Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
15. august 2025
»Ich werde wahnsinnig«. Anna kaster sig demonstrativt lidende ned i kurvestolen ved siden af Lone. »Her vælger man med omhu et af Europa bedste forskningsmiljøer for tysk som andetsprog, og så kommer man på hold med en spanier, som ikke engang kan tale sproget - han troede, det var et sprogkursus!«
»Du skal se, han har sikkert andre kvaliteter«, svarer Lone. »Prøv den her lysbrændte kaffe, den er supergod«.
De to piger er de eneste danske lærerstuderende på forårssemestret, så de har aftalt at mødes på en café efter den første uge. For Lone tegner det meget lovende, fortæller hun. Hun har valgt et engelsksproget modul i internationalt uddannelsessamarbejde. Fire dage på universitetet om uddannelsespolitik, komparativ pædagogik, kulturmødeteorier og projektledelse, og så en dag om ugen som føl hos en erfaren international koordinator på en skole i byen. Der er otte nationaliteter på holdet, så det giver automatisk et internationalt netværk, hun kan bruge i fremtiden.
»Du skal bare sige til, hvis du mangler nogle sydeuropæere eller mellemøstere«, sukker Anna, »dem er der mange af på mit hold«.
»Det er, fordi Heidelberg har sådan et godt ry«, siger Lone, »min bedstefar blev helt rørt, da han hørte, hvor jeg ville hen på det åbne semester. Han brød fluks ud i 'Student sein, wenn die Veilchen blühen'. Han mente, at Heidelberg ville være godt for min almene dannelse og personlige udvikling - hwaba?«
»Det er sandelig også på høje tid, du tænker på din personlige udvikling«, griner Anna. »Hvor har han dog det udtryk fra?«
»Da han blev lærer dengang i forrige århundrede, var det vigtigste den personlige udvikling. Når først man var personlig udviklet, kunne man undervise i alle fag i alle klasser«.
»Det er da forhåbentlig løgn«? spørger Anna vantro.
»Altså, man kan godt høre, at du ikke kommer fra en lærerfamilie«, griner Lone, »du mangler fuldstændig almen pædagogisk dannelse«.
»Bevar mig vel«, stønner Anna, »når jeg er færdig, skal jeg kunne undervise i tysk for de 11-19-årige, det synes jeg er rigeligt udfordrende«.
Så vender de lige, hvad andre lærerstuderende, de kender, har valgt at bruge deres åbne semester til. Canada og Finland er stadig særlig populære til studieophold, Afrika og Kina til lange praktikker. To studiekammerater har målrettet valgt ledelsesmoduler.
Og så er der dem, der er blevet hjemme.
»Hvorfor gør de dog det?« spørger Anna undrende, »når de nu har frit valg over hele verden«.
»Nogle af dem er dumpet til nogle modulprøver og tager dem om. Andre gider ikke rejse ud. Eller tør måske ikke. Så kan de tage ekstra praktik eller valgmoduler på andre universiteter«.
»Men de skal jo samle mindst 30 internationale ECTS-point?«
»Jamen, det må de så gøre ved at gå på hold med udenlandske gæstestuderende derhjemme og sørge for et komparativt perspektiv i deres bacheloropgave, det skulle vel heller ikke være så svært. - Hejsa, hvem er ham den flotte fyr, der hilser på dig?«
»Åh, det er den håbløse spanier«.
»Han har sandelig kvaliteter!« Lone ryger op af kurvestolen »¿ Es la primera vez que estas aquí«.
»Glem nu ikke den personlige udvikling«, råber Anna efter hende.
»Og så er der dem, der er blevet hjemme. 'Hvorfor gør de dog det'? spørger Anna undrende, 'når de nu har frit valg over hele verden'«