Kulturminister får kulturpris

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Kulturminister Elsebeth Gerner Nielsen modtog den 5. maj Årets Børnekulturpris. Prisen bliver hvert år uddelt af Dansk Forfatterforenings Børne- og Ungdomsgruppe. I begrundelsen står der, at Elsebeth Gerner Nielsen som den første kulturminister har sat fokus på børnekulturen som en helhed. Hun er mødt op til flere arrangementer og har støttet dem økonomisk.

'En kulturminister, der tør og vil børnekultur og børnebøger, er en kulturminister, der er Dansk Forfatterforenings Børnekulturpris værdig', skriver de. Prisen blev første gang uddelt for 20 år siden.