede i dag er det et problem, hvis man ikke kan arbejde sammen med andre, og det bliver endnu vigtigere i fremtiden. Det vil være langt værre at være socialt handicappet end at være fysisk handicappet. Den nomadetilværelse, som vores børn kommer til at leve uden fysiske arbejdspladser, betyder nemlig, at de sociale kompetencer kommer i centrum«.

Fremtidsforskeren sagde, at det er svært for de svageste elever at klare selvforvaltningen i skolen, men at de skal have den med. For ellers klarer de sig ikke i samfundet.

Fagenes egenværdi

Undervisningsminister Bertel Haarder talte om tendensen til, at alle stiller formål op for skolen, og han benyttede sin taletid til at slå et slag for skolefagenes egen værdi. Hvert fag har en egen værdi, helt uafhængigt af hvad samfundet har brug for. Og der er brug for lærere, der tør insistere på deres fags egen værdi, sagde han.

Særligt de kreative fag understregede ministeren vigtigheden af og lovede, at hvis der bliver mulighed for at styrke fag med flere timer i de kommende år, så vil han gøre sit for, at det bliver de praktisk-musiske fag.

»Det kan ikke dokumenteres, at de kreative fag har effekt på for eksempel læsning, men det er jeg stensikker på, at de har«, sagde Bertel Haarder.

Formand for DLF, Anders Bondo Christensen, sagde, at han ikke forestiller sig, at skolen skal laves fuldstændig om, men at der er nogle værdier, vi skal tage stilling til og videreudvikle.

»Vi skal ikke vurdere forskellige pædagogiske metoder i forhold til hinanden, for jeg tror ikke på, at der er noget, der hedder den gode undervisning. Men vi skal se på, hvordan vi sikrer os den gode skole i fremtiden«, sagde han.

Rektor for Den Flerfaglige Professionshøjskole i Region Hovedstaden, Stefan Hermann, sagde, at man taler om at styrke skolen, men det er vigtigst at styrke læreren.

»Løfterige visioner er vigtige - det lange visionære træk - og det er ikke at ønske sig ti år tilbage til andre tider i skolen. Det er heller ikke at flytte sig fra en 17.-plads i Pisa-undersøgelsen til en 10.-plads. Det er ikke løfterige visioner«, sagde han.

Fremtidens skole

Danmarks Lærerforening har sat gang i en debat om fremtidens folkeskole. Debatten skal foregå hen over efteråret, og hovedspørgsmålet er: »Hvilke værdier skal være bærende for 'Fremtidens Skole', hvis folkeskolen stadig skal spille en afgørende rolle i at give fremtidens borgere de bedste forudsætninger for at deltage i fremtidens samfund?«

I en folder giver DLF et bud på seks udsagn til debatten:

- Faglighed. I »Fremtidens Skole« lærer eleverne at skaffe sig viden, så de kan præge deres eget liv og omgivelserne i en foranderlig verden.

- Kultur. I »Fremtidens Skole« får eleverne en fælles referenceramme i en kulturel mangfoldighed.

- Globalisering. I »Fremtidens Skole« får eleverne forudsætninger for at agere som verdensborgere.

- Fællesskab. I »Fremtidens Skole« skabes et forpligtende fællesskab, som kan rumme forskellighed og bygge på ligeværdighed.

- Demokrati. I »Fremtidens Skole« lærer eleverne at tage aktivt del i demokratiet.

- Læringsmiljø. I »Fremtidens Skole« skabes et godt læringsmiljø, så alle elever uanset baggrund får afsæt for et godt liv.

»Allerede i dag er det et problem, hvis man ikke kan arbejde sammen med andre, og det bliver endnu vigtigere i fremtiden. Det vil være langt værre at være socialt handicappet end at være fysisk handicappet« Fremtidsforsker Jesper Bo Jensen