Lærere og pædagoger går ind ad den samme port hver dag. De arbejder med de samme børn. Nogle gange gør de det på samme tid. Derfor er deres fagforeninger nødt til at arbejde sammen.

Det erkendte Århus Lærerforening og BUPL i Århus Kommune for fem-seks år siden. Nu mødes de fast hver anden måned, og det har de stor glæde af.

»Det er en kolossal styrke, at vi er i stand til at tale sammen. For eksempel kontakter vi hinanden, når en skole vil køre et udviklingsarbejde, der involverer lærere og pædagoger. På den måde undgår vi at komme til at stå i modsætning til hinanden over for kommunen«, siger Birgit Friis, der er faglig sekretær på skoleområdet i BUPL i Århus.

Hun oplevede værdien af samarbejdet på tætteste hold, da hun under budgetforhandlingerne i efteråret havde besøg af en journalist. Han ville høre hendes mening om, at byrådet i Århus ville ansætte medhjælpere i stedet for pædagoger for at spare penge.

»På et tidspunkt løb jeg tør for argumenter, og så ringende jeg til Gordon (formanden for Århus Lærerforening) og bad ham komme. Der gik ikke ti minutter, så stod han på mit kontor. Den slags kan lade sig gøre, fordi vi har tillid til hinanden«, siger Birgit Friis, der bagefter blev rost af sine medlemmer, fordi lærerne bakkede pædagogerne op.

Værn mod helhedsskole

Når eleverne i Århus er sluppet for at få forlænget skoledagen på bekostning af fritiden, skyldes det også det tætte samarbejde mellem fagforeningerne, mener formand Gordon Ørskov Madsen.

»Politikerne havde gerne set tanken om helhedsskoler indført i Århus, men de har erkendt, at det er nødvendigt at have lærerne og pædagogerne med på ideen. Og vi er enige om, at det er vigtigt at skelne mellem undervisning og fritid. Eleverne er i en helt anden grad forpligtet på skolens undervisning end på fritiden, så det er godt for børnene, at de kan se forskel«, siger lærerformanden.

Birgit Friis ser også samarbejdet som et værn mod en politisk beslutning om, at skoledagen skal strække sig ud over hele dagen.

»Hvis et barn får gode kammerater og en stabil voksenkontakt i fritidsdelen, kan han gå ind i klassen med attituden: Her kommer jeg. Derfor holder vi fast i, at fritidspædagogikken betyder noget for barnets skoledag«, siger hun.

Til gengæld er det ikke lykkedes de to fagforeninger at skaffe tid til, at lærere og pædagoger kan forberede sig sammen.

»Mange skoleledere undskylder sig med, at der skal være en god personaledækning i SFOerne, fordi forældrene betaler for at have deres børn der. Men der er også skoleledere, der spørger SFO-lederen, hvor mange timer han kan lægge i undervisningen, og det virker ikke ligefrem befordrende for samarbejdet. Det skal ikke handle om struktur, men om indhold, og det har både Lærerforeningen og BUPL et ansvar for at sige så tydeligt, at skolelederne kan forstå det«, siger Birgit Friis.

Gordon Ørskov Madsen er ikke i tvivl om, at medlemmerne kan mærke, at de to fagforeninger arbejder tæt sammen.

»Det er let nok at formulere noget overordnet om, hvordan lærere og pædagoger kan arbejde sammen. Men vi vil gerne tage udgangspunkt i praksis. Derfor har vi besøgt en lang række skoler for at se, hvad lærere og pædagoger kan bidrage med, og vi har inviteret lærere og pædagoger til fælles møder, hvor vi har lagt vores holdninger frem«, fortæller Gordon Ørskov Madsen.

Bedrevidende pædagoger

Hvor galt det kan gå, så man, da de første pædagoger begyndte at dukke op i ind­skolingen rundt om i landet. Dengang så man ikke på, hvad de kunne bidrage med. Det handlede om, at de skulle have timer nok til en fuldtidsstilling.

Det fik mange lærere til at frygte for deres job, og det kan Birgit Friis fra BUPL godt forstå.

»I vores eget fagblad blev det fremstillet, som om pædagogerne skulle til at undervise, og at de i øvrigt ville være lige så dygtige til det som lærerne. Det var en meget uetisk debat, som gjorde pædagogerne til bedrevidende, og det blev ikke bedre af, at lærerne blev voldsomt kritiseret i den almindelige samfundsdebat«, siger Birgit Friis.

Men pædagoger er ikke uddannede til at undervise. De skal indgå i et fagligt fællesskab, understreger hun.

»Vi skal ikke frelse folkeskolen. Det kan vi slet ikke, og det er ikke nødvendigt, for lærerne har en god og høj faglighed. Men vi kan udvikle hinanden, fordi vi kommer med hvert sit syn på børnene«, siger Birgit Friis

folkeskolen@dlf.org