Folkeskolen skal rumme alle. Og det for enhver pris åbenbart. Inklusionstankegangen koster på arbejdsmiljøet og påvirker i høj grad også de stakkels unge mennesker, der ikke hører til i den almindelige folkeskole. Men vi har set, hvordan skiftende regeringer har fokuseret på uddannelse for uddannelsens skyld. Uden uddannelse ikke nogen fremtid, skal man forstå.

Jeg husker, hvordan vi i gamle dage havde ufaglærte arbejdsmænd. I dag er ufaglært arbejde intet værd, hvis du spørger regeringen. Det signal betyder, at vi mangler ufaglært arbejdskraft ude i den virkelige verden - fjernt fra Christiansborg. Og samtidig har vi mennesker gående, der ikke magter mere skole, men tvinges til en uddannelse, de ikke kan gennemføre.

Hvorfor vækker vi ikke arbejdsmanden til live igen og lader de unge mennesker smage på virkeligheden? Giver dem nogle succesoplevelser. Hjælper dem videre i livet. Nogle vil givetvis ikke være arbejdsmænd resten af deres liv, men det kan give dem motivation til at videreuddanne sig, hvis det er det, de vil.

Folkeskolens princip om lighed for alle er et misforstået hensyn. For vi er jo ikke alle ens. I stedet bør vi dyrke vores forskellighed. Så kan vi nemlig langt bedre lave målrettede og tilpassede uddannelsestilbud, så ikke bogligt stærke elever får nogle mål, de rent faktisk kan opfylde og leve op til. For som det er nu, forsøger man at presse dem ind i en kasse, de ikke passer ind i. Lever man ikke op til idealet, bliver man stemplet som dum. Og til sidst tror man måske selv på det.

Stop det. Alle hverken kan eller skal tage en uddannelse. Lad os give dem en anden mulighed.