En 14-årig dreng fortæller sine kammerater om den konfliktmægling, han har været til efter at være raget voldsomt uklar med en anden dreng: »Det er ikke sådan noget, hvor du får skældud«. »Så lukker jeg ørerne, fordi det eneste, jeg hører, det er bla bla bla. Jeg gider ikke høre på nogen, der råber hele tiden. Så bliver det det samme som at snakke til en væg med mig«. Da drengen kom hjem efter mæglingen, mærkede han, at han havde fået sagt det, han gerne ville, og han kom til at tænke over det, han havde gjort, fortæller han.

I marts så to projekter om konflikthåndtering med børn og unge dagens lys. Det ene er Dansk Center for Undervisningsmiljøs kampagne www.brugkonflikten.dk

Materialerne herfra er sendt til alle skoler, blandt andet filmen »Elevmæglerne«, der er fra Hjortespring Skole i Herlev og viser elevmæglere fra 7. og 8. klasse hjælpe yngre elever med konflikter enten ude i frikvartererne eller i det særlige mæglingsrum, som er åbent to gange om ugen. Den illustrerer tydeligt, at mæglerne ikke blot er med til at øge trivslen i skolen for de små - de vokser også selv med opgaven. Og skolens læringsmiljø forbedres.

Det andet projekt er www.hvahardugangi.dk fra Socialministeriet og Det Kriminalpræventive Råd. Her fungerer voksne som mæglere i konflikter, krænkelser og overgreb, hvor unge 12-15-årige er indblandet. Ofte kommer sagerne via politiet, som mangler handlemuligheder over for denne aldersgruppe under den kriminelle lavalder. Og hvad får de unge så ud af det?

Resultaterne er tydelige:

»De unge, der har gennemført en mægling, kommer ikke i samme konflikt igen. Det gælder både de unge, som havde, hvad man kan kalde almindelige stridigheder, konflikter blandt piger, og de unge, som var kendt i lokalmiljøet, fordi de tidligere havde været involveret i alvorligere stridigheder, vold og kriminalitet. Stort set alle ændrede adfærd i positiv retning. De, der ikke ligefrem blev gode venner, lærte at omgås og respektere hinanden.

Erfaringerne tyder på, at konfliktmægling styrker de unges sociale og følelsesmæssige kompetencer, gør dem bedre til at handle og påvirke deres eget liv og medvirker til at stoppe destruktiv adfærd« (fra evalueringsrapporten). Her spores altså nye veje at gå i det brede kriminalitetsforebyggende arbejde.

Hvorfor virker det?

Nøgleordene er respekt og selvrespekt. Det vil sige, at nogen (mægleren) forventer af dig, at du selv kan tage ansvar for dine handlinger og for konsekvenserne af dem. Ikke gennem straf og sanktioner, men ved at få ansvar for selv at være med til at reparere skaden og genoprette de brudte relationer. Det ser ud til, at konfliktmægling tilbyder børn og unge denne mulighed, og at de lærer noget værdifuldt om sig selv og vokser af det. Mange skoler verden over har i de senere år indført en sådan genoprettende praksis som kulturbærende værdigrundlag for arbejdet.

En af de voksne mæglere siger: »Metoden er perfekt til aldersgruppen. Tidligere måders konfliktløsning, der respekterede vi ikke de enkelte personer. Børn er også mennesker, vi bliver nødt til at respektere dem på en mere voksen måde, det forstår de meget mere. Det giver langt dybere konfliktløsning, end hvis du bare skælder ud«.

Undervisningsministeriets nye vejledning om disciplin i skolen udsendes i denne tid i stort oplag til landets skoler. Heri er blandt andet stof at hente om sanktioner, nul-tolerance og regler. Skoler, som ønsker inspiration til at gå andre veje til at sikre en gensidig respekt mellem elever, personale og forældre, kan hente ideer på de to hjemmesider og i de tilhørende materialer.

Lotte Christy er projektleder og konfliktmægler