Demokrati sådan

6.-klasserne i Gjern Kommune lærer om demokrati på den virkelige måde

Offentliggjort

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Rikke mener, at hun ved mere om demokrati nu end før.

Det handler om, at alle er med til at bestemme og med til at give udtryk for deres holdninger. Hun har også lært, at det gælder om at gøre en indsats, hvis man vil have indflydelse på politikeres og embedsmænds beslutninger.

Christian synes ikke, han har lært mere om demokrati, men en masse om politik.

Nu ved han, hvordan et rådhus ser ud indvendigt, hvad politikere beskæftiger sig med, og hvor vigtigt det er, at bevillinger følger de politiske intentioner.

De to er elever i 6. klasse på Fårvang Skole i Midtjylland, og deres nyerhvervede viden har de fået ved i løbet af et par uger at have været med til at udføre et stykke lobbyarbejde, som de fleste voksne ikke kunne have gjort bedre.

De har fået løst op for en sag, der var ved at gå i politisk hårdknude, og ved at få medierne og lokalsamfundet til at interessere sig for deres udspil og ved at gennemføre et gedigent stykke forarbejde har de nærmest tvunget lokalpolitikerne til i løbet af kort tid at træffe den beslutning, som børnene ønsker: At oprette et værested for elever fra 4. til 7. klasse i Fårvang.

'Nu har vi oplægget til værestedet, og der er ingen tvivl om, at det skal op at stå, og at det skal etableres i børnenes ånd. De har opfattet demokratiet, præcis som det er', siger borgmester i Gjern Kommune, Ella Porskjær, Venstre.

Lobbyister i skoletiden

Børnenes lobbyarbejde er foregået i skoletiden som et led i undervisningen, men det er dem selv, der har bestemt, hvad det skulle dreje sig om, og det er dem selv, der har udført det. Det eneste, der har været styret af lærerne, er, at de i lighed med de andre 6.-klasser i Gjern Kommune har skullet deltage i en demokratiuge, hvor de skulle formulere nogle ønsker, som de kunne forelægge for de lokale politikere.

Det er tredje gang, 6.-klasserne prøver kræfter med demokratiet på den måde, og selvom der er langt imellem de af børnenes forslag, der er blevet realiseret, så er lærer Svend Kristensen, der i sin tid fandt på demokratiprojektet, ikke i tvivl om, at det virker efter hensigten.

'Eleverne finder ud af en masse om demokratiet, også at man ikke er sikker på at komme igennem med de ønsker, man har', siger han.

Årsagen til, at han for fem år siden fik ideen, var et ønske om at tage folkeskolens opgave på området alvorligt.

'Hvordan opdrager man til demokrati? Når vi underviser i det, er det altid 'som om-undervisning' ved hjælp af bøger, og det er faktisk ikke let at formidle ideen om demokrati ved at forklare, hvad den går ud på. Man skal selv igennem processerne for at forstå den. Derfor spurgte jeg mig selv om, hvad der ville ske, hvis lærerne slap tøjlerne og lod børnene prøve kræfter med demokrati i virkeligheden', siger Svend Kristensen.

Ved at bruge det omgivende samfund som en lærebog i samfundsfag opnår man ifølge Svend Kristensen ikke kun, at eleverne får mere viden om de demokratiske institutioner. De finder også ud af, hvor vigtigt det er at kunne samarbejde og at formulere sig. Måske får de, når de bliver unge, ligefrem lyst til at være med i den demokratiske proces i kommunen.

Det går borgmesteren 100 procent ind for.

'Demokratiet har trange kår og vil få det endnu sværere, hvis tankerne om at slå de små kommuner sammen, sådan som indenrigsministeren har slået til lyd for, bliver ført ud i livet. Derfor er det meget vigtigt, at børnene får redskaber, så de kan deltage aktivt i beslutningsprocesserne', siger Ella Porskjær.

Et højt aktivitetsniveau

Det er i Ruth Pedersens timer, at Fårvang-eleverne har arbejdet med deres værestedsplaner. Hun er ikke i tvivl om, at udbyttet har været stort.

'Eleverne har lært, hvordan det er at brænde for en sag og samtidig lægge bånd på sig selv, og de har lært, hvordan man kontakter folk, og hvem der er de rigtige at kontakte', siger hun.

Undervejs i projektet har eleverne gennemført en spørgeskemaundersøgelse, der skulle afdække, hvad forældre og elever mente om værestedet, de har undersøgt, hvor værestedet kunne placeres, og det så grundigt, at de i deres materiale har noteret ned, præcis hvor mange kvadratmeter der er til rådighed de forskellige steder, og hvordan man ved at foretage en konkret omplacering kunne få frigjort de helt rigtige lokaler.

De har ifølge borgmesteren desuden fået løst op for en situation, hvor der var indtrådt et dødvande, fordi forældre i lokalsamfundet var sure på kommunen, fordi den havde besluttet at lukke en klub for netop de årgange, som det nye værested er beregnet for.

Alle de projekter, der er blevet arbejdet med i løbet af demokratiugen, er blevet forelagt de lokale politikere. Det skete i byrådssalen ved ugens afslutning, hvor politikere mødtes med eleverne fra samtlige fem skolers 6.-klasser.

Den helt rigtige måde at gøre det på, siger en af de tilstedeværende lokalpolitikere Ivan Greve, Socialdemokratiet.

'Der er kun to medlemmer af kommunalbestyrelsen, der har skolesøgende børn. Hvis politikerne derfor skal få de rigtige ideer på børneområdet, er det vigtigt, at de kommer andre steder fra. Og når 150 mennesker, uanset om de er voksne eller ej, møder op i byrådssalen, så påvirker det de politiske beslutninger'.

Ivan Greve håber, at skolernes initiativ med tiden kan føre til et børnebyråd, så skoleelevernes ønsker generelt kan blive mere synlige i kommunen.

Det er ikke en tanke, der afskrækker Barbara Diklevs.

Hun har som konsulent i Undervisningsministeriet arbejdet med projektet 'Den lokalforankrede skole' og i den forbindelse skrevet den bog, der er blevet udgivet om Gjern-projektet, 'Ung i kommunen - med i demokratiet'. I dag er hun redaktør af Landsforeningen af Landsbysamfunds blad 'Landsbynyt'.

'Jeg har været vild med projektet, lige siden jeg første gang hørte om det i 1996, fordi det indeholder så mange gode elementer både for eleverne og for lokalsamfundet. Derfor undrer jeg mig også over, hvorfor det ikke har haft gennemslagskraft i andre kommuner. Måske er årsagen, at man er bange for at kaste sig ud i det. Men selvom det fra en lærersynsvinkel ser uoverskueligt ud at undervise eleverne i demokrati ved hjælp af virkeligheden, skal man ikke holde sig tilbage. Kaos kan være nødvendigt for at få en ordentlig arbejdsproces om så vigtigt et emne', siger hun.-Jan Kaare er freelancejournalist