Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Netguiden er emneopdelt efter kriterier, som også kan diskuteres - og som bliver diskuteret i kredsen af skabere.
Da jeg sidst så indenfor, var der 21 emner spændende fra 'Hus, have og hobby' over 'Ehvervsinformation' og 'Naturvidenskab' til 'Religion og filosofi'; men flere venter, når der er kvalitetsressourcer at henvise til.
Vælger man emnet 'Historie', dukker der straks fem henvisninger op til omfattende engelsksprogede ressourcer, men også en liste med for tiden ni underemner.
Et af dem er 'Middelalderen', som rummer fire henvisninger: To dansk- og to engelsksprogede, samt underemnet: 'Vikingetiden'.
Lige nu rummer Folkebibliotekernes Netguide henvisning til op mod 1.500 ressourcer. Nogle af dem kan sammenlignes med én bog. Andre rummer hele biblioteker, hvor enkeltbind kan udskrives - også på dansk og andre nordiske sprog.
Blandt ressourcerne under 'Generelle opslagsværker' er der adgang til et meget simpelt system, som rummer den officielle FN-statistik med information om alle verdens lande og umiddelbar mulighed for sammenligninger.