Anmeldelse
www.flammernesportal.dk
Klik for at skrive manchettekst.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
"Flammernes Portal" er en interaktiv platform, der skal lære unge mellem 13 og 16 år at omgås ild rigtigt.
Fakta:
Titel: www.flammernesportal.dk
Type: Spil
Forlag: Beredskabsstyrelsen
Indgangen til "Flammernes Portal" er opbygget omkring et spil, hvorfra der er adgang til en internetportal. Portalen udgør en fin blanding af både billeder, animationer og video. Især videoen er spændende, da den formår at formidle gode og overskuelige informationer med eksempler fra virkeligheden uden at miste alvoren.
Spillet fungerer som en simpel simulering af en række hverdagsdomæner som værelset og køkkenet, hvor der sættes fokus på elementer, der udgør en brandrisiko. Man skal være hurtig for at undgå en ildspåsættelse. Simuleringen fungerer fint som en reduceret virkelighed, hvor tingene udvikler sig hurtigere og på flere fronter, end det ville ske i virkeligheden, men hvor der skabes tydelig opmærksomhed på sikkerhedsrisici i almindelige hjem. Undervejs stilles en række spørgsmål, der henviser til informationer på internetportalen.
Gameplayet har nogle mangler. Det er ikke umiddelbart klart, at man skal klikke flere gange for at slukke en ild, ligesom man, uanset hvor elendigt man klarer opgaven, får at vide, at man har gennemført. Alligevel fungerer spillet uden egentlig instruktion, og portalen lægger op til, at eleverne arbejder på egen hånd med ild, el og vand. Et forløb kunne være, at eleverne bruger den indsamlede viden i et nyt produkt, for eksempel en film eller en præsentation med foto og beskrivelser af potentielle brandrisici i egne hjem.