Overalt på gangene taster og klikker eleverne på ældre, afdankede computere, der egentlig burde være stillet i kælderen for længst. Fnisende piger chatter og sender e-post, dydsmønstrene fra niende behandler allerede morgendagens tekst, mens støjende drenge fra syvende er på Nettet for at finde de hotteste tip fra den nordamerikanske hockeyliga. Og så er der nørderne - de gør alt for at vise, at de gamle computere ikke dur.

Uanset hvem der tumler rundt på gangene og bruger computerne, glæder lærere, IT-afdeling og de fleste elever sig over, at computerne har fået en slags evigt liv. Til gavn ikke mindst for skolens økonomi, der nu kan frigøre ressourcer til bøger, ekskursioner og et gavmildt festbudget. Næsten ligesom i gamle dage.

På Samsøgades Skole i Århus handler det ikke længere om avancerede computere med indviklede funktioner, men om server og netværk. Fra et lille kælderrum overfører serveren via netværket sin energi til alle skolens computere - heriblandt også de gamle modeller, som for bare et år siden var skrottet eller sendt i containere til Baltikum eller Balkan. Men nu fungerer de som 'tynde', der kan være en gammel 486-model fra senfirserne uden harddisk, en nedslidt Pentium eller en mobiltelefon. I modsætning til de funktionelt overlæssede 'fede'.

Fælles for de tynde er, at de trækker på et bagvedliggende servernetværk, der dirigeres centralt fra serverrummet. På netværket er der installeret alle former for software, og den tynde kan åbne for Internet, e-post, chat, tekstbehandling, databaser, fax og regneark. Bortset fra spil og programmer. For det er umuligt for eleverne at installere skyd først-spil over på en tynd, der ikke vil vide af en harddisk. Eller at bringe virus ind via tvivlsomme disketter. I stedet kan de koncentrere sig om at bruge de tynde som redskaber i et stort edb-værksted, der fungerer som et supplement til de fede i edb-lokalet. Samtidig er der fri adgang til de åbne miljøer hver eneste skoledag mellem klokken 7 og 22, og da de århusianske hjem i midtbyområdet er underforsynet med modem og Netadgang, har de robuste tynde også en social funktion.

Fra teknik til indhold

Projektet er sat i gang i samarbejde med Århus Kommune, der i forvejen har koblet sine 52 skoler op med Netadgang og koblet alle lærere op med en computerforbindelse mellem hjem og arbejdsplads. De eneste udgifter til de tynde ligger i brugerlicensen, der årligt kan holdes inden for 2.000 kroner per maskine og sikrer, at de 600 elever og 47 undervisere ikke behøver at reservere det Fort Knox-sikrede edb-rum flere uger i forvejen. For et relativt beskedent beløb er skolen rustet til mere intensivt at bruge computere overalt på skolen.

'Tidligere havde vi en målsætning om, at hver eneste klasse skulle bruge omkring tyve timer om året i edb-lokalet. Med de nye maskiner sprænger vi rammerne og lader hundrede projekter blomstre i åbne edb-værksteder uden snævre begrænsninger på antal brugere foran skærmene', fortæller skolens IT-ansvarlige, lærer Steen T. Sørensen, der også nyder godt af, at fokus er flyttet væk fra teknik til indhold.

'Vi bruger nu al vores energi på at få data og undervisning til at hænge bedre sammen i stedet for hele tiden at bakse med tekniske problemer. Vi bruger ingen tid på at rede trådene ud hos fortvivlede elever. Trådene bliver spundet inde i serverrummet, og her kan eleverne ikke nå ind. Eller rettere: De burde ikke kunne nå derind, men ihærdige nørder har ustandseligt angrebet servernetværket for at finde huller i den software, vi har bygget op, men det er begyndervanskeligheder, og nu ser det ud til, at muren holder. Vi behøver heller ikke at bladre rundt i dyre kataloger, der hele tiden truer med verdens undergang, hvis vi ikke opgraderer vore systemer med nye avancerede maskiner. Tyranniet er forsvundet', siger Steen T. Sørensen.

Den samlede maskinpark består nu af 30 fede og 38 tynde maskiner, som indebærer en fornuftig elevmængde på under ti per computer. Viden og udvikling ligger på netværket og ikke i dyrt indkøbt hardware. Derfor bliver det også vigtigt at afgøre, hvad der skal ligge på serveren. På Samsøgades Skole beslutter lærerne - støttet af fem pædagogiske IT-vejledere, en medielærer og to bibliotekarer - suverænt, hvad der skal ligge på netværket, og Århus Kommune og IT-ansvarlig Steen T. Sørensen ordner alt det tekniske.

Pædagogiske fordele

På skolens pædagogiske servicecenter glæder fem pædagogiske IT-vejledere sig over de 'tynde', der giver øget pædagogisk frihed. IT-vejleder Ulla Gammelgaard har i en femteklasse netop afsluttet et projekt om verdensrummet og mener, at det optimale ligger i at lade de tynde og fede supplere hinanden.

'Jeg startede med at præsentere de fede og deres potentiale for at producere lyd, billede og video. Ganske kort, men appetitvækkende. Derefter gik eleverne gruppevis ud til de åbne øer, hvor simple tynde tilbød Netadgang og informationer om planeter, solsystemer og Tycho Brahe. Men det nye er, at netop tilgængeligheden egner sig til projektarbejdsformen, og ansvaret for egen læring opfyldes i højere grad, når den frie adgang til informationer eksisterer. Eleverne skaber selv noget, tygger på informationer og omsætter deres nye viden til smuk layout, samtidig med at gruppeformen udvikler den sociale kompetence. Og egentlig gør det ikke spor, at de traditionelle undervisningsprogrammer med tung grafik ikke egner sig til de tynde, for de lukker børnene inde og folder ikke processerne ud', siger Ulla Gammelgaard, der også mener, at de tynde fungerer glimrende som øvelse i at bruge e-post eller som opslagstavle for klasser med åben kommunikation mellem lærere og elever.-Jørgen Arberg er freelancejournalist