Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
8. klasse på Stjærskolen i Østjylland og 8. klasse på Holmebækskolen i Herfølge har i fællesskab redigeret en netavis. Redigeringsprocessen er blevet foreviget i to tv-udsendelser, der vises på DR2 i slutningen af maj.
Netavisen handler om emnet 'Velfærd - rig eller fattig', og som man kan se på webadressen http://www.status.dk, er det - i betragtning af redaktørernes gennemsnitsalder - lykkedes over al forventning.
Projektet er blevet til på initiativ af Undervisningsministeriet i samarbejde med Avisen i Undervisningen og @bc-tv.
I ministeriet har man et stykke tid kunnet se, at der er behov for nye undervisningstilbud både til lærere og til elever inden for IT-området og gerne tilbud, der kombinerer forskellige områder. Derfor fandt man på at sætte to skoleklasser til at fremstille en netavis.