Tid til bløde værdier

Et år som lærer på en dansk skole har fået Barbara Bailey til at give undervisningen mere tid og sætte pris på det strukturerede canadiske skolesystem

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I begyndelsen skyndte hun sig forbi de mænd, der sad med uvasket hår og en øl i hånden. Hun kunne ikke undgå dem, for de sad skråt bag ved busstoppestedet på Klosterport i Århus. Men hun kiggede aldrig direkte på dem, og hun planlagde altid turen hjem fra skole, så hun kun skulle gå over pladsen i dagslysets tryghed.

Sådan har den 31-årige canadiske lærer, Barbara Bailey, det ikke længere. Efter godt syv måneder som udvekslingslærer på Grønløkkeskolen i Århus er hun ikke bange for at gå ud, når mørket har sænket sig over Danmarks næststørste by.

»Det er en stor kompliment til danske mennesker. De er venlige, og jeg har ikke set ret meget aggression. Jeg føler mig meget mere tryg her end i Toronto. En af de ting, der har betydning for trygheden, er, at I prioriterer de bløde værdier så højt i jeres skolesystem«, siger Barbara Bailey.

Ønsket om at blive en bedre lærer har fået Barbara Bailey til at bytte kollegaer, elever og lejlighed med en dansk lærer i et år. Tanken om at undervise århusianske elever fra 5. til 10. klasse i engelsk, geografi, billedkunst, håndarbejde, idræt og fransk uden at kunne et ord dansk, og så oven i købet bo i et samfund, som hun intet forhold havde til, skræmte Barbara Bailey. Alligevel valgte hun at pakke sin kuffert med hjul på og rejse til Danmark.

»Det første indtryk, jeg fik, var, hvor stærkt samfundet er. Forældrene kommer til forældremøder. Børnene kender hinanden. Et klasseværelse giver et godt indblik i, hvordan et land er. Og her er det at tage sig af hinanden en vigtig del af samfundet«.

Det tager tid at lære

Barbara Bailey kommer fra en undervisningsverden, hvor politikerne ofte skifter fokus. Der er netop kommet en ny konservativ regering i Ontario.

»For tiden er mit job i Ontario meget stresset. Der er et stort politisk pres på lærere. Lærerne skal vurderes. Jeg skal udarbejde en treårsplan, hvor jeg over for min skoleinspektør skal gøre rede for, hvordan jeg i løbet af de næste tre år vil forbedre min undervisning«, siger Barbara Bailey.

På skolerne er der ansat klasseværelseslærere og resurselærere. Resurselærerne laver efteruddannelseskurser på skolen, når skoledagen er forbi.

»Jeg synes, vi er heldige, at vi har sådan et system. Men det betyder også, at vi udfører en masse arbejde, som ingen lægger mærke til. Jeg synes, at befolkningen her lægger mere mærke til, hvad lærerne laver. Folk har forståelse for, hvor hårdt lærerne arbejder«, siger Barbara Bailey.

Politikerne i Ontario har sat uddannelsessystemet som et af deres primære områder. Prøver efter 3. og 6. og 9. klassetrin skal vise, om eleverne lever op til politikernes nye standarder. I Ontario underviser Barbara Bailey udelukkende 3. klassetrin. Hun har kun eleverne i et år. Til gengæld har hun dem i næsten alle timer. For at forberede eleverne til prøverne repeterer Barbara Bailey også de første skole­års pensum.

»Jeg begynder at løbe et kapløb i september, og jeg løber helt indtil juli måned. Hvis eleverne ikke kan følge med, får de hjemmearbejde. Jeg har simpelthen ikke tid til at stoppe resten af klassen. Det er en forfærdelig følelse«, siger Barbara Bailey.

Elever bremser sig selv

Da hun kom til Danmark, fik hun kollegaerne til at oversætte de danske læseplaner. I begyndelsen var hun meget opmærksom på, at eleverne blev præsenteret for de emner, som læseplanerne foreskriver. Det tog to måneder, før hun gav sig mere tid i klassen.

»De bløde værdier tager lang tid at lære. Man kan ikke presse undervisning frem. Her prioriterer lærere og elever et fællesskab meget højt. De bløde værdier er også prioriteret i Canada, men det er vigtigt samtidig at have de faglige med. Og der er ikke tid til at prioritere det hele som nummer et«, mener Barbara Bailey.

Hun er meget glad for den danske undervisningsdifferentiering, fordi hun føler, hun samler elever op, som hun ellers ville blive nødt til at sende til specialundervisning.

»I Danmark udvikler eleverne sig i deres eget tempo. Men det betyder også, at jeg støder på børn, hvis motivation bremser dem i at lære. Nogle af dem rykker sig ikke så hurtigt, som de kunne«, siger hun.

Da hun forlod Canada, var hun ikke specielt positivt indstillet over for det meget strukturerede canadiske skolesystem. Hendes tur til Danmark har fået hende til at se med blidere øjne på sit hjemlands undervisningssyn.

»Jeg er sikker på, at jeg vil slappe mere af, når jeg kommer tilbage. Jeg vil bruge mere tid på de bløde sider af undervisningen. Men jeg kan bedre se de gode sider ved at kræve meget af eleverne efter at have været her. Jeg synes, jeg er i stand til at se de positive sider af begge systemer«.

mbjensen@dlf.org

Job-swop

Det Danske Kulturinstitut arrangerer både korte og lange job-swop for danske lærere. Grønløkkeskolen arrangerede sin første lange job-swop i skoleåret 00-01. En lærer på skolen kontaktede skoleinspektør Bjørn Axelsen-Beck, og sammen fik de via Det Danske Kulturinstitut formidlet kontakt til Canada.

»Forældrene var meget skeptiske i begyndelsen. De spurgte, om det nu er forsvarligt, når hun kun kan undervise på engelsk. Men de fandt hurtigt ud af, at gevinsten ved at have et menneske, der underviser på et andet sprog, er meget stor«, siger Bjørn Axelsen-Beck.

I øjeblikket er der én lærer fra Grønløkkeskolen i Canada.

Bjørn Axelsen-Beck vil gerne have flere udvekslinger, hvis der er interesserede lærere på skolen.

Flere oplysninger om job-swop på www.dankultur.dk