Klokken er syv en torsdag morgen, og uden for vinduet er vinterregnen ved at skylle Valby godt igennem. I soveværelset er lærer Jessie Mørk Borelli ved at klæde sig på. Dagens tema er ”regnbue”, så hun tager en pailletdækket blazer på ud over chiffonkjolen, som med sine mange forskellige pasteller er det nærmest perfekt match. På benene har hun tværstribede, multifarvede strømpebukser. Nu ligner hun en levende regnbue, men hun er i tvivl om fodtøjet. Hun har et par Mary Jane-sko, som med deres mange farver og gyldne snuder ville være perfekte til temaet, men desværre er de ikke så egnede til vejret.

”Det bliver nok også for hårdt at skulle gå i så høje hæle en hel dag”, siger Jessie Mørk Borelli og smider skoene ned i en mulepose sammen med et par pastelfarvede sneakers. Så der er noget at skifte til. Men for nu stikker hun fødderne i et par støvletter, som er dækket af sølvfarvet glimmer. De passer ikke til dagens tema, men de kan tåle det våde føre, og de holder hendes fødder varme. For hendes arbejdsdag begynder udenfor.

En tryg start på dagen

Jessie Mørk Borelli er på mange måder en helt almindelig folkeskolelærer på Hendriksholm Skole i københavnerforstaden Rødovre. Men hvis man kaster et blik ind i hendes klædeskab – eller på hendes Pinterest-boards – er det tydeligt, at hun har en tøjstil, som ligger et stykke fra gennemsnittet. For hun elsker farver, glimmer, pailletter, flæser og blonder. Helst det hele på en gang og helst hver dag, fortæller hun.

”Det begyndte faktisk under corona. Jeg var så træt af at sidde derhjemme i kedeligt, slasket tøj, så da skolerne genåbnede i foråret 2020, besluttede jeg mig for at gøre hver dag til en fest og bruge det festlige tøj, jeg elsker, til hverdag”.

Hun fik så også tjansen med at stå ude foran skolen for at tage imod børnene og holde forældrene fra at gå indenfor – det var et af tiltagene for at forhindre smittespredning, men det blev starten på en tradition. For her fem år efter står hun der endnu – morgen efter morgen uanset vejret. Formålet er ikke længere at holde forældrene ude af skolebygningen, men at give eleverne en god start på skoledagen. Og det virker.

”Jessie giver børnene en tryg start på dagen, ikke mindst de børn, som måske er lidt usikre eller skrøbelige”, fortæller Charlotte Tetzlaff-Petersen, som er pædagog i Hendriksholm Skoles skolefritidsordning. Det er hende, børnene kommer ind til, når Jessie Mørk Borelli har sagt ”godmorgen” til dem ved skolens hovedindgang – og givet dem et knus, hvis de vil have et. Det er der mange, der vil.

”Det giver tryghed for især de små elever, men også for os i skolefritidsordningen, fordi vi ved, at Jessie står ude ved indgangen og holder styr på, hvem der går ud og ind. Hvis hun er syg, spørger de efter hende og glæder sig til, at hun kommer tilbage”, fortsætter Charlotte Tetzlaff-Petersen.

Omsorg inde og ude

Omkring klokken 7.30 møder Jessie Mørk Borelli op på sin skole. Hun går ind i sin 2. klasses klasseværelse, lufter lidt ud og tænder de mange kunstige fyrfadslys, der står rundtomkring på borde og reoler.

”Så er der hyggeligt, når eleverne kommer”, smiler hun og går i gang med at montere en lyskæde i den gennemsigtige paraply, hun har brug for til dagens morgenvagt.

”Det betyder ellers uheld at slå en paraply op inden døre, men det er vist nødvendigt lige i dag”, siger hun, mens hun sætter lyskæden fast med tape. ”Så må vi håbe, at det holder. Det tror jeg, det gør”.

På vej ud i det regnvåde Rødovre passerer hun en elev, som bemærker hendes nyindkøbte pastelfarvede pelsjakke, som hun har taget på over blazer og kjole.

