I181 kommuner har man udarbejdet en skriftlig handleplan for skoleområdet, fremgår det af evalueringen af 'Folkeskolen år 2000'.

Evalueringen er udarbejdet på baggrund af to spørgeskemaer til kommunerne om skoleforhold og samarbejdet omkring F2000 og et skema til DLF's medlemskredse.

Resultatet viser blandt andet, at kommuner og kredse ikke altid har samme opfattelse af, hvordan samarbejdet har fungeret. På det tidspunkt, spørgeskemaerne blev udfyldt, var 116 af de 181 kommuner færdige med deres handleplan.

60 procent af kommunerne har svaret, at lokalkredsen var inddraget i arbejdet. Men kun hver anden kreds svarer, at den har været inddraget.

Det gælder generelt, at kommunerne svarer mere positivt på, hvem der har været involveret i arbejdet, end kredsene.

62 procent af kommunerne mener, at lærerne har været inddraget i udarbejde handlingsplanerne, men kun 47 procent af kredsene mener, at medlemmerne har været med.

53 procent af kommunerne siger, at skolebestyrelsesrepræsentanterne har medvirket - i lærerkredsenes besvarelser er der kun tale om 38 procent.

34 procent af lokalkredsene ville gerne have været mere aktivt med i arbejdet.

Et par kommuner svarer, at de forgæves har forsøgt at samarbejde med kredsene, og at lærerne har modarbejdet gennemførelsen af fokuspunkt 5 - 'En god skolestart'.

Hver femte kreds siger, at de ikke eller næsten ikke har haft kontakt med kommunerne om F2000.

Det er især de store kommuner, der har udarbejdet en skriftlig handleplan - og især de helt små kommuner, der ikke har. I mange tilfælde er der kun udarbejdet en skriftlig handleplan for udvalgte fokusområder. De kommuner, der har valgt kun at beskæftige sig med dele af fokusområderne, har typisk valgt fokusområde 5, 'En god skolestart'. Det har 79 procent af kommunerne givet høj prioritet. Også fokusområde 4, 'Undervisningsmidler og skolebygninger', er prioriteret højt af 70 procent af kommunerne. Lavest prioriteret er fokuspunkt 8, 'Målrettet anvendelse af ressourcerne', som kun 39 procent af kommunerne har haft højt på listen.

Det fremgår af mange besvarelser, at kommunerne har været i gang med skoleudvikling på en række af områderne - med eller uden F2000. Næsten halvdelen har svaret, at arbejdet med fokuspunkterne 4 og 5 er en videreførelse af arbejde, der allerede var i gang.

Skolerne bestemmer

I omkring halvdelen af kommunerne har skolerne (især skolelederen og repræsentanter fra skolebestyrelsen) bestemt, hvilke områder der skal arbejdes med. Kredsen har ikke været involveret i beslutningen.

Af de 1.516 skoler, der er repræsenteret i undersøgelsen, arbejder:

53 procent med 'Kvalitet og udvikling'

66 procent med 'Udfordringer for den enkelte elev'

59 procent med 'Kundskaber og færdigheder'

60 procent med 'Undervisningsmidler og skolebygninger'

76 procent med 'En god skolestart'

48 procent med 'Forældre og skole'

38 procent med 'Ledelse'

27 procent med 'Målrettet anvendelse af ressourcer'.

I 1999/2000 har skolerne i 48 procent af kommunerne arbejdet med syv eller otte fokusområder, i 45 procent af kommunerne med et-seks områder. I seks procent af kommunerne er der slet ikke arbejdet med nogen af fokusområderne.

Der er kommet besvarelser fra 271 kommuner og fra lærerkredse, der repræsenterer 267 kommuner.

Fra to kommuner er der hverken kommet besvarelser fra kommunen eller kreds.

F2000

'Folkeskolen år 2000' er et fælles projekt mellem Danmarks Lærerforening, Kommunernes Landsforening og Undervisningsministeriet. Formålet er at styrke og synliggøre kvalitetsudviklingen i folkeskolen.

Programmet blev indledt i august 1998 og afsluttes i august i år.

F2000 er opbygget omkring otte fokuspunkter, og det er samarbejdet om disse, der nu er blevet evalueret af et konsortium bestående af Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut, Danmarks Lærerhøjskole, Danmarks Pædagogiske Institut og Socialforskningsinstituttet.

Samtlige kommuner og lærerkredse er blevet bedt om at udfylde spørgeskemaer, der belyser samarbejdet om de otte fokuspunkter. Senere bliver der foretaget en mere dybtgående evaluering i ti kommuner.