Børn, der har svært ved at rette sig efter, hvad de voksne siger, bliver mere og mere almindeligt i skolen.

En del skoler opretter såkaldte familieklasser, hvor børn flere gange om ugen får mulighed for at få mor eller far med i skole.

Familieklassen rummer normalt mellem seks og ti elever samt forældrene. Eleverne deltager typisk i en familieklasse i 12 uger. Formålet er, at skolen i tæt samarbejde med forældrene hjælper med at få eleverne til at ændre adfærd, mens forældrene får hjælp til, hvordan de bakker op om elevernes skolegang.

»Vi lever i en tid, hvor der er mange voksne, der ikke påtager sig lederskabet. Det kan ske i alle hjem, at man bliver bange for at stille krav. Hvis forældrene bliver skilt eller har lang arbejdstid, kan det i perioder være svært. De fleste børn i familieklassen har det mål, at de skal rette sig efter, hvad de voksne siger«, siger socialpædagog Kirsten Hviid, der arbejder med familieklasser på Pædagogisk UdviklingsCenter i Helsingør Kommune.

Forældre får et netværk

I de timer, forældrene er med, løser eleverne de skoleopgaver, de ellers skulle have lavet. Nogle gange hjælper forældrene intenst, andre gange snakker de med andre forældre.

»Målet er, at forældre får lov til at udøve deres autoritet og får mulighed for at diskutere med andre. Jeg ser det nogle gange som en mødregruppe, hvor der bliver dannet netværk og givet gode råd«, siger Kirsten Hviid.

Familieklassemetoden stammer fra Marlborough Family Center i London. Det specielle er, at arbejdet med at forandre elevernes indstilling foregår i en undervisningssammenhæng, hvor forældrene deltager aktivt.

»Familierne vælger selv, hvor meget de vil fortælle om deres liv. Vi kan hele tiden fastholde, at det, vi gør, er forankret i skolearbejdet. Derfor føles det som en lille intervention i familielivet. Forældrene føler ikke, at de kommer ind i et behandlersystem. Og elevens situation behøver ikke være specielt dårlig for at begynde i en familieklasse«, siger Kirsten Hviid.

Helsingør Kommune har arbejdet med familieklasser siden 2003. I dag er der familieklasser på ti skoler i kommunen. Pædagogisk UdviklingsCenter holder kurser om den måde, man bruger de engelske ideer i folkeskolen på. Og ideerne er udbredt mange andre steder i landet.

Der er flest af de voldsomme drenge i familieklasserne, men der kan også være børn, som er ukoncentrerede, børn, som prøver at gemme sig, eller børn, der ikke møder regelmæssigt i skole.

»Generelt kan man sige, at det er børn, der ikke udnytter deres kompetencer i skolen«, siger Kirsten Hviid.

Læreren indstiller til familieklasse

Børnene får op til fire konkrete mål, de skal overholde. De får et scoreskema, hvor de voksne, som børnene møder i forbindelse med skolen, skal give dem en karakter mellem 1 og 4. 4 er for en absolut opfyldelse af elevernes mål.

Alle lærere, som eleven møder i løbet af en skoledag, skal udfylde scoreskemaet, så der ved evalueringerne kan udarbejdes statistik over, hvordan eleven lever op til målene.

Det er læreren, der indstiller et barn til familieklassen. Læreren er også den primære drivkraft, når målene for eleven skal udarbejdes i samarbejde med mor eller far og familieklasselærerne på den enkelte skole.

»Det har indimellem været svært at overbevise alle lærere om, at det er vigtigt at skrive scoren ned efter hver eneste time. Mange lærere føler, at de skal bruge fem minutter på at begrunde den over for eleven. Men det behøver de ikke. Det er en mavefornemmelse, og elevens forventninger til scoren passer som regel overens med det, læreren vurderer. Eleven ved også, at nogle lærere hurtigt giver et 4-tal, mens der skal meget til hos andre«, siger Kirsten Hviid.

Det er som udgangspunkt elevens ansvar at indhente scoren hos de enkelte lærere. Og har eleven ikke fået nogle tal på scoreskemaet, stopper forløbet i familieklassen.

»Tidligere var vi mere large. Men hvis det ikke virker, må man sige, at familieklassen ikke er en løsning lige nu, men at man kan prøve igen senere«.