God orden

Offentliggjort

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

'God orden-cirkulæret' er rent faktisk en bekendtgørelse i henhold til folkeskoleloven, som blandt andet rummer en oversigt over de strengeste foranstaltninger, en skole kan iværksætte over for elever, der ikke overholder skolens ordensregler. Foranstaltningerne kan kun bruges over for elever fra 3. klasse og opefter og er eftersidning i op til en time, udelukkelse fra undervisningen i indtil en uge, overflytning til en parallelklasse, overflytning til en anden skole i kommunen samt for 10. klasses vedkommende udskrivning af skolen. Det fremgår af den tilhørende vejledning, at forældrene har krav på at blive hørt, og at hensigten med det blandt andet er at skabe forståelse for, at flytningen iværksættes som et forsøg på at afhjælpe elevens vanskeligheder.