Det er med misundelse, jeg plejer at læse Folkeskolen. Jeg tænker på et fremtrædende træk i bladet, og det er selvfølgelig debatten. Det virker, som om DLF's medlemmer læser bladet nøje og er friske til at drøfte politikernes gøren og laden. Intet andet lærerblad, jeg kender til, indeholder så mange holdningstilkendegivelser fra læserne.

Men en debat opstår selvfølgelig ikke af sig selv. Debativeren afspejler naturligvis bladets indhold. Folkeskolen redigeres i en ånd af diskuterende frisind, hvor der evigt stilles spørgsmål. Se bare på bladets forsider, men også for eksempel i lederne, hvor de vigtigste formuleringer er markeret med gul overstregningstusch. Det er måske små detaljer, men helheden bygges netop op af detaljer.

Det er åbenlyst, at Folkeskolen er en torn i øjet på magthaverne. Og det virker, som om tornen stikker, for politikerne benytter sig ofte af muligheden for at forklare, hvordan ting og sager »egentlig« er.

Man kan sige meget om Finlands gode Pisa-resultater. Lige nu virker det, som om den langsigtede uddannelsespolitik er den mest fremtrædende forklaring. Det fremgår blandt andet af en ny rapport fra Sveriges Lärarforbund.

Måske er det sandt? I Finland er der konsensus om uddannelsespolitikken. Få sætter spørgsmålstegn ved de politiske linjer. På den måde opstår der ingen debat.

Netop derfor fortsætter jeg med at læse Folkeskolen. Evigt misundelig.