Vi er på Pilehaveskolen i Vallensbæk Kommune. Det er torsdag eftermiddag. It-vejleder Helin Dogan har samlet lærerne for skolens tre 1.-klasser i et klasselokale. Både de og hun har vidst i flere måneder, at mødet skulle finde sted netop nu. 

Om et par uger er der nemlig fleksuge for første årgang. Her skal eleverne arbejde med alfabetet og bogstavlyde. Det har lærerne fortalt it-vejlederen, der er gået på jagt efter det bedste redskab til, at eleverne kan udarbejde deres egen digitale alfabetbog. 

Valget er faldet på appen Keynote. Det er Apples svar på PowerPoint, men er mere overskuelig og intuitiv for eleverne at bruge, forklarer Helin Dogan. Og så er den god at bruge, hvis man vil have flere modaliteter i spil på sine slides. 

Mødet varer en time. Først sikres det, at alle login og tilladelser er på plads, så appen fungerer på lærernes og skolepædagogernes iPads. Dernæst får lærerne og skolepædagogerne selv lov til at prøve kræfter med at oprette slides til hvert bogstav i alfabetet og tilføje billeder, videoer og tekst. 

Endelig følger nogle fælles overvejelser om, hvor mange elever der skal arbejde sammen om opgaven, om de selv må vælge grupperne og andet, det er godt at have styr på, inden det går løs. 

Og så kan den fleksuge ellers bare komme an. 

Efteruddannelse i egen praksis 

Mødet mellem lærerne og skolens it-vejleder er en såkaldt “mini-UiU” og er en central del af Vallensbæk Kommunes stort anlagte it- og makerspaceårsplan. 

Den skal sikre, at alle kommunens årgangsteam i løbet af et skoleår er igennem et forløb med fokus på, hvordan deres undervisningspraksis kan it-understøttes. 

UiU står for “undervisning i undervisningen” og har eksisteret i Vallensbæk siden 2021. Det startede med todages co-teachingforløb med eksterne konsulenter. 

Siden er tilføjet mini-UiU, der afholdes af skolens egen it-vejleder med hjælp fra kommunens it- og makerspacekonsulenter. Med på Pilehaveskolen denne torsdag er derfor også it- og makerspacevejleder Christoffer Dithmer. 

“Ligesom I kan komme til mig, hvis I har spørgsmål, har jeg også en, jeg kan gå til efter hjælp”, som Helin Dogan fortæller lærerne undervejs. 

Og spørger man Christoffer Dithmer, er det langtfra en skam at måtte bede om hjælp som it-vejleder på en folkeskole. Det er nemlig lidt af en opgave, man står med. 

“Man skal understøtte det, læreren gerne vil didaktisk og pædagogisk. Men der er også en voksenpædagogisk opgave i at veksle mellem at guide og støtte lærerne, skubbe dem derhen, hvor det er tilpas svært, og træde et skridt tilbage, når man kan se, at der opstår et flow”, siger Christoffer Dithmer og tilføjer:

“Med vores årsplan forsøger vi at skabe en struktur, hvor it-vejlederen på den enkelte skole får berøring med hele personalegruppen. Også dem, der måske ikke selv opsøger vejlederen”. 

Professionelle stemningsopbyggere 

Ud over UiU- og mini-UiU-forløbene består årsplanen af faste introduktionsforløb til nye devices, når eleverne i børnehaveklassen får udleveret iPads og i 4. klasse får Windows-pc’er. 

Desuden er der faste forløb i digital dannelse, fake news, designtænkning og kunstig intelligens, som alle eleverne skal igennem på 3. til 6. årgang. 

Hele molevitten præsenteres for lærerne umiddelbart inden sommerferien. Og så er det ellers bare med at få plottet i kalenderen, hvornår det giver mening for lærerne på diverse årgange at gennemføre de forskellige forløb. 

Men det er netop det lange tilløb, der giver it-vejlederen mulighed for at spore sig ind på lærernes ønsker og behov, påpeger Helin Dogan. 

“Det er helt afgørende, at der bliver skabt en kobling til den didaktik, lærerne arbejder med til daglig. Det handler ikke om at præsentere dem for en app. Det handler om at vise, hvordan it kan understøtte og styrke undervisningen. Hvis lærerne kan se værdien, skabes der også den tillid, der gør, at de kommer til mig på andre tidspunkter”, siger hun. 

“Jeg ynder at sige, at vi er professionelle stemningsopbyggere. Det er den gode oplevelse, der giver tilliden, som gør, at man som lærer føler, at man kan komme til Helin eller mig på et andet tidspunkt”, supplerer Christoffer Dithmer.  

Tiden er godt givet ud 

Helin Dogan startede som it-vejleder på Pilehaveskolen ved begyndelsen af dette skoleår. Hun har været ansat på skolen siden 2020 som lærer og vejleder i dansk som andetsprog, men nu har hun kun timer som it-vejleder, mens hun læser en kandidat i it og læring på Aalborg Universitet ved siden af. 

Mini-UiU-forløbet er det andet, hun har gennemført på skolen i dette skoleår. Det første var med 5. årgang og handlede om spiselige urter og planter. I anden halvdel af skoleåret venter yderligere nogle stykker. 

