Atuarfik! Undervisningen foregik gerne i lærerens egen bolig, der kunne være indrettet på traditionel vis – det vil sige uden borde og stole, men med en briks, hvor de fleste aktiviteter – også undervisningen – kunne foregå. En dansk lærer beretter således fra et besøg omkring 1920, at børnene kunne ligge på gulvet og læse eller sad på knæ ved briksen og skrev på deres tavler. Her er det dog et billede fra Sisimiut (Holsteinsborg) fra cirka 1900, hvor kateketen ses med sine elever i et for perioden ret veludstyret skolelokale med både globus, landkort og billeder.
Kateket
Kulturmøde: Antallet af danske lærere, der kommer til Grønland, er støt faldende, og sprogproblemer er en af årsagerne. I slutningen af 1800-tallet var det grønlandske skolesystem ret enestående for et kolonialt samfund, da både undervisningssprog og lærerkorpset var lokalt forankret.
Ny nordatlantisk skole: I september 2011 blev en ny skole indviet i Nuuk-bydelen Qinngorput. Skolens nyskabende arkitektur rummer 6.250 kvadratmeter og er tosporet fra 1.-7. klasse. Skolen har også en minihal, der skal bruges til skolens gymnastiktimer og til lokale idræts- og kulturbegivenheder.
{Old}
Kateketen talte grønlandsk
Hans Egede kom som missionær til Grønland i 1721, og med tidenkom der danske præster derop. Hvis de skulle vinde grønlænderne forkristendommen, måtte budskabet forkyndes på grønlandsk, og mange afdem lærte sig sproget. Til at hjælpe sig fik de kateketer, og imidten af 1800-tallet blev der oprettet et kateketseminarium iGrønland. En kateket havde både kirkelige og skolemæssige opgaver.Ordet er af græsk oprindelse og betegnede en lærer, senere specielten lærer, der underviste de personer, som skulle døbes, i denkristne børnelærdom. Ordbog over det danske Sprog skriver: »m. h.t. forhold i Grønland og andre missionsmarker: indfødt person, derer missionærens medhjælper«. Som kateketer kunne også tjene dygtigefangere, som kunne læse og skrive. Først i 1925 blev der indførtundervisning i dansk i folkeskolen.
(New)
Grønlandsk som fagsprog
Selvstyret blev indført i 2009. Grønlandsk er hovedsproget, ogdet kaldes kalaallisut. Der er tre hoveddialekter: polargrønlandsk,østgrønlandsk og vestgrønlandsk; det sidstnævnte har væretudgangspunkt for dannelsen af et grønlandsk skriftsprog. Fra 1950kom flere og flere danske lærere til Grønland, og i perioder var toud af tre lærere danskere og dansktalende. Årene mellem 1960 og1980 var kritiske for det grønlandske sprog, men hjemmestyretsindførelse i 1979 førte til en fremmarch for grønlandsk i skolerne- selv om de fleste lærebøger var på dansk. Mange grønlændere er idag tosprogede, bruger grønlandsk som hjemmesprog og dansk påarbejde, men der er grønlændere, som kun taler dansk, oggrønlændere, der kun taler grønlandsk. De bedst stillede er dem,der kan begge sprog, og som er veluddannede. Der gøres en storindsats for at udvikle det grønlandske fagsprog, så der kan udgivesgrønlandsk materiale til uddannelsessøgende på alle trin.
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Enhver by, udsted eller bygd havde en lærer, der skulle undervise de få børn, der var i skolealderen. Læreren fungerede også som lægprædikant med titlen »kateket« eller blot »læser«. Undervisningen varede et par timer ad gangen, og der var få egentlige skolebygninger. Trods kritik af de primitive forhold fremhævede iagttagere, at de fleste grønlændere faktisk kunne læse og skrive til husbehov. Som i Danmark var det vigtigste formål med skolen dog en kristen opdragelse.
Annonce:
Med tiden opstod en hel samfundsgruppe af kateketfamilier, der fik rollen som mellemmænd mellem dansk og grønlandsk kultur. De danske myndigheder ønskede både at uddanne og opdrage grønlænderne og at fastholde den særegne grønlandske kultur - især fangererhvervet. De studerende på seminariet i Nuuk fik derfor også undervisning i kajaksejlads og jagt. De skulle kunne forsørge sig selv, når de kom ud i lærerembeder i de små bygder - så behøvede lønningerne heller ikke være så høje.
Kateketens opgave var også at fungere som praktisk hjælp, oversætter og guide for den tilsynsførende præst, når han drog rundt i sit distrikt. Her kunne der ske helt konkrete kulturmøder - eller sammenstød. Pastor Janssen beskrev sit første møde i 1844 med en: »grønlænder i sin kajak. Han sad dér lige med havfladen og skød sig frem med en vidunderlig hurtighed. Et uhyre tykt, langt, kulsort hår hængte ham ned over skuldre og ryg, hans ansigts farve var så mørkebrun, at han næsten så ud som en neger, og han var iført en sort vandskindsdragt (…) han var fra udstedet Atame og var det steds skolelærer«. Siden bad Janssen læreren om at læse for sig og gav ham en opbyggelig forelæsning fra det nye testamente. Mødet med de grønlandske lærere aftvang lige dele kolonial belæring og forbavselse.