”Er den ikke flot? Og prøv lige at mærke, hvor blød den er”, siger Jessie Mørk Borelli til eleven, som prompte lader en hånd glide hen over ærmet.

”Århhh, har den så ikke kostet 60 millioner?” udbryder drengen.

”Nej, den er kunstig”, svarer hun og fortsætter mod skolens hovedindgang, hvor hun tager opstilling under paraplyen.

Har tid til opgaven

”Skolen får rigtig meget ud af, at Jessie hver morgen står og tager imod vores elever”, mener Hendriksholm Skoles viceskoleleder, Katja Kjærulf. Af samme grund er opgaven en, som ledelsen har givet hende timer til at varetage. Så hun står derude fra klokken 7.50 til 8.00 mandag til torsdag.

”Det giver os for det første en helt særlig indgang til forældrene, at hun står der og hilser på dem alle sammen. Hun gør skolens lærere synlige og tilgængelige. For det andet giver hun jo eleverne en fantastisk start på dagen. Der står tit en hel kødrand af børn omkring hende og vil snakke eller have et knus”, fortæller Katja Kjærulf.

Mens Jessie Mørk Borelli tager imod udenfor, er to af hendes kollegaer i klasselokalerne og på gangen i indskolingen, hvor de hjælper eleverne med at tjekke ind og hyggelæse lidt. Om fredagen har skolen morgensang, så der tager Jessie imod indenfor.

Det giver os for det første en helt særlig indgang til forældrene, at hun står der og hilser på dem alle sammen.

Katja Kjærulf, viceskoleleder, Hendriksholm Skole

Opgaven er udsprunget fra Jessie Mørk Borelli selv, og derfor fungerer ordningen så godt, understreger viceskolelederen:

”Det var hendes ide at gøre det her, og det er hendes person, som bærer det igennem. Hvis ledelsen havde pålagt en lærer at stå og sige godmorgen i kostumer, ville det ikke være autentisk og falde til jorden med et brag”, sige Katja Kjærulf.

En elev i hver hånd

Udenfor ankommer Hendriksholm Skoles elever i en lind strøm, mange med hovedet bøjet lidt og hætterne på dynejakkerne trukket godt op som værn mod vejret. Men der findes som bekendt ikke dårligt vejr, kun forkerte klæder. Selv om Jessie Mørk Borellis outfit måske ikke ligner traditionelt regntøj, sørger det for, at hun er nem at få øje på, også i vintermørket.

”Godmorgen. Sikke en karet, du kommer i”, udbryder hun til en elev, der hopper ud af kabinen på en ladcykel. Alle elever, der ønsker det, får et knus og har mulighed for at komme med ønsker til morgendagens tøj.

”I begyndelsen var det min yngste søn, som valgte, hvilken farve tøj jeg skulle have på. Men da mine elever fandt ud af det, ville de også have lov til at ønske, og hvis de så ønskede noget, jeg ikke havde, måtte jeg jo skaffe det”, fortæller Jessie Mørk Borelli. ”Jeg havde for eksempel ikke noget orange tøj før, så det måtte jeg jo finde”.

Tøjet køber hun primært brugt, men nogle gange falder hun også for noget nyt, hun bare må eje. For eksempel den kunstpels, hun har på i dag. Den blev købt på en tur til London for nylig.

”Hej med dig, sig mig, følges du aldrig med din mor mere?” hilser hun en elev, som ryster på hovedet. ”Så er man godt nok blevet stor!” smiler Jessie Mørk Borelli tilbage.

En elev fra Jessies egen 2. klasse dukker op og stiller sig ved siden af Jessie under paraplyen og bliver stående, mens Jessie uddeler knus og hilser. Først da klokken ringer, og Jessie går ind i skolebygningen igen, forlader han hendes side.

”Det er lidt hans ting i øjeblikket. Han vil gerne stå udenfor med mig, og det er vældig hyggeligt. Ofte har jeg to, der står der, en til hver hånd”, fortæller Jessie Mørk Borelli, inden hun går ind i sin klasses klasseværelse, skifter sølvglitterstøvlerne ud med de multifarvede højhælede og kalder børnene til samling i en rundkreds på gulvet. Skoledagen er begyndt.