Klag og få ret

Lærere nedlagde arbejdet i protest over politikeres desavouering af skoleledelsen

Offentliggjort

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Man kan ikke regne med en beslutning taget af en skoleleder i Dianalund Kommune, for den kan altid blive ændret af politikerne bagefter.

Sådan ser det i hvert fald ud med skolebestyrelsesformand Flemming Pades øjne, og han er ikke videre fortrøstningsfuld ved tanken om, at han og kommunalbestyrelsen i løbet af et års tid skal finde både en ny inspektør og ny viceinspektør til Ruds-Vedby Skole på Vestsjælland, for han tror ikke, at der vil være mange, der ønsker sig et lederjob der. To gange har kommunens børne- og kulturudvalg underkendt skoleleder Frede Andersens beslutning om at henvise en 13-årig elev til naboskolen, efter at drengen havde slået på en lærer.

'Vi har haft den samme leder i 21 år, og det er første gang, han er rendt ind i et sådant anslag mod sin ret til at lede skolen. Det giver en fornemmelse af, at man ikke mener, ledelsen skal træffe beslutninger, og den vil nok være yderst tilbageholdende med at gøre noget en anden gang', siger Flemming Pade.

Stikker en lussing

Den 3. marts i år var en gruppe elever fra 7. klasse på skolebiblioteket for at lave gruppearbejde. På grund af drillerier og larm beder bibliotekaren tre drenge om at forlade lokalet. På gulvet efterlader drengene nogle stykker sammenkrøllet papir, som bibliotekaren beder 13-årige Christian samle op. Han nægter, fordi det ikke er ham, der har smidt papiret, og ifølge drengen tager bibliotekaren hårdt fat i ham, så han er ved at vælte, mens bibliotekaren siger, at hun ikke har rørt ham. Men det ligger fast, at han stikker hende en lussing.

Med tårerne løbende ned ad en rød kind går bibliotekaren over på kontoret, mens eleven løber hjem. Skoleleder Frede Andersen reagerer prompte, ringer til drengens mor Margrethe Holm på hendes arbejde og kalder hende over på skolen. Her meddeler han hende, hvad der er sket, og beder hende holde sin søn hjemme i fem dage. Og samtidig gør han det klart, at han vil arbejde for, at Christian derefter kan starte på kommunens anden skole. Margrethe Holm går hjem for at høre sin søns version af historien. Næste dag dukker så drengens far op på skolens kontor for at høre om episoden og for at konfrontere bibliotekar og inspektør med sin søns version af episoden. Han beder om et møde, hvor blandt andre en repræsentant for skolebestyrelsen og en fra SSP-samarbejdet (skole, socialforvaltning, politi) skal være til stede.

Konfrontation eller undskyldning

'Skolebibliotekaren havde det ikke godt, og jeg syntes ikke, det var en god ide, at hun var til stede. Drengens far har siden blandt andet i et læserbrev sagt, at meningen var at give drengen lejlighed til at give bibliotekaren en undskyldning - men det var bestemt ikke det, han havde givet udtryk for på skolen. Forældrene ønskede konfrontation, og det syntes jeg ikke, bibliotekaren skulle udsættes for', siger skoleleder Frede Andersen.

På mødet fremlægger forældrene 'vidneudsagn' fra nogle af de andre elever om, at bibliotekaren havde provokeret eleven, før lussingen faldt. Frede Andersen fastholder sin beslutning om, at Christian skal fortsætte sin skolegang på naboskolen. Derefter går drengens forældre i aktion. De klager til børne- og kulturudvalget over afgørelsen, faderen går til Sjællands Tidende med sin historie, og forældrene indkalder en gruppe andre forældre på skolen til møde i sognegården. Det sker med ord som 'vi er ikke de eneste, der har løbet panden mod en mur, når det gælder Ruds-Vedby Skole'.

Men det kender forvaltningschef Benny Christiansen ikke noget til, da han får klagen fra forældrene i hånden. Hans indstilling til politikerne er, at de skal give forældrene medhold og pålægge skolelederen at medvirke til, at alle implicerede parter får talt ud om det passerede. Politikerne følger indstillingen - de kalder Christians handling helt utilstedelig, men mener godt, at han kan fortsætte på skolen.

Læserbrevsfight

Danmarks Lærerforening bliver inddraget i sagen, og i mellemtiden fortsætter polemikken i den lokale avis. En ægtefælle til en af lærerne spørger i et læserbrev, 'Er det nu legalt at slå sin lærer?', 'Har skole- og kulturudvalget med den trufne afgørelse varetaget sine pligter på ordentlig vis som arbejdsgiver for sine ansatte, lærerne?' Drengens far svarer med et meget langt læserbrev, hvori han beskylder skolebibliotekaren for 'verbal mobning og fysisk konfrontation' og takker kommunalbestyrelsen, fordi den var sig sit ansvar bevidst. Skoleleder Frede Andersen opfordrer i et brev borgmesteren til at reagere på, at en borger nedgør kommunens ansatte, når de rent faktisk har fået at vide, at de har handlet rigtigt. Ifølge Frede Andersen er han nemlig ikke på noget tidspunkt blevet bebrejdet sin reaktion af forvaltningschef Benny Christiansen, der selv indtil for få år siden var skoleinspektør på naboskolen. Men han hører ikke fra borgmesteren.

