Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Lærere og elever i folkeskolens ældste klasser står af og til over for en elev, der har været udsat for vold. De fysiske skader er behandlet, men de psykiske er der stadig. I Esbjerg er der nu et nyt tilbud til unge, der har været udsat for vold. Der er dannet et frivilligt netværk af unge offerrådgivere. De har gennemgået et uddannelsesforløb i blandt andet kommunikation og krisereaktioner. Det er deres opgave at lytte, vejlede og rådgive andre unge anonymt i telefonen. Tilbuddet er en del af et projekt, som Esbjergs praktiserende læger, politiet, kommunen, Centralsygehuset og regeringens Voldssekretariat samarbejder om. Projektet vil omkring årsskiftet blive evalueret, så andre kan gøre brug af erfaringerne. Nummeret til den anonyme linie er 2368 6050.