Forældre henvender sig ofte direkte til skolepsykologer uden at kontakte lærerne først. Det er en markant ændring i forhold til for ti år siden, hvor det næsten kun var lærere og pædagoger, der henvendte sig. Og en del af henvendelserne drejer sig om emner, der ligger inden for det normale opdragelsesområde, siger flere skolepsykologer.

'Fra at være et sted, hvor forældre henvendte sig, fordi der var nogle lærere, der syntes, at der skulle gøres en indsats i forhold til deres børn, så er der i dag utrolig mange henvendelser direkte fra forældre. Det er blevet meget mere legalt at henvende sig til os', siger Ole Bang Larsen, skolepsykolog i Brædstrup Kommune og næstformand i Pædagogiske Psykologers Forening. Flere af hans kolleger rundt om i landet oplever den samme tendens.

'Der er ingen tvivl om, at vi i stigende grad får henvendelser fra forældre. Det er der forskellige grunde til. En generel opmærksomhed fra forældrenes side på børnenes skolegang og en udbredt holdning om, at det nytter at henvende sig. Der er større kendskab til, hvad Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) er for noget', siger Bjørn Glæsel, chefpsykolog i København.

En voksende del af henvendelserne drejer sig om almindelig opdragelse.

'Der er en interesse for at få nogle gode råd om, hvordan man tackler opdragelsen derhjemme. Hvor meget struktur der skal være, skal de være der til spisetiderne, og hvad med sengetider og lommepenge', siger Bjørn Glæsel.

Ole Bang Larsen mener, at det er ting, som forældrene selv burde klare.

'Jeg bliver tit bedt om at rådgive om emner, som jeg synes er traditionelle forældreopgaver. Det går ofte på, at forældre skal turde være forældre i forhold til at opdrage deres børn i stedet for at lade deres børn løbe om hjørner med dem', siger han. Nogle forældre får ikke sat grænser, fordi de ikke tager konfrontationer med barnet.

'Børn får i dag meget mere, end de gjorde for år tilbage. Det kan der som udgangspunkt ikke være noget galt i, men måske kan man se det som kompensation for samvær med voksne, hvor det ikke kun går ud på at kræve, men at give både gode og dårlige oplevelser. De gode oplevelser kommer ofte gennem de dårlige', siger Ole Bang Larsen.

Børn har brug for forældre

I Århus får skolepsykologerne en del henvendelser om ukoncentrerede børn. Nogle af koncentrationsproblemerne kommer, fordi børnene får for vide rammer, mener Jacobi Sørensen, leder af PPR-afdeling Vest i Århus.

'Det hænger sammen med, at nogle forældre alt for tidligt vil gøre børn voksne og overlade beslutninger til dem, som de ikke har forudsætninger for at tage. Her går vi ind og siger, at et barn har brug for at have forældre, der markerer, hvad de synes. Det kan godt stå under overskriften: børn har brug for at have forældre', siger Jacobi Sørensen.

Ole Bang Larsen mener, at nogle af henvendelserne burde være overflødige.

'Det er tit opdragelsesting, hvor vi spørger os selv om, hvorfor forældrene ikke er mere forældre. Hvorfor de ikke tør gøre de ting, der skal gøres, uden at de absolut skal spørge andre til råds om det', siger Ole Bang Larsen. Han mener, at forældrene måske i virkeligheden kender svarene på forhånd.

'Folk skal have et råd, når de henvender sig, men nogle gange har jeg overvejet, om ikke de kunne komme frem til det samme resultat, hvis de reflekterede over det. Måske handler det i virkeligheden om, at de vil gøre det så godt, at de vil bekræftes i, at det, de gør, er det rigtige', siger Ole Bang Larsen.

Thomas Damkjær Petersen, formand for forældreforeningen Skole og Samfund, mener, at det større antal henvendelser er en del af, at forældrene tager ansvar for børnenes opdragelse.

'Forældre påtager sig stadig den opgave, det er at opdrage deres børn. Til gengæld er det blevet vanskeligere at være barn og forælder i et system, hvor vi er udadvendte og sætter spørgsmålstegn ved det ene og det andet. Til gengæld er det blevet mere spændende, fordi man skal kende flere kulturelle grænser, kunne sige til og fra og kunne gå i dialog både med egne børn og med myndighederne. Forældrene har stadig deres børn som deres kæreste eje og påtager sig at opdrage dem', siger han.

Både godt og skidt

De mange spørgsmål fra forældrene har både en positiv og en negativ side.

'Det er ulykkeligt på nogle områder. Det er et tegn på, at folks evne til at klare uundgåelige hændelser er blevet mindre. Tidligere havde vi traditioner og et netværk bestående af familie og naboer. Nu er folk mere tilbøjelige til at søge hjælp. Det gælder ved hændelser som død og skilsmisse, men også ved banale ting, som at barnet laver scener ved kasseapparatet i Bilka', siger Jacobi Sørensen.

Ifølge Ole Bang Larsen kan det være en uheldig udvikling.

'Vi oplever, at det, som forældrene tidligere tog ansvaret for, det vil de have andre til at tage ansvaret for. Den tendens kan jeg ikke lide. Det bliver USA-tilstande, hvor der skal psykologer til både det ene og det andet. Det bliver et umætteligt behov, hvis den tendens eskalerer. Mennesker skal tage ansvar for deres eget liv længere hen ad vejen, end de gør i dag', siger han.

Begge psykologer understreger, at det er positivt, at folk har fået så meget tillid til dem, at de ringer til skolepsykologen.

Thomas Damkjær Petersen fra Skole og Samfund mener, at der er store fordele ved, at forældrene henvender sig.

'Det er rart, hvis forældre, der føler sig usikre, henvender sig et sted, hvor de kan få hjælp. Det er jo en tillidserklæring, når man henvender sig til et offentligt system og siger: 'jeg har et problem'. Så er man jo meget positiv over for at finde en løsning', siger han.

Måske handler det i virkeligheden om, at de vil gøre det så godt, at de vil bekræftes i, at det, de gør, er det rigtige