Mere end hvert fjerde barn har oplevet at føle sig holdt udenfor på de sociale medier, knap halvdelen har oplevet grimme kommentarer, og knap hvert tredje barn har fået delt billeder uden at have givet lov. Det viser en ny undersøgelse fra BørneTelefonen, hvor 3.675 børn og unge har svaret på et spørgeskema om deres liv online.

Lykke Møller Kristensen har skrevet bogen »Børn og sociale medier« og rådgiver en række skoler om digital dannelse i skolen. Da hun for fem år siden begyndte at interessere sig for emnet, var hendes engagement rettet mod forældrene. For i hendes verden er børnenes digitale dannelse forældrenes ansvar. Men i dag bruger hun langt det meste af sin tid på at rådgive skoler og lærere.

»Selv om livet på de sociale medier ikke er skolens ansvar, så er det en udfordring for skolen, fordi lærerne bruger rigtig meget tid på at rydde op efter de problemer, der opstår. Derfor er tiden til forebyggelse på skolen givet godt ud«, siger Lykke Møller Kristensen.

Børn og unge bruger utrolig meget energi på relationer på sociale medier. Den tid og det engagement, som kastes ind i tasterne, kan bruges meget bedre i skoletiden. Men det kræver, at skolen er klar til at stå stærkt på at skabe mobilfri zoner eller mobilfri perioder i løbet af skoledagen, siger Lykke Møller Kristensen.

Sociale medier-råd eller ej

Mobilfri skoletid

»Børn og unge har brug for, at voksne skaber perioder, hvor der ikke er mobiler. Det er vigtigt for læringen, at de unge mennesker ikke hele tiden får notifikationer i lommen eller skoletasken, som forstyrrer undervisningen«, siger Lykke Møller Kristensen.

Hendes oplevelse er, at forældre kan have det svært med mobilregler på skolen, men eleverne er som regel glade for reglerne, når de først er indført. »De har brug for, at vi voksne fortæller, at de ikke er tilgængelige. Så kan de sige til eleverne fra naboskolen: 'Min fucking skole har taget min telefon'«.

Elevers strategier mod digital mobning

Digital dannelse

I indskolingen bruger lærerne meget tid på at skabe rammer for samværet i klasserne. Eleverne bliver undervist i empati og involveret i skabelsen af klasseregler. Men ifølge Lykke Møller Kristensen er det alt for sjældent, at de sociale medier bliver nævnt i forbindelse med snakken om trivsel. For det er en misforståelse, at de sociale medier først slår igennem, når eleverne rammer udskolingen.

»Man bliver nødt til at undervise i kommunikation på de sociale medier. Vi har en tendens til at tænke, at når vores børn og unge godt ved, hvordan de skal opføre sig, så kan de også finde ud af det på de sociale medier. Men det kan de ikke. De mangler viden om det«, siger Lykke Møller Kristensen.

Og det kan godt inddrages i undervisningen i fagene. Eksempelvis i samfundsfag, når man snakker om rettigheder og love, mener Lykke Møller Kristensen.

Pas på passwords

Mobning på sociale medier er ustyrlig

Sparring blandt kolleger

Lykke Møller Kristensen mener, at lærerne ofte står alene med udbredelsen af den digitale dannelse, og at de ofte føler, at eleverne ved mere, end de selv gør, om kommunikation online. Derfor er det vigtigt at skabe rum for sparring på skolen. Især lærere, der har en AKT-funktion (adfærd, kontakt, trivsel), bør have sparring, fordi de ofte vil opleve, at deres arbejde bliver påvirket af elevernes liv online.

»Når studievejledere og AKT-lærere taler om generel trivsel med unge, så spørger de til venner, fritidsinteresser og så videre. Men de spørger ikke om vaner på de sociale medier. Skoler skal have det mere ud af skærmen og ind i hverdagen«.