'Frede Andersen har reageret fuldstændig efter bogen som skoleleder - han har benyttet sig af sine muligheder i henhold til god orden-vejledningen, og jeg ville have gjort det samme som skoleleder', bekræfter Benny Christiansen over for Folkeskolen, men tilføjer:

'Det, udvalget har taget stilling til, er strafudmålingen, hvor udvalget vurderer, at drengen har fået straf nok ved at være hjemsendt i fem dage'.

Straf eller tilbud

Men spørgsmålet er, om man kan tale om en strafudmåling. I Undervisningsministeriets vejledning tales der ikke om straf, men om en overflytning som forsøg på at afhjælpe elevens vanskeligheder. Og skolebestyrelsesformand Flemming Pade siger:

'Det er et tilbud til drengen om at starte på en frisk, og det er faktisk en forholdsvis almindelig trafik'.

Flemming Pade afviser blankt politikernes understregning af, at sagen er enkeltstående og ikke danner præcedens:

'Christian er ikke en enestående elev, og det var heller ikke en ganske særlig lærer. Så det kan ikke handle om, at visse elever må slå og visse ikke, eller at der er visse lærere, man gerne må slå på'.

Imidlertid konstaterer man i Dan-marks Lærerforening, at sagen ikke har været fuldt oplyst ved behandlingen ikulturudvalget, blandt andet fordi politikerne ikke kender til, at forældrene har holdt møde i sognegården. Efter mødet skriver drengens far i et referat blandt andet, at det er af yderste vigtighed, at forældrene står sammen skulder ved skul-der, 'for kun på den måde kan vi få luget ud - i og omkring vores skole i Ruds-Vedby'.

Drengens forældre fastholder imidlertid over for Folkeskolen, at de altid har været glade for Ruds-Vedby Skole og derfor mener, det vil være bedst for deres søn at komme tilbage til sine kammerater. På et nyt møde i børne- og kulturudvalget, hvor forvaltningschefen i lyset af sagens udvikling anbefaler politikerne, at drengen skifter skole, fastholder udvalget alligevel sin beslutning, der denne gang er påhæftet tre kommentarer, nemlig at udvalget under ingen omstændigheder kan tillade vold, at det har fuld tillid til skolens ledelse, og at det er op til forældrene at vurdere, om det vil gavne Christian at vende tilbage til skolen.

Fagligt møde

Lærerne på Ruds-Vedby Skole nedlagde spontant arbejdet mandag den 3. maj efter den afgørelse - dels i afmagt over beslutningen, dels i et forsøg på at få det møde med de ansvarlige politikere, som både de og Vestsjællands Lærerkreds gentagne gange havde bedt om. Og tirsdag, hvor lærerne igen var samlet til fagligt møde, dukkede formand for kulturudvalget, Arne Christensen (Socialdemokratiet), så op og deltog i et tre timer langt møde med lærerne.

'Vi skal have retableret et fornuftigt samarbejdsklima, og derfor har jeg indkaldt udvalget ekstraordinært', siger Arne Christensen. 'Det er jo ikke ukendt, at hvis en sag bliver rejst politisk, kan ansatte blive underkendt af en politisk beslutning', men erkender, at det sikkert ikke i alles øjne har set ud til, at kommunalbestyrelsen har levet op til sin personalepolitik i den aktuelle sag:

'Vi tror bestemt, at der kan rettes op på forholdet'. Arne Christensen har efter henvendelser fra såvel skolebestyrelsen som lærerne lovet, at udvalget vil medvirke til at udarbejde nogle mere generelle retningslinjer til brug i fremtidige situationer.

Borgmester Per Hovmand (De Konservative) har holdt lav profil undervejs i forløbet:

'Jeg er helt enig i udvalgets beslutning og har i princippet ikke noget at tilføje', siger Per Hovmand.

'Det er en dybt, dybt tragisk sag og en type sag, som er utrolig uegnet til politisk behandling. Det er klart, man ikke kan tillade sig at puffe, skubbe eller småslå, men nogle forgriber sig alligevel en gang imellem. Nu må vi så hurtigt som muligt få genoprettet samarbejdet og tilliden', lyder det fra borgmesteren, som dog i løbet af samtalen erkender, at han ikke tror, det vil gavne drengen at komme tilbage.

Heller ikke forvaltningschef Benny Christiansen tror, at det vil være til gavn for Christian at vende tilbage til Ruds-Vedby Skole nu:

'Jeg tror på, at lærerne som professionelle kan håndtere det, men at jeg kan formode, at det kan blive særdeles vanskeligt at få et godt og tillidsfuldt skole-hjemsamarbejde efter det her', siger Benny Christiansen.

Margrethe og Henning Holm har i de forløbne to måneder sørget for, at deres søn har modtaget en smule undervisning på ungdomsskolen, og de overvejer at overflytte ham til en friskole, men fastholder foreløbig, at de helst vil have ham tilbage på Ruds-Vedby Skole:

'Nu skal han konfirmeres på søndag, og derfor vil vi godt lige afvente, før vi tager endelig beslutning', siger Henning Holm.