Før var der syv kommuner, i dag er der kun én i Sønderborg-området. På skoleområdet er der brugt mange kræfter på at skabe gennemsigtighed og harmonisering, uden at det er lykkedes.

»Der er udarbejdet et budget for 2007, men det er sket på trods af store forskelligheder omkring konteringspraksis. Nogle kommuner har tillagt en større grad af decentralisering end andre, hvilket gør en harmonisering vanskelig«, siger ekspeditionssekretær i Ny Sønderborgs Børne- og Uddannelsesforvaltning Anette Nielsen.

Et eksempel:

Nogle af kommunerne har anvendt mål- og rammestyring, så skolerne selv har skullet forvalte en stor del af deres økonomi, men mål- og rammestyring er flere ting. For eksempel har nogle kommuner ladet den omfatte lønudgifter, mens andre har fjernet det område. Endelig er der et par af kommunerne, der ikke har lagt økonomi ud til skolerne.

På et mere detaljeret plan har der også været store forskelle. Hvordan man har finansieret og målt omfanget af vikardækning, varierer fra kommune til kommune. I nogle kommuner er udgiften indgået i den samlede pose penge, som skolerne har fået, i andre har der været givet en særbevilling, og i atter andre er der blevet søgt om en tillægsbevilling til at dække vikarudgifter.

Opgav at få tal frem

Ligesom man ikke kan finde ud af vikarforbruget på de enkelte skoler, kan man heller ikke finde ud af, hvilke resurser der er blevet brugt til undervisningsmidler, hvor meget overtid lærerne på de enkelte skoler har haft, eller for eksempel hvor mange kroner der er brugt til elevaktiviteter.

»En del af forskellene kan forklares med, at en stor og seks små kommuner er blevet lagt sammen, men ikke alle. Der er mange forskelle«, siger Anette Nielsen.

Kredsstyrelsesmedlem Erik B. Hansen, Sønderborg og Omegns Lærerkreds, har været med i den gruppe, der har skullet udrede forskellene på skoleområdet.

Han har samme oplevelse som Anette Nielsen.

»Vi har været igennem en lang og vanskelig proces, uden at vi er endt med et præcist sammenligningsgrundlag. Først forsøgte vi at bruge de tal, som de enkelte kommuner lå inde med, siden gik vi på nogle områder videre og spurgte de enkelte skoler. På den måde forsøgte vi at finde ud af, hvad der var budgetlagt til blandt andet administration, men tre forespørgsler gav lige så mange forskellige svar«, siger han.

En forklaring på de mange forskelle er, at kommunerne har forholdt sig til virkeligheden. Det vigtigste har været at få dagligdagen på skolen til at fungere. Kommunal statistik har spillet en mindre rolle. Derfor er der kommuner i Sønderborg-området, hvor der har været store forskelle fra skole til skole.

Stol ikke på sammenligninger

Erik B. Hansens konklusion er, at man skal være på vagt over for at sammenligne nøgletal og udarbejde statistik, uanset om det foregår lokalt, nationalt eller internationalt. På internationalt plan er OECD jævnligt fremme med udmeldinger på basis af nøgletal, og på nationalt plan står Undervisningsministeriet for mange sammenligninger.

Bjarne Tønnies, Augustenborg Skole, har samme holdning. Han har også været involveret i forsøget på at harmonisere forholdene i de syv kommuner, der nu er Ny Sønderborg Kommune, og han har tidligere været involveret i en række andre tilsvarende projekter i andre kommuner.

»Det er utroligt forskelligt, hvordan kommuner arbejder med budgetter og tal på skoleområdet, og uanset hvordan man bearbejder materiale, ender man med et meget differentieret billede. Hvis man for eksempel vil finde ud af, hvad en elev på vores skole koster sammenlignet med en elev på en af de andre skoler, er det i realiteten umuligt, fordi utroligt mange lokale forhold spiller ind«.

Et af de mere spøjse problemer opstod, da man i det, der i dag er Ny Sønderborg Kommune, skulle finde ud af, hvad hver skole på enkelte områder har haft til rådighed i 2006. Da man spurgte skolerne, varierede svarene med mere end 50 procent i forhold til de tal, der fremgik af de kommunale budgetter.

»Når KL og Undervisningsministeriet arbejder med nøgletal, tager de udgangspunkt i de budget- og regnskabstal, som enhver ved ikke holder i virkeligheden. Der er ofte ikke taget højde for forskellige puljer, men når tallene bliver lagt frem, bliver de taget for gode varer«, siger skolelederen.

Han har tidligere som skoleleder på Nordfyn oplevet et eksempel på, hvor galt det kan gå.

»Søndersø, Bogense og Otterup Kommuner kunne af eco-nøgletallene se, hvad specialundervisningen per elev kostede. Det offentliggjorte resultat viste, at prisen per specialklasseelev var dobbelt så høj i Søndersø som i de to andre kommuner. Da nogle skolefolk kiggede på tallene, opdagede de, at alle udgifterne til de tre kommuners fælles Pædagogiske Psykologiske Rådgivning var placeret på Søndersøs budget. På trods af at det viste sig, at nøgletallene var helt forkerte, resulterede de i et politisk forslag om at skære 50 procent af udgifterne til specialundervisningen i Søndersø. Det viser, hvor farligt det er at tro på talsammenligninger på skoleområdet«, siger Bjarne Tønnies.

Håb om mere troværdighed

Samme erfaring har man gjort sig i det vestjyske, hvor de fem kommuner, der i dag er Ny Varde Kommune, også måtte droppe tanken om at skaffe klarhed på skoleområdet.

»Vi har arbejdet meget med tallene, men de kan ganske enkelt ikke sammenlignes. Der er kæmpeforskelle fra kommune til kommune. Derfor begynder vi på en frisk fra næste skoleår«, siger afdelingsleder for Børne- og Ungeområdet Bent Ole Gelmer.

I den gamle Varde Kommune var der en særlig pulje til at dække langtidssygemeldinger, mens de enkelte skoler i Ølgod Kommune selv skulle klare den type udgifter. Det giver forskellige økonomiske tal, og det betyder, at man ikke kan sammenligne økonomi og normeringer.

»Indtil nu har det været svært at sammenligne tal på skoleområdet, derfor må de fleste former for statistik være behæftet med stor usikkerhed. Da der kun er 98 kommuner i fremtiden, bliver opgørelsesmetoderne formentlig mere ens, så statistikken kan blive mere troværdig«, siger Bent Ole Gelmer.

Ifølge Politikens Nudansk Ordbog er nøgletal en udvalgt talstørrelse, der anvendes til at beskrive hovedtrækkene af økonomiske forløb eller situationer. På skoleområdet kan det være tal, der viser forbrug af økonomiske resurser på bestemte områder som for eksempel specialundervisning, indkøb af undervisningsmidler eller for den sags skyld samlede årlige udgifter per elev.