Hans Jørgen Franks kritiserer i Folkeskolen nummer 18 Venstre for, at vi ikke ønsker brede skolepolitiske drøftelser, men blot 90 mandater. Kritikken er ganske enkelt uberettiget. Venstre har i samarbejde med et i Folketinget meget bredt flertal bestående af Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti indgået forlig om folkeskolen. Vi har indgået forlig med Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti om læreruddannelsen, samme omfangsrige flertal stemte for ændringerne i pædagoguddannelserne, samme brede flertal står bag den ny styringsstruktur for de selvejende institutioner. Vi har i Folketinget gennemført en lang række uddannelsespolitiske forbedringer med langt flere end 90 mandater, hvorfor Hans Jørgen Franks simpelthen taler mod kendsgerningerne. Det er heller ikke korrekt, når han mener, at det er taktiske påstande, som er årsagen til, at »man ikke fandt hinanden«. Det er en pudsig kritik af et stort flertal i Folketinget. Årsagen til, at DLF og det store flertal i Folketinget ikke er enige, er vel, ja, at det hænder i politiske spørgsmål. Det giver sig selv, at der ikke er en eneste politiker i det danske Folketing, som ønsker at forringe folkeskolen eller vores uddannelser, vi er blot ikke enige om midlerne. Selvom man ­ikke er enig, bør man dog fortsætte udvekslingen af synspunkter. Forude ligger forbedringer af børnenes skolestart og skolefritidsordningen. Hans Jørgen Franks og andre skal være meget velkomne med ideer til disse forbedringer.