Når Phillomon Rusike skal snakke fagforeningsforhold, kan han ikke lade være med at begynde med at fortælle om de anspændte politiske forhold i sit hjemland Zimbabwe.

'Alt kan ske i mit land. Regeringen har fra begyndelsen forsøgt at fjerne al modstand, og nu er den bange for enhver form for opposition, og den vil tage et valgnederlag som en ydmygelse. Der er behov for forandring, men jeg frygter, at Robert Mugabe vil udsætte det forestående valg, med det resultat at færre vil stemme, så regeringen kan blive ved magten. Det vil være en katastrofe, fordi vi så ikke vil kunne tiltrække investorer udefra', siger han.

Phillomon Rusike har netop været i Danmark på invitation fra Fagbevægelsens Internationale Forum, hvor han blandt andet satte sig ind i, hvordan Danmarks Lærerforening arbejder. Han er præsident for Zimbabwe Educational Scientific, Social and Cultural Workers Union, der trods det lange navn er en lille fagforening med kun 5.000 medlemmer, der for de flestes vedkommende er uuddannede lærere i landets offentlige skolevæsen.

Ud over den benhårde politiske kamp, der blandt andet betyder, at mange almindelige zimbabwere er bange for at blive overfaldet i deres hjem, har fagforeningens medlemmer to hovedproblemer: Arbejdsgivere forsøger at presse dem til at holde sig borte fra fagforeningen, hvilket lykkes i betydeligt omfang, fordi medlemmerne ikke kender deres rettigheder og har dårlige løn- og arbejdsvilkår.

'Vi gør, hvad vi kan for at rette op på forholdene, men på grund af medlemmernes trængte situation er vi en fattig fagforening, der dårligt nok har råd til at betale de ansattes lønninger', siger Phillomon Rusike.j