»Ej, hvor er det sejt. Hvor er vi bare gode!«

Signe Brødbæk og Signe Eggert kigger stolt på deres PowerPoint-præsentation af en skole i Middelfart.

De går selv i 7.b på Beder Skole lidt uden for Århus, og klassen er i gang med at teste et nyt undervisningsmateriale til computerprogrammet PowerPoint.

»Vi har brugt det lidt i historieundervisningen. Men vi har aldrig fået at vide, hvordan man egentlig gør. Vi har bare prøvet os frem«, fortæller de to piger, mens de med perfektionistisk nøjagtighed rykker rundt på billederne og skifter baggrundslayoutet på præsentationen.

»Materialet er nemt at bruge. Vi lærer rigtig meget nyt, fordi det er let beskrevet. 'Gør det og det og det'«, forklarer Signe Eggert.

Undervisningsmaterialet er helt nyt og hedder »Gå i gang med PowerPoint«. Forlagsindehaver Grethe Grønkjær har fået 7.b til at teste materialet som de sidste, inden det bliver sendt i trykken.

Sats på det rigtige

»Jeg kan sagtens genkende det billede, som undersøgelsen 'Digitale Læringsressourcer i folkeskolen' viser om it i skolen«, siger Grethe Grønkjær. Hun var lærer i mange år, men driver nu forlaget GeGe, hvor man specialiserer sig i pædagogiske undervisningsmaterialer om it og medier.

»Der er brugt mange penge på computere i folkeskolen, og de bruges slet ikke nok. Men det er der rigtig mange grunde til«, siger hun og remser op: Maskiner, der skal bookes, bliver ikke brugt. Det samme med materiel, der ikke vedligeholdes. It-kørekort-kurser, der lægger vægt på skriftlige udredninger, ændrer ikke praksis.

»Når læreren, der står med 26 elever, og som alt for ofte oplever, at det rigtige program ikke ligger på serveren, at head-settene ikke er der, eller at nogle af musene ikke virker, giver hun op. Eller rettere: Hun vælger selvfølgelig det sikre, nemlig bogen«.

Og dermed får lærerne heller ikke den fortrolighed med at bruge it-programmer og it-grej, der skal til, understreger Grethe Grønkjær.

»Forestil dig, at du har en bil ude i garagen, men du ved aldrig, om den har strøm på batteriet, eller om du overhovedet har en tændingsnøgle. Den kommer du kun sjældent ud at køre i. Det er ikke nok at have et kørekort, og du bliver aldrig en sikker bilist«.

Sådan er det også med it.

Et vigtigt arbejdsredskab

I 7.b har læreren sat eleverne sammen to og to efter niveau og køn. De skiftes til at læse op fra vejledningen og udføre opgaven på computeren.

»Det er virkelig noget, der rykker, når man tvinger eleverne til at læse højt, forstå og flytte øjnene fra bogen til skærmen, agere og blive enige. Så optager de viden på en helt anden måde. Alternativt ville de bare sidde og prøve sig frem på må og få«, siger Grethe Grønkjær.

Et par af drengegrupperne bliver hurtigt færdige med opgaven om skolen i Middelfart og skynder sig videre til den næste opgave, en præsentation af H.C. Andersen, og selvom de føler sig sikre i PowerPoint, har de også fået ny viden.

»I dag har jeg lært en masse nye genveje«, lyder det fra en elev, mens hans fingre lynhurtigt danser hen over tastaturet.

Klasselærer Dorthe Kirkegaard Larsen anser PowerPoint for at være et vigtigt arbejdsmateriale.

»Det program, de arbejder med nu, giver eleverne en sikkerhed, der gør dem bedre til at klare en fremlæggelse«, siger hun og fortæller, at selvom eleverne kun går i 7. klasse, tænker de allerede frem mod projektopgaven i 9. klasse.

Lederne skal planlægge it-integrationen

Klasselæreren mener, at udbyttet har været stort efter dagens PowerPoint-undervisning, som har lært eleverne at indsætte både videosekvenser og lydklip i deres præsentationer.

»Det er imponerende, at de har kunnet fordybe sig i så mange timer. Hver elev er helt sikkert blevet en halv meter højere i løbet af i dag«.

Dorthe Kirkegaard føler sig selv godt hjemme i PowerPoint og har undervist 7.b i det tidligere.

Men ifølge Grethe Grønkjær sker det ofte, at lærere ikke har ordentlig styr på computerprogrammerne. Det er vigtigt selv at lære, hvordan man bruger et it-program, en undervisningsportal, en webtjeneste eller en hjemmeside, understreger hun.

»Læringen af it-færdigheder skal tages lige så alvorligt som fagenes indhold. Elever vil gerne lære, men det er vigtigt for dem at opnå succesoplevelser«, siger hun.

Nogle elever er gode til at bruge computeren og kører derudad. Men mange bliver tabt undervejs, hvis læreren ikke er fortrolig med computere og programmer.

»Derfor skal skoler lægge en plan for, hvordan man når frem til det, og skolelederen må stille sig i spidsen. Men det er ikke nok, at han har en vision. Han må lytte til lærerne. Finde ud af, hvor deres behov er. Og så føre det ud i livet gennem en flereårig plan«.

Det er slet ikke nok med et it-kørekort. Der skal en dialog til i dagligdagen.

»Ligesom eleverne lærer bedst, når de er sammen om det, får lærerne også meget mere ud af det, hvis de får mulighed for at afprøve og udvikle it-mulighederne sammen«, siger Grethe Grønkjær. Og det samme gælder selvfølgelig i læreruddannelsen.

»Så længe underviserne dér ikke i praksis integrerer it i al undervisning og i alle fag, opnår de studerende aldrig et fortroligt forhold til it«.

Rapporten »Digitale Læringsressourcer i folkeskolen og på de gymnasiale ungdomsuddannelser« er en landsdækkende undersøgelse, som blev gennemført i september-oktober 2008 blandt skoleledere/rektorer og undervisere i henholdsvis dansk og matematik på folkeskolens 8. klassetrin og i 2.g. Rapporten er udarbejdet af Dream, Danish Research Centre on Advanced Media Materials, og Nationalt Videncenter for Læremidler.

Lærer Grethe Grønkjær har i sin virksomhed, GeGe, specialiseret sig i undervisningsmaterialer, kurser og konsulentarbejde om medier og it.

Hun har blandt andet udgivet »Gå i gang med Movie Maker« og »Gå i gang med Photo Story 3 og Audacity« af Jens Honoré (se anmeldelserne på folkeskolen.dk).

Næste udgivelser bliver om PowerPoint og interaktive tavler, som Jens Honoré også er forfatter til.