Hver årgang på Vallensbæks tre folkeskoler vil nemlig typisk skulle igennem et UiU-forløb og et af de fire faste undervisningsforløb i løbet af et skoleår. 

Det kræver en del koordination og planlægning for både forvaltningen og skolerne at få til at gå op, påpeger Lars Aagaard Munch. Han er er digitaliseringskonsulent på børne- og ungeområdet i Vallensbæk Kommune og har tidligere skrevet masteropgave om kommunens UiU-koncept. Men tiden er godt givet ud, mener han. 

“Det kræver helt klart en del struktur. Men ideen er, at det netop er inden for en skarpt defineret struktur, at der opstår de rum, hvor vi faktisk sammen med lærerne kan fokusere på fagligheden, når vi er ude som vejledere”, siger han. 

Lars Aagaard Munch understreger vigtigheden af, at it-årsplanen klart angiver, hvornår man skal sørge for at have styr på det tekniske og administrative, og hvornår der skal fokuseres på det didaktiske. 

“Når vi bruger så meget krudt på at få lagt tingene til rette, så virker det muligvis som en stram styring, men ideen er at få ryddet så meget teknikbøvl og kalenderbingo af vejen som muligt. Så der faktisk er mulighed for at fokusere på didaktik, når lærere, vejledere og konsulenter er sammen”, siger han. 

Lærerne efterspørger aktiv undervisning 

Det, lærerne oftest efterspørger mere viden om i UiU-forløbene, er tips til at gøre undervisningen mere skabende, mindre stillesiddende og mere differentieret. 

“Vi arbejder rigtig meget sammen med lærerne om, hvordan flere elever kan arbejde med forskellige formidlingsformer. Det er der, teknologi for alvor kan give værdi for eleverne. Man får nogle nye veje til læring og dermed også flere muligheder for at opleve succeser. Vi kan også se, at der nu i højere grad bliver stillet åbne opgaver, i troen på at eleverne selv kan finde veje til at løse dem”, siger Christoffer Dithmer. 

Lars Aagaard Munch er netop nu i gang med at evaluere UiU-indsatsen blandt andet gennem interview med lærere og vejledere i kommunen. 

Her tegner sig et billede af, at lærerne bliver mere positive over for UiU, jo flere gange de har været igennem forløbet. Og at selv de lærere, der vurderer deres udbytte som lavt, bruger flere digitale redskaber efterfølgende. 

Flere lærere peger på fordelen i, at elevernes digitale produkter ligger i skyen og dermed ikke så let går tabt, fortæller Lars Aagaard Munch. Og så giver flere udtryk for, at multimodale redskaber som Book Creator, der ligger på SkoleTube, kan få flere elever på banen. 

Det vigtige er dog ikke, i hvor høj grad lærerne bruger digitale redskaber i undervisningen, påpeger Christoffer Dithmer. Det er, om de didaktiske begrundelser for at bruge dem bliver mere kvalificerede. 

“Når vi arbejder med designprocesser, gør vi for eksempel meget ud af, hvornår det faktisk er bedst at lægge de digitale redskaber væk og køre rent analogt. At lærerne kan tage kritisk stilling til teknologi, gør også, at de i højere grad kan stå på mål for, når de bruger den”, siger han. 

Planen udvides løbende 

Vallensbæks it-årsplan er blevet udbygget ad flere omgange. Det startede med UiU-forløbene, der bliver sat i søen i foråret 2021. Det er med inspiration fra strukturen omkring dem, der senere er kommet deviceintroduktioner, mini-UiU og indsatser som Hackathon med. 

Seneste skud på stammen er undervisningsforløbene om fake news, digital dannelse og kunstig intelligens, som alle skoler nu skal køre på udvalgte årgange. 

Forløbene har kommunen i større eller mindre grad selv udviklet. Forløbet om digital dannelse er WiFive, som Danske Skoleelever og TDC Group står bag. Forløbet om fake news er et forløb fra Guardian Foundation, som kommunen selv har tilpasset til danske forhold i samarbejde med fonden. 

Selv om det er vigtigt, at lærerne har frihed til at påvirke indholdet i it-årsplanen, er det nemlig også vigtigt, at der er forløb, der afspejler de vigtigste områder på feltet, pointerer Christoffer Dithmer. 

“Vi har ventet i spænding på, hvad der skulle ske med teknologiforståelse, men der skete ikke rigtig noget. Så vi har valgt at sige, at der er nogle ting, der er så vigtige at vide, at det ikke må afhænge af, om man tilfældigvis har en lærer, der interesserer sig for det”, siger han. 

Det er et år siden, vi hørte om ChatGPT for første gang, og nu har I allerede kunstig intelligens på skemaet. Udviklingen går enormt stærkt. Hvordan sikrer man, at en it-årsplan ikke bare vokser og vokser? 

“Selvfølgelig skal vi kunne sætte et nyt tema på årsplanen, når udviklingen eksploderer, som den har gjort inden for kunstig intelligens det seneste år. Men årsplanen må helst ikke lægge beslag på mere end et givent antal timer”, siger Christoffer Dithmer. 

“For at få plads til forløbet om kunstig intelligens, hvor udviklingen går allerstærkest lige nu, har vi skruet lidt ned for forløbet om digital dannelse. Det er en balance, vi hele tiden skal være opmærksomme på. For udviklingen kommer næppe til at gå langsommere lige foreløbig”.