Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Elever fra 8.c på Hummeltofteskolen i Virum har vist, at de er kapable. De har nemlig vundet den danske finale i matematikkonkurrencen KappAbel. For at løse konkurrencens opgaver skulle eleverne arbejde fantasifuldt, de skulle undre sig og opdage - og ikke mindst samarbejde. Klassen går nu videre til den nordiske finale, som holdes i Trondheim i Norge den 26. og 27. juli.
Navnet på konkurrencen refererer til det at være kapabel - altså at være duelig eller i stand til noget. Samtidig er det en hæder til den norske matematiker Niels Henrik Abel, som døde i 1829, 27 